Steven Gerrard: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ahaha
ahahah
Linje 34:
| klubnummer = 8
}}
'''Steven George Gerrard''' [[MBE]] (født [[30. maj]] [[1980]]) er en [[England|engelsk]] [[fodboldspiller]], der spiller i den amerikanske fodboldklub [[Los Angeles Galaxy]], hvortil han skiftede i sommeren 2015. Indtil da havde han haft en lang karriere i barndomsklubben [[Liverpool F.C.]], hvor han i mange år var holdets ubestridte [[Kaptajn (sport)#Fodbold|anfører]], hvilket han også var i en periode for [[Englands fodboldlandshold|Englands landshold]], for hvilket han opnåede 114 kampe.
 
Gerrard er kendt for at kunne spille alle positioner på [[Midtbane|midtbanen]], selvom hans foretrukne og mest vante position er [[Midtbanespiller (fodbold)#Central midtbanespiller|central midtbanespiller]].
 
I 2005 blev Gerrard kåret til [[Europa]]s tredjebedste fodboldspiller ved [[FIFA Ballon d'Or|Ballon d'or]]-uddelingen.
 
==Tidlige liv==
pik
Gerrard blev født i [[Whiston (Merseyside)|Whiston, Merseyside]] i det nordvestlige [[England]] og startede med at spille [[fodbold]] hos det lokale hold Whiston Juniors. Han blev opdaget af Liverpools talentspejdere og blev tilsluttet Liverpools akademi i en alder af bare 9 år. Gerrard var til adskillige prøvetræninger da han var 14, mest prominent hos [[Manchester United F.C.|Manchester United]], hvilket han, i sin [[selvbiografi]], siger var for at presse Liverpool til at give ham en ungdomskontrakt. Han skrev under på sin første professionelle kontrakt med Liverpool 5. november 1997.
 
==Liverpool==
Gerrard debuterede for Liverpools førstehold den 29. november 1998 som udskifter for [[Vegard Heggem]] mod [[Blackburn Rovers F.C.|Blackburn Rovers]] i [[Premier League]]. Han optrådte 13 gange i sin debutsæson og spillede på [[Midtbanespiller (fodbold)#Fløjspiller|højrefløjen]], selvom han mere så sig selv som en defensiv spiller.
 
I [[Premier League 1999-2000|1999-00]]-sæsonen spillede Gerrard 29 Premier League-kampe. Den 22. marts 2000 scorede han sit første Liverpool-mål i en 4-1 sejr over [[Sheffield Wednesday F.C.|Sheffield Wednesday]].
 
I 2000-01 sæsonen spillede Gerrard i alt 50 kampe for Liverpool, scorede 10 mål og var dermed med til at vinde sæsonens [[League Cup]], [[FA Cup]] og [[UEFA Europa League|Europa League]] for klubben.
 
I oktober 2003 blev overtog Gerrard anførerbindet fra [[Sami Hyypiä]], som 23-årig. Liverpool-træner [[Gérard Houllier]] sagde at, Hyypiä havde været en god anfører, men at bare endelig Gerrard var blevet moden nok.<ref>[http://news.bbc.co.uk/sport2/hi/football/teams/l/liverpool/3194336.stm Gerrard named Reds Captain]. Hentet 4. juli 2012.</ref> Gerrard skrev i november under på en [[kontrakt]], der ville holde ham i Liverpool til 2007.<ref name="factfile">[http://www.liverpoolecho.co.uk/liverpool-fc/liverpool-fc-news/2005/07/04/steven-gerrard-factfile-100252-15697529 Steven Gerrard Factfile]. Hentet 4. juli 2012.</ref>
 
Gerrard blev skadet i september af 2004-05 sæsonen og spillede sin første kamp efter skaden mod [[Olympiakos F.C.]] i [[UEFA Champions League|Champions League]] og scorede i slutningen af kampen et mål, der sendte Liverpool videre fra gruppespillet.
 
