Manden med jernmasken (person): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Link
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 3:
'''Manden med jernmasken''' var en person, der blev arresteret i [[Dunkerque]] i [[1669]] og først indsat i [[Pinerolo|Pignerol]]-fængslet ved [[Torino]]. Nogle krypterede breve omtaler måske ham, men uden at identificere ham med sikkerhed (det ord, der måske betyder maske, 330 309, er ikke tydet). Man har gættet på, at fangen skulle være [[Vivien Labbé]], Seigneur de Bulonde, en officer der havde vakt kongens vrede ved at panisk tilbagetog fra [[Coni]] under et felttog i [[Piemonte]] i [[1691]]. Dødsåret for de to personer passer ikke sammen.<ref name="Codebreakers">Kap. 23: i ''The Codebreakers.'' - USA 1966 / David Kahn</ref>
 
I Pignerol-fængslet stod fængselsdirektør Eugene Saint Mars personligt ansvarlig for ham. Han blev dog forflyttet til andre fængsler og tog fangen med sig. Sådan havnede de begge i [[Bastillen]] i [[1698]], hvor fangen døde [[19. november]] [[1703]] efter kort tids sygdom. Han havde på det tidspunkt siddet indespærret i 34 år, i al den tid [[maske]]ret. Hverken kongens personlige repræsentant i Bastillen, [[løjtnant]] Etienne du Jonca, eller Saint Mars kendte fangens [[identitet]]. Dagen efter sin død blev den ukendte fange begravet under navnet Marchioly.<ref>Lars Thomas: ''Det uforklarlige'' (s. 128), forlaget Sesam, København 2002, ISBN 87-11-13557-3</ref>
 
[[Alexandre Dumas, den ældre|Alexandre Dumas]]' [[roman]] ''[[Manden med jernmasken (bog)|Manden med jernmasken]]'' fra [[1847]] blev en stor succes og blev filmatiseret flere gange, herunder i [[Manden med jernmasken (film fra 1939)|1939]] og [[Manden med jernmasken (film fra 1998)|1998]]. I virkeligheden var fangens maske af fløjl med metalkanter, han fik jævnligt nyt tøj, god mad og [[vin]]. Han måtte ikke have kontakt med nogen udenfor fængslet, og det var ham under [[dødsstraf]] forbudt at tage masken af. En gang før han kom til Bastillen, kradsede han noget ned på en tallerken og smed den ud af vinduet, hvor en lokal fisker samlede den op og gav den til fængselsdirektøren, der spurgte, om fiskeren havde læst, hvad der stod skrevet. Da fiskeren tilstod, at han ikke kunne læse, kaldte direktøren ham en heldig mand, for så kunne han få lov til at leve videre. [[Voltaire]] foreslog, 50 år efter den ukendte fanges død, at han var [[Ludvig 14.]]s ældre bror, et resultat af en affære mellem [[dronning (monark)|dronning]] [[Anna af Østrig (1601-1666)|Anna]] og [[kardinal (katolske kirke)|kardinal]] [[Mazarin]]. I så fald var fangen i sin fulde ret til at gøre krav på [[Frankrig]]s trone. En anden teori gik ud på, at fangen var Ludvig 14.s rigtige far. Dronning Anna havde i så fald haft en affære med denne ukendte mand, hvis lighed med sønnen var så stor, at han måtte skjule sit ansigt. I Dumas' roman er fangen Ludvigs [[tvilling]]ebror. Den teori er baseret på en erindringsbog, angiveligt skrevet af [[hertug]]en af [[Richelieu]] og udgivet i [[1790]], men senere afsløret som et falskneri, udført af Richelieus sekretær.<ref>Lars Thomas: ''Det uforklarlige'' (s. 128-30)</ref>
 
Efter stormen på Bastillen blev [[arkiv]]erne åbnet, og her var den ukendte fange navngivet som Eustache Dauger. Først i [[1920]] lykkedes det den franske historiker Maurice Duvivier at spore Eustache Dauger de Cavoye, søn af François de Cavoye, der var kaptajn for kardinal Richelieus musketérkorps. Eustache var født 30.august [[1637]] som en af seks brødre, der alle blev [[soldat]]er. Fire blev dræbt i forskellige slag, men brødrene Eustache og Louis overlevede. Louis var en af [[Ludvig 14.]]s mest betroede embedsmænd. I opvæksten omgikkes de kongefamilien, og Maurice Duvivier mener, at deres far kan have været Ludvig 14.s rigtige far. Eustache Dauger kan være holdt indespærret, fordi han vidste, at han var kongens halvbror, og flere gange havde vist sig langt mindre pålidelig og loyal end sin bror Louis. Eustache havde været indblandet i flere [[skandale]]r og tvunget til at forlade sin post i hæren. Han kan have gjort et forsøg på penge[[afpresning]] og derfor blevet indespærret, men ikke [[Henrettelse|henrettet]], fordi han var kongens slægtning og barndomskammerat. Men da [[Ludvig 15.]] blev udspurgt om sagen af hertugen af Choiseul, svarede han: "Hvis De vidste alt om denne sag, ville De forstå, at den er meget lidt interessant."<ref>Lars Thomas: ''Det uforklarlige'' (s. 130)</ref>
Linje 13:
 
{{FD|Ukendt|1703}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Uidentificerede personer]]