Usbekistan: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat intern henvisning |
||
Linje 133:
=== Ruslands erobring og kolonisering ===
Da [[zar]]ens tropper ankom i 1860-erne, var området delt ind i to [[khanat]]er, [[Kokand-khanatet|Kokand]] og [[Khiva-khanatet|Khiva]], og emiratet [[Bukhara-Emiratet|Bukhara]]. Da [[silkevejen]] mistede sin vigtige stilling efter, at søvejen til Asien var blevet opdaget, blev Centralasien en bagvej, lidet eksponeret for verden udenfor. En følge af dette var, at områdets ulige riger udviklede sig lidet. Den øverste leder var emiren eller khanen med nærmest ubegrænset magt. Han var igen nært allieret med [[
Ved russernes erobring bestod befolkningen i dagens Usbekistan hovedsagelig af tre hovedgrupper: den persisk talende befolkning, efterkommerne fra Shaybanis invasion og den oprindelige tyrkisk talende befolkning (altså før Shaybanis invasion). Både blandt den fastboende og den nomadiske befolkning eksisterede persisk og tyrkisk talende blandt hinanden, og sprog fungerede i ringe udstrækning som identitetsmarkør: Flersproglighed var snarere normen end undtagelsen.
Fra kerneområdet i det centrale Rusland var det det russiske imperium fra middelalderen og frem til [[1. verdenskrig]] i kontinuerlig vækst. I det 16. og 17-århundrede blev området øst for [[Ural]] og helt til [[Stillehavet]] underlagt fyrsten i [[Moskva]], området som oftest er kendt som [[Sibirien]]. I 1700-tallet blev store dele af nutidens [[Kasakhstan]] erobret. Men det var først i 1850-erne, at Rusland så interesse i kontrol over det, som i dag er Usbekistan. Bukhara og Khiva var et stort marked for russiske [[slave]]r tilfangetaget i området omkring [[Det kaspiske Hav]]. Rusland ønskede at befri disse samt standse videre slavebinding af russere. Russerne så også med interesse på kontrol med handelsmuligheder i byerne i Bukhara og omegn, og specielt som mulige områder for [[bomuld]]sproduktion. Til sidst kom den spændte situation mellem England og Rusland, blandt andet materialiseret gennem [[Krimkrigen]]. Rusland ville derfor underlægge sig Centralasien både for at have muligheden til at falde England i ryggen over [[Britisk Indien]] samt hindre engelsk kolonisering over området. Den britisk-russiske kamp om kontrol over Centralasien er i engelsk litteratur kendt som
I 1870-erne erobrede zarrusland khanatet Kokand, som blev indlemmet i [[oblast]]en [[Turkestan]], mens de gjorde Bukhara og Khiva til [[protektorat]]er. Området blev med tiden integreret i den russiske økonomi, hvor især [[bomuld]]produktion blev fremmet. Bomuldsproduktionen forandrede den tidligere samfundsstruktur radikalt uden, at det ændrede stillingen for khanene og emiren. Erobringen forenklede kontakten med andre muslimske folkeslag i zarimperiet (specielt med [[tatarer]]ne), som igen gjorde området mere eksponeret for verden udenfor. Når det gjaldt selve erobringen, var det en række slag mellem emirens og zarens tropper, og modstanden var til tider hård mod russerne. Til trods for at betegnelsen kolonial kan beskrive forholdet, må det stærke indre selvstyre fremhæves. Russiske kolonimyndigheder blandede sig kun lidet i indbyggernes liv, såfremt ro og orden var opretholdt. Med erobringen fulgte også en større tilflytning af indbyggere fra resten af det russiske imperium, specielt [[slavisk]]e folk, men også andre. Tilflytningen var specielt stærkt fra år 1900 og vedvarede også under kommuniststyret. Under de ca. 50 år med zarstyre var der også en række oprør, for eksempel i Kokand i 1874, [[Andijan]] i 1898 og over hele Turkestan i 1916.
| |||