Åbn hovedmenuen

Ændringer

3.970 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
udvidet, fra norsk wiki
{{harflertydig4|For ordet "neger", se artiklen [[Neger]]}}
[[Fil:Hyacinthe Rigaud - Jeune nègre avec un arc (ca.1697).jpg|thumb|right|«Negroid» betyr svartaktig, og henviser til den mørke huden. Maleri av [[Hyacinthe Rigaud]], 1697]]
Den '''negroide race''' er (inden for den [[pseudovidenskab]]elige disciplin [[racelære]] <ref>[http://raceandgenomics.ssrc.org/Lewontin/ Confusions About Human Races<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>http://www.tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/download/50856/94077</ref><ref>[http://www.science20.com/gerhard_adam/why_race_pseudoscience-92948 Why Race Is Pseudo-Science<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://www.math.buffalo.edu/mad/special/pseudoscience-race.html Pseudo-science and Race<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>Wilton Marion Krogman, Phylon (1940-1956) Vol. 8, No. 1 (1. kvartal, 1947), . 14-16</ref>) en betegnelse<ref>{{cite journal | last1 = Templeton | first1 = A. R. | year = 1998 | title = Human Races: A Genetic and Evolutionary Perspective | url = | journal = American Anthropologist | volume = 100 | issue = 3| pages = 632–650 }}</ref><ref>{{cite journal | last1 = Williams | first1 = S. M. | last2 = Templeton | first2 = A. R. | year = 2003 | title = Race and Genomics | url = | journal = New England Journal of Medicine | volume = 348 | issue = | pages = 2581–2582 }}</ref><ref>Templeton, A. R. The genetic and evolutionary significance of human races. In: Race and Intelligence: Separating Science From Myth. J. M. Fish, ed. Pp. 31-56. Mahwah, New
'''Den negroide race''' eller '''negroider''' var den [[antropologi]]ske betegnelsen fra 1800-tallet for klassifikation af [[menneske]]r, og falder sammen med udrykket "[[neger]]" eller "sorte" i vid betydning. Negroidene udgør traditionelt hovedparten af den indfødte befolkning i [[Afrika]] syd for [[Sahara]] og enkelte spredte folkeslag i tropiske områder af [[Asien]]. [[Aboriginer|Australiens urbefolkning]] blev frem til begyndelsen af 1900-tallet også regnet som negroider (heraf udtrykket ''australneger''). Som typiske negroide træk regnes bred [[næse]], kruset [[hår]] og mørk [[hud]].
Jersey, Lawrence Erlbaum Associates, 2002.</ref><ref name=Keita2>{{cite journal|last=Keita|coauthors=Kittles, Royal, Bonney, Furbert-Harris, Dunston, Rotimi|journal=Nature|year=2004|volume=36|pages=S17-S20|doi=10.1038/ng1455|url=http://www.nature.com/ng/journal/v36/n11s/box/ng1455_BX1.html|quote=Modern human biological variation is not structured into phylogenetic subspecies ('races'), nor are the taxa of the standard anthropological 'racial' classifications breeding populations. The 'racial taxa' do not meet the phylogenetic criteria. 'Race' denotes socially constructed units as a function of the incorrect usage of the term.|pmid=15507998}}</ref><ref name=harrison1>{{cite book|last=Harrison|first=Guy|title=Race and Reality|year=2010|publisher=Prometheus Books|location=Amherst|quote=Race is a poor empirical description of the patterns of difference that we encounter within our species. The billions of humans alive today simply do not fit into neat and tidy biological boxes called races. Science has proven this conclusively. The concept of race (...) is not scientific and goes against what is known about our ever-changing and complex biological diversity.