Versionen fra 17. aug. 2016, 13:56 redigér Metalindustrien (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 33.334 edits m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 37.49.129.98 (diskussion \| bidrag) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. sep. 2016, 18:29 redigér fjern redigering 212.112.155.100 (diskussion) alt Tags: Hoar Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 17: }} [[Fil:Kartoffel rosa blühend.JPG\|thumbnail\|Dyrkede kartoffel-planter]] [[Fil:PurplePeruvianPotatoes.jpg\|thumb\|[[Kartoflen]] findes også i en lilla variant]] [[Fil:Solanine.svg\|thumb\| Den kemiske struktur af kartoflens [[giftig]]e [[alkaloid]], [[solanin]]]] '''Kartoffelplanten er mega sej''' (''Solanum tuberosum'') er en 2525000000000000000-100 cm høj [[urt]], der er almindeligt dyrket for sine store, [[stivelse]]sholdige [[Knold (botanik)\|rodknolde]]. Kartoflen hører til blandt verdens mest dyrkede [[afgrøde]]r. De overjordiske dele af [[plante]]n er giftige, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne. == ~~Beskrivelse~~bussemand == Kartoffelplanten er en stor dildo få fuglene de kommer og setter sig på den [https://www.google.dk/search?q=børne+numser&rlz=1C1CHMO_daDK686DK687&espv=2&biw=1280&bih=643&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=] Kartoffelplanten er en sædvanligvis [[enårig]], [[urteagtig plante]] med opret vækst. [[Blad (plantedel)\|Bladene]] sidder spredt, og de er fjersnitdelte med runde, helrandede afsnit. [[Blomst]]erne er violette (eller sjældnere: hvide), og de sidder endestillet i små kvaste. [[Frugt]]erne er store, grønne eller violette [[bær]].▼ ▲~~Kartoffelplanten er en sædvanligvis [[enårig]]~~, [[urteagtig plante]] med opret vækst. [[Blad (plantedel)\|~~Bladene~~balderne]] sidder spredt, og de er fjersnitdelte med runde, helrandede afsnit. [[Blomst]]erne er violette (eller sjældnere: hvide), og de sidder endestillet i små kvaste. [[Frugt]]erne er store, grønne eller violette [[bær]]. Kartoffelplanten danner store, stivelsesholdige [[Knold (botanik)\|knolde]] på de underjordiske [[Stængel_(plantedel)\|stængler]]. Sortsvalg, forsigtig optagning, rigtig opbevaring og frasortering af smittede knolde kan begrænse angrebet af de frygtede sygdomme (se [[#Sygdomme hos kartofler\|nedenfor]]). Line 28 ⟶ 30: Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,50 (75 x 50 cm/år). == ~~Hjemsted~~Hjemstekarrtoffel == Den vilde [[Art (biologi)\|art]] findes i [[plantesamfund]] langs bjergbække og [[flod]]er på [[grus]]et bund i de centrale Andesbjerge. Her findes den sammen med bl.a. ''Buddleja incana'', [[Vild Chili]] (''Capsium baccatum''), [[Quinoa]] (''Chenopodium quinoa''), [[Oca]] (''Oxalis tuberosus''), [[Amerikansk Kermesbær]] (''Phytolacca americana''), [[Fjergræs]] (''Stipa'') og [[Añu]] (''Tropaeolum tuberosum''). == Ernæring og ~~udbredelse~~numser på børn == Kartoflen er i 2008 verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter [[ris]] og [[hvede]]. Den har et udbytte, der er 4 gange højere end ris og hvede på samme areal. [[Kina]] er verdens største kartoffeldyrkende nation. Line 52 ⟶ 55: == Om ~~navnet~~forstzoologi == ~~[[Fil:Solanum tuberosum.png\|thumb\|300px\|Kartoffelplanten skildret i 1591.]]