Usbekistan: Forskelle mellem versioner

Da [[zar]]ens tropper ankom i 1860-erne, var området delt ind i to [[khanat]]er, [[Kokand-khanatet|Kokand]] og [[Khiva-khanatet|Khiva]], og emiratet [[Bukhara-emiratetEmiratet|Bukhara]]. Da [[silkevejen]] mistede sin vigtige stilling efter, at søvejen til Asien var blevet opdaget, blev Centralasien en bagvej, lidet eksponeret for verden udenfor. En følge af dette var, at områdets ulige riger udviklede sig lidet. Den øverste leder var emiren eller khanen med nærmest ubegrænset magt. Han var igen nært allieret med [[mulla]]erne som, specielt i Khiva og Bukhara, overvågede et strengt religiøst samfund baseret på en [[feudalisme|feudal]] samfundsstruktur med livegne og vasaller under emiren/khanen. Kulturelt har området vært et skæringspunkt mellem den tyrkiske og den persiske verden. Over tid kom de tyrkiske grupper i flertal, mens persisk forblev hof- og administrationssprog. Fra tiden omkring Amir Timur blev det tyrkiske skriftsprog [[Tsjagatai]] skabt og fungerede som litteratursprog helt frem til 1920.