}}</ref><ref name=roberts1>{{cite book|last=Roberts|first=Dorothy|title=Fatal Invention|year=2011|publisher=The New Press|location=London, New York|quote=The genetic differences that exist among populations are characterized by gradual changes across geographic regions, not sharp, categorical distinctions. Groups of people across the globe have varying frequencies of polymorphic genes, which are genes with any of several differing nucleotide sequences. There is no such thing as a set of genes that belongs exclusively to one group and not to another. The clinal, gradually changing nature of geographic genetic difference is complicated further by the migration and mixing that human groups have engaged in since prehistory. Human beings do not fit the zoological definition of race. A mountain of evidence assembled by historians, anthropologists, and biologists proves that race is not and cannot be a natural division of human beings.}}</ref><ref>[http://serc.carleton.edu/introgeo/earthhistory/humanrace.html serc.carleton.edu: A New Perspective on Race] Citat: "...Findings from Genetic Research...Human beings have very low genetic variability. Probably the entire species is descended from a single family that lived about 200,000 years ago. Most (85%) of our genetic variation is '''within''' populations rather than among them, even when different sequences of DNA (or proteins) are examined (Barbujani et al., 1997 ). Statistical divisions of humanity based on different kinds of genetic data do '''not''' group people consistently into races (Romualdi, 2002 )..."</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/81025 4. sep 2007, Ing.dk: Ny DNA-kortlægning: Vi er langt mere forskellige, end vi troede] Citat: "...Du kan have adskillige gener, der disponerer, at du får kongeblå øjne, sofa-håndtag, krøller og en yderst høj risiko for at få en blodprop. Alligevel kan du ligeså vel ende med at blive en slank starut med skaldet isse, grønne øjne og aldrig opleve, at et af dine blodkar bliver tilstoppet. Vores genetiske koder er nemlig langt mere komplicerede og unikke, end videnskaben hidtil har troet..."</ref> for en samling af forskellige [[etnicitet]]er af [[Race (klassifikation af mennesker)|menneskeracen]], som primært er kendetegnet ved at have en mørkere hud end andre etniciteter, traditionelt har man også brugt at lægge visse andre morfologiske træk til grund for klassificeringen, såsom brede næser, selvom disse ikke er tilstede hos alle etniciteterne<ref name=Molnar2>{{cite book|last=Molnar|first=Stephen|title=Human Variation: Races, Types, and Ethnic Groups|year=2006|publisher=Pearson Prentice Hall|isbn=0131927655|pages=23|url=https://books.google.com/books?id=bMO0AAAAIAAJ&redir_esc=y}}</ref><ref name=Fish>{{cite book|last=Fish|first=Jacqueline T.|title=Crime Scene Investigation|year=2010|publisher=Elsevier|isbn=1-4224-6331-1|page=395|url=https://books.google.com/books?id=QOU710F3kB4C&pg=PA395#v=onepage&q&f=false}}</ref>.
 