Liverpool vandt [[UEFA Champions League 2004-05|Champions League 2004-05]], og vandt [[UEFA Champions League finalen 2005|finalen]] efter [[straffesparkskonkurrence]] på trods af at have været 0-3 bagud ved pausen mod [[AC Milan]]. Gerrard, [[Vladimir Šmicer]] og [[Xabi Alonso]] var spillerne, der scorede Liverpools mål i en periode på seks minutter.
 
I 2005-06 sæsonen vandt Gerrard [[PFA Player of the Year]] efter at have scoret 23 mål i 53 kampe. To af målene faldt i FA Cup-finalen, som Liverpool vandt over [[West Ham United F.C.|West Ham]], og gjorde Gerrard til den første spiller, der har scoret i finalen i FA Cuppen, League Cuppen, Europa League og UEFA Champions League.
 
Gerrard spillede sin Liverpool-kamp nr. 400 den 28. oktober 2007 i Premier League mod [[Arsenal F.C.|Arsenal]]. Gerrard scorede i kampen, der endte 1-1.<ref>[http://www.skysports.com/football/match_report/0,19764,11065_2861251,00.html Cesc rescues Anfield point]. Hentet 4. juli 2012.</ref>
 
Gerrards scoring nr. 100 i Liverpool kom den 1. oktober 2008 i en Champions League-kamp mod [[PSV Eindhoven|PSV]], der endte 3-1 til Liverpool. Den 22. marts 2009 scorede Gerrard sit første Premier League-[[hattrick]] i en 5-0 sejr over [[Aston Villa F.C.|Aston Villa]].
 
Den 13. marts 2012 spillede Gerrard sin Premier League-kamp nr. 400. Han scorede hattrick i [[Merseyside derby]]et mod [[Everton F.C.]] i kampen, Liverpool vandt 3-0.
 
I foråret 2015 stod det klart, at hans karriere i Liverpool stod over for sin afslutning, og han valgte derpå at skrive kontrakt med den amerikanske klub [[Los Angeles Galaxy]].
==Landsholdskarriere==
[[Fil:Steven Gerrard and Federico Balzaretti England-Italy Euro 2012.jpg|thumb|left|Gerrard og [[Federico Balzaretti]] ved [[Europamesterskabet i fodbold 2012|EM 2012]]]]
===U/21-landsholdet===
I august 1999 debuterede Gerrard for [[Englands U/21-fodboldlandshold|Englands U/21-landshold]] i en kamp mod [[Luxembourgs U/21 fodboldlandshold|Luxembourg]]. Han scorede i kampen<ref name="factfile" /> og havde yderligere 3 optrædender for U/21-landsholdet, hvori han dog ikke scorede.
===Seniorlandsholdet===
Gerrard fik sin debut for [[Englands fodboldlandshold|Englands seniorlandshold]] mod [[Ukraines fodboldlandshold|Ukraine]] i en 2-0 sejr den 31. maj 2000. Gerrard kom med til [[Europamesterskabet i fodbold 2000|EM 2000]] senere på året, men nåede kun at spille en kamp ved mesterskabet. England vandt kampen 1-0 over [[Tysklands fodboldlandshold|Tyskland]], men røg alligevel ud af gruppespillet. Den 1. september 2001 scorede Gerrard sit første landsholdsmål i Englands 5-1 sejr over Tyskland i en kvalifikationskamp til [[VM i fodbold 2002|VM 2002]]. Selvom England kvalificerede sig til slutrunden, måtte Gerrard trække sig fra truppen, grundet en lyskeskade han pådrog sig mod [[Ipswich Town F.C.|Ipswich Town]] i Liverpools sidste sæsonkamp.
 
Ved [[Europamesterskabet i fodbold 2004|EM 2004]] var Gerrard fast mand for England og scorede en enkelt gang i Englands 3-0 sejr over [[Schweiz' fodboldlandshold|Schweiz]]. England røg ud af turneringen i kvartfinalen til [[Portugals fodboldlandshold|Portugal]], der endte på andenpladsen.
 
Gerrard scorede to mål ved [[VM i fodbold 2006|VM 2006]] mod henholdsvis [[Trinidad og Tobagos fodboldlandshold|Trinidad og Tobago]] og [[Sveriges fodboldlandshold|Sverige]]. Begge mål kom i gruppespillet. For anden slutrunde i træk slog Portugal England ud af turneringen efter straffesparkskonkurrence. Gerrards straffespark blev reddet.
 
