Programmør: Forskelle mellem versioner

61 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m (Gendannelse til seneste version ved SimmeD, fjerner ændringer fra 185.26.62.100 (diskussion | bidrag))
 
Titlen som verdens første programmør tilskrives [[Ada Lovelace|Ada Augusta Lovelace]], der i 1800-tallet arbejdede sammen med [[Charles Babbage]] på hans [[Analytical Engine]]. [[Programmeringssprog]]et [[Ada (programmeringssprog)|Ada]] er opkaldt efter Ada Augusta Lovelace.
 
fdsafdsafdsfdsasdafsfdadfsadsfadsfadfsafdsadsfasadfsadfsafd
 
Titlen programmør er ikke beskyttet og kræver således ikke en speciel uddannelse. Især i datamaskinens barndom var programmører selvlærte. Af uddannelser, der bl.a. peger mod at blive programmør, kan nævnes den nu nedlagte uddannelse ''[[edb-assistent]]'', der blev afløst af uddannelsen til ''[[datamatiker]]''. En ''systemprogrammør'' beskæftiger sig med mere styresystemnær programmering og vil ofte have en uddannelse som ''[[datalog]]'' eller ''[[software-ingeniør]]''; men jobgrænserne er mere flydende end uddannelserne. Nogle programmører kaldes ''systemudviklere''. En ''applikationsprogrammør'' (sjælden betegnelse i praksis) laver programmer til et forretningsområde og dækker dermed det, som systemprogrammøren ikke tager sig af; men begge dele er [[softwareudvikling]].
Anonym bruger