Else Marie Pade: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Komponisten: ortho |
other occurrences |
||
Linje 4:
Under sin barndom var Else Marie Pade ofte syg af [[nyrebækkenbetændelse]] og [[halsbetændelse]]<ref>EMP s. 15-17</ref> og var derfor tit sengeliggende. Fordi hun havde mistet sit første barn, var hendes mor meget pylret omkring Else Marie, som derfor ofte måtte ligge i seng. Her lyttede hun til omverdenen og skabte "hørebilleder" ud af lydene. Disse lyde, virkelighedens lyde, blev grundlaget for hendes [[Konkret musik|konkretmusikalske]] værker.<ref>Virkelighed s.329</ref> Som det beskyttede barn Else Marie var, kom hun med sin mor ud i byen, så hun ikke skulle være alene, og kom på den måde tidligt i teatret. Den første musikundervisning foregik i hjemmet, hvor moderen forsøgte at undervise hende i klaverspil, men da hun ikke gad øve [[Skala (musik)|skalaer]], fik hun sin mors klaverlærerinde, frk. Møller. Senere fik hun musikundervisning på Folkemusikskolen i Aarhus, hvor direktøren, Edoard Müller, en musiklærervikar på N.Kochs Skole, havde set Else Maries [[talent]] og foreslået hende musikundervisning på Folkemusikskolen. Else Marie svarede, at de ikke råd til dette, hvorefter Hr.Müller ringede til forældrene og fik etableret en ordning.<ref>EMP s. 19</ref>
Den ca.12-årig Else Marie fik indsigt i jazzmusik takket være Folkemusikskolen.<ref name="magnet11">
Det var også via Karin Brieg, at hun kom ind i modstandsbevægelsen. En dag havde Else Marie spyttet efter en kolonne tyske soldater, der marcherede i Aarhus midtby. En soldat trådte ud af geleddet og løb efter hende, men Else Marie kendte byen og via en smutvej forsvandt hun og tog sporvognen til Karin Brieg, der boede i [[Klintegården]].<ref name="thse96">theselskab s. 96</ref> Karin sagde, at hvis hun skulle gøre modstand, skulle hun med i modstandsbevægelsen, og Else Marie Pade kom herefter med i en kvindegruppe under Karin.<ref>EMP s. 24</ref>
Linje 27:
;''Symphonie magnétophonique''
Værket er konkret musik der beskriver hverdagslivet i et døgn i København: morgenen der gryr med dens rutiner, vejen til arbejde, tiden på kontoret og på fabrikken. Hjemturen fra skole og arbejde til de hjemlige rutiner om aftenen, og endelig dagen der rinder ud og en ny kan begynde.<ref> Symphonie
;''Syv cirkler''
Værket er blevet til efter besøg i et [[planetarium]] på [[verdensudstilling]]en i [[Bruxelles]] i 1958. En komposition viste stjernehimmelen med stjernernes gang og deres bevægelse i forhold til hinanden. Værket bygger på Ligetis principper om [[klangfarve]]r, Boulez’ [[serialisme]] og Stockhausens matematisk tilrettelagte [[partitur]].<ref>EMP s. 47</ref> Det er Pades første rene stykke elektronisk musik.<ref> Symphonie
;Darmstadt-skolen
Linje 108:
== Hæder ==
* 1970 [[Statens Kunstfond]], treårigt stipendium<ref name="DVMth" />
* 1974, 2. præmie i en nordisk børneoperakonkurrence med operaen ''Far, mor og børn''.<ref>
* 2003, [[Årets Steppeulv]]<ref group=note>Det var Else Marie Pade der modtog Steppeulven til prisoverrækkelsen, men principielt var det Hans Sydow, der fik den, da det var hans ide. Prisen blev givet for Årets ide: remix af ''Syv cirkler''.(kilde e-mail fra Klaus Lynggaard, formand for Steppeulven.)</ref>
* 2004, Statens Kunstfond, livsvarig støtte
Linje 119:
* ''Kvinder i Musik'', årsskrift 2003, Else Marie Pade, ISSN 0907-7626
* ''EMP: Else Marie Pade: livet i et glasperlespil'', redaktør Hans Sydow, 2005, ISBN 87-91090-09-1
* ''Else Marie Pade og Symphonie
*''Dansen var det hele værd / Nini Theilade''; fortalt til [[Lone Kühlmann]], 2006, ISBN 978-87-91812-53-8
* [[Ud & Se]], marts 2008, ''Else Marie i eventyrland'' – [http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/Marts2008/ Ud & Se, marts 2008]
| |||