Ved [[VM i fodbold 2010|VM 2010]] scorede Gerrard et mål i en gruppespilskamp mod [[USA's fodboldlandshold|USA]]. England røg ud af turneringen efter et kontroversielt 4-1 nederlag til Tyskland. Da Tyskland var foran 2-1, havde [[Frank Lampard]] et skud, der ramte overliggeren, ramte jorden og røg ud af målet. TV-billeder viste, at det var en udligning til 2-2. Men [[Fodbolddommer|dommeren]] [[Jorge Larrionda]] dømte bolden ude.<ref>[http://www.sporten.dk/vm-2010/tyskland-slaar-england-efter-dommerskandale Tyskland slår England efter dommerskandale]. Hentet 4. juli 2012.</ref>
 
Efter en racismesag fik [[John Terry (fodboldspiller)|John Terry]] frataget sit anførerbind af [[The Football Association|det engelske fodboldforbund]].<ref>[http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Int.fodbold/2012/02/03/120300.htm Terry mister anførerbind] Hentet 4. juli 2012.</ref> Det fik landstræner [[Fabio Capello]] til at sige sit job op.<ref>[http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Int.fodbold/2012/02/08/203152.htm Capello går af som engelsk landstræner]. Hentet 4. juli 2012.</ref> Den nye engelske landstræner blev [[Roy Hodgson]], der den 16. maj udnævnte Gerrard til anfører for England.<ref>[http://tv2sport.dk/gerrard-er-ny-engelsk-anfoerer Gerrard er ny engelsk anfører]. Hentet 4. juli 2012.</ref>
 
Ved [[Europamesterskabet i fodbold 2012|EM 2012]] spillede Gerrard i alle Englands kampe, men England røg ud af kvartfinalen mod [[Italiens fodboldlandshold|Italien]] efter straffesparkskonkurrence, selvom Gerrard scorede på sit straffespark.
 
Ved [[VM i fodbold 2014|VM 2014]] agerede han som Englands anfører for tredje slutrunde i træk, og medvirkede i alle dets kampe. Han startede dog kun inde i to af Englands tre kampe. England var allerede ude af turneringen efter to 2-1 nederlag, mod henholdsvis [[Italiens fodboldlandshold|Italien]] og [[Uruguays fodboldlandshold|Uruguay]]. Med intet at vinde eller tabe, spillede England 0-0 mod [[Costa Ricas fodboldlandshold|Costa Rica]] i deres tredje og sidste kamp, og kunne dermed rejse hjem med kun ét point i bagagen. I den efterfølgende måned, den 21. juli 2014, annoncerede Gerrard at han ville stoppe på det engelske fodboldlandshold med øjeblikkelig virkning. I en alder af 34 år, og efter 14 år på landsholdet, opnåede han i alt 114 optrædener og 21 scoringer. Dette gjorde ham til den engelske fodboldspiller med tredjeflest landskampe på sit CV, kun overgået af [[David Beckham]] og [[Peter Shilton]].
 
==Privatliv==
Gerrard er [[Katolicisme|katolik]] og er gift med journalisten Alex Curran. Parret har tre døtre, Lilly-Ella (født 23. februar 2004), Lexie (født 9. maj 2006) og Lourdes (født 2. november 2011). Han har en storebror, der hedder Paul (ikke at forveksle med [[Oldham Athletic A.F.C.|Oldham Athletic]]-målmand [[Paul Gerrard]]). Han er fætter til [[Anthony Gerrard]], der også er fodboldspiller og spiller for [[Huddersfield Town F.C.|Huddersfield Town]].
 
Gerrards selvbiografi, ''Gerrard: My Autobiography'', udkom i september 2006.
 
==Eksterne henvisninger==
{{Commonscat|Steven Gerrard}}
 
==Kilder==
{{reflist}}
 
{{-}}
{{Liverpool Trup}}
{{Englands VM-trup 2014}}