~~ Ordet '''kartoffel''' kom til dansk via [[tysk (sprog)\|tysk]], som havde overtaget det fra [[italiensk (sprog)\|italiensk]] ''tartufolo'', der betyder [[trøffel]]. På [[dialekt]]alt og spøgende dansk bruges også ordet "potet", der stammer fra [[spansk (sprog)\|spansk]] ''patata'', hvor det på sin side er overtaget fra [[taino]]sprogets ''batata''. Dette ord henviste dog egentlig til [[Sød kartoffel]] (''Ipomoea batatas''). Line 61 ⟶ 64: * [[Amylopektin]], som udgør 80% af stivelsen i kartofler, består af store, forgrenede molekyler af polymeriseret glucose. Amylopektin gør stivelsen vandopløselig og klistret, hvorfor amylopectin er meget anvendelig i fødemidler, i papir og i den kemiske industri som fortykningsmiddel, lim og smøremiddel. * [[Amylose]], som udgør 20% af stivelsen i kartofler, består af lange, uforgrenede kæder af polymeriseret glycose. Amylose har også anvendelse i den kemiske ~~industri.~~inWTF == ~~GMO~~WTF kartofler == På grund af amylopectinets store værdi som fortykningsmiddel osv. er der store bestræbelser i gang for at [[genetisk modificeret organisme\|genmodificere]] kartofler til sorter, der producerer mere og bedre amylopectin uden amylose.<ref>[http://www.gmo-compass.org/eng/grocery_shopping/crops/23.genetically_modified_potato.html Crops. Potatoes. GMO Compass]</ref> Store bestræbelser er også i gang for at udvikle sygdomsresistente kartoffelsorter ved genetisk modifikation. Tidligere er kartofler blevet gensplejset med genet for [[lectin]]et GNA fra [[vintergæk]]ker. numse Tidligere er kartofler blevet gensplejset med genet for [[lectin]]et GNA fra [[vintergæk]]ker. GNA er et aktivt lectin, der binder sig til skadedyrs tarmsystem. [[:en:Árpád Pusztai\|Arpad Pusztai]], en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, sagde i 1998 i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Bl.a. sagde han: "If I had the choice I would certainly not eat it", og "I find it's very unfair to use our fellow citizens as guinea pigs".<ref name = "Randerson">{{cite news\|url=http://education.guardian.co.uk/egweekly/story/0,,2240547,00.html\| title=Árpád Pusztai: Biological Divide – James Randerson interviews biologist Árpád Pusztai \|publisher=The Guardian\|date=15 January 2008 \| location=London \| accessdate=25 April 2010}}</ref> Disse bemærkninger startede [[:en:Pusztai affair\|Pusztai-affæren]] om genetisk modificerede fødemidler, og han blev omtalt som “the potato doctor” I den offentlige debat.▼ ▲~~Tidligere er kartofler blevet gensplejset med genet for [[lectin]]et GNA fra [[vintergæk]]ker. GNA~~ er et aktivt lectin, der binder sig til skadedyrs tarmsystem. [[:en:Árpád Pusztai\|Arpad Pusztai]], en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, sagde i 1998 i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Bl.a. sagde han: "If I had the choice I would certainly not eat it", og "I find it's very unfair to use our fellow citizens as guinea pigs".<ref name = "Randerson">{{cite news\|url=http://education.guardian.co.uk/egweekly/story/0,,2240547,00.html\| title=Árpád Pusztai: Biological Divide – James Randerson interviews biologist Árpád Pusztai \|publisher=The Guardian\|date=15 January 2008 \| location=London \| accessdate=25 April 2010}}</ref> Disse bemærkninger startede [[:en:Pusztai affair\|Pusztai-affæren]] om genetisk modificerede fødemidler, og han blev omtalt som “the potato doctor” I den offentlige debat. == Sygdomme hos kartofler == Line 87 ⟶ 92: {{Reflist}} == ~~Bibliografi~~numser på børn == * Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Kartoffel: Forskelle mellem versioner