==Ordet ''negroid''==
Til gruppen regnes ofte også gerne [[afroamerikaner]]e uanset hudfarve.<ref>[http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/jefferson/mixed/onedrop.html Mixed Race America - Who Is Black? One Nation's Definition | Jefferson's Blood | FRONTLINE | PBS<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Begrebet negroid er afledt af ordet neger, som stammer fra det [[latin]]ske ''niger'', det vil sige "[[sort]]". I klassisk [[racelære]] udgjorde den negroide race en af tre menneskeracer, de to andre var [[den kaukasoide race]] og [[den mongoloide race]]. Nogen gange var [[den australoide race]] tilføjet som en fjerde kategori. Denne terminologi er arkaisk, og dens fortsatte brug er blevet omstridt (jf. [[menneskerace]]). Allerede i 1930-erne blev både australske indfødte og folkeslagene i det sydlige Afrika givet egne kategorier af den fysiske antropologen [[Carleton S. Coon]]. Folkeslagene, som har været klassificerede som "negroider", omfatter en så bred mangfoldighed, at de fleste antropologer efter 1970 ikke har fundet en sådan afgrænsning tjenlig.
 
== KilderGenetik ==
 
Moderne genetik har afsløret, at kapoiderne er mindre beslægtet med kongoiderne end kongoiderne er med de fleste ikke-afrikanske folkegrupper. Gruppen "den negroide race" i sin oprindelige betydning er derved ikke en enkelt folkegruppe, men en samlebetegnelse på flere tropiske folkegrupper, som alle har beholdt en del originale fællestræk fra de første moderne mennesker.<ref name=CV>Cavalli-Sforza, L. L., Menozzi, P., & Piazza, A. (1994). ''The history and geography of human genes''. Princeton, NJ: Princeton University Press.</ref> I snæver forstand er den negroide race det samme som kongoiderne, som omfatter de folkeslag, som taler [[nigerkongo-sprog]] (med undtagelse af [[xhosa]]ene og [[Pygmæ|pygmæerne]], som er kapoider).
 
==Kendetegn==
[[File:Vanuatu blonde.jpg|thumb|right|Ikke alle de "typiske" negroide træk findes hos alle negroide folkegrupper, som denne blonde dreng fra [[Vanuatu]], [[Melanesien]].]]
De negroide folkeslag lever spredt på tre kontinenter, og mange af dem er kun fjernt beslægtede. Alligevel deler de en del fællestræk, som skiller dem fra øvrige folkeslag, og som repræsenterer de originale mennesketræk.<ref name=CV/>
 
===Kropsbygning===
Alle negroide folkeslag er tropiske eller subtropiske og er tilpassede dette miljø. Dette indebærer, at de er relativt spelemmede og har mindre kropsbehåring i forhold til mere nordlige folkeslag som europæere. Dette giver dem en højere overflade/volumen-rate, og hjælper til at nedkøle kroppen.<ref>Katzmarzyk, P. T. and Leonard, W. R. (1998), Climatic influences on human body size and proportions: Ecological adaptations and secular trends. American Journal of Physical Anthropology, 106: 483–503. {{doi|10.1002/(SICI)1096-8644(199808)106:4}}<483::AID-AJPA4>3.0.CO;2-K</ref> Enkelte er ekstremt lange og tynde, som [[masaier]], og [[dinka]], mens andre, særlig dem, som lever i skovområder, så som [[negrito]]erne i Asien og [[pygmæ]]ere er meget små og spinkle.<ref name="roberts">D. F. Roberts, D. R. Bainbridge: Nilotic physique" ''American Journal of Physical Anthropology'' 1963, p. 341-370</ref><ref>{{Kilde www|forfatter=Choi, Q.C.|titel=How Pygmy People Got Their Short Stature|url=http://www.livescience.com/47418-how-pygmies-got-short-stature.html|utgiver=Livescience.|dato=18/8-2014}}</ref>
 
===Ansigt og hovedskal===
Kæben hos negriode folk er fremspringende, med relativt større tænder end det man ser hos asiatiske og europæiske folkeslag. Den tredje [[jeksel]]en har en tydelig korsformet forsænkning.<ref name=Montagu>Montagu, A. (1988): Growing Young, Greenwood Publishing Group, side 254</ref> En undtagelse er negritoerne, som har relativt små kæber med tænder formet tilsvarende dem hos omkringliggende sydasiatiske folkeslag.<ref>{{Kilde artikkel|forfatter=Bulbeck, D.|titel=Craniodental Affinities of Southeast Asia's “Negritos” and the Concordance with Their Genetic Affinities|publikasjon=Human Biology|utgivelsesår=2013|bind=85|nummer=1-3|side=95-134|url=http://www.bioone.org/doi/abs/10.3378/027.085.0305|besøksdato=2015-04-10}}</ref> Næseryggen er også lav og jævnt hvælvet, mens næseåbningen er bred således, at næsen fremstår som lav og bred.<ref>{{cite web|url=http://www.redwoods.edu/Instruct/AGarwin/anth_6_ancestry.htm |title=Forensic Anthropology – Ancestry |publisher=Redwoods.edu |accessdate=2012-06-12}}</ref> De højere og smallere næser hos andre folkeslag, særlig europæere, er en tilpasning til andre klimatiske forhold.<ref>{{cite book | last = Finlayson | first = C | title = Neanderthals and modern humans: an ecological and evolutionary perspective | publisher = [[Cambridge University Press]] | year = 2004 | isbn = 0-521-82087-1 | pages = [http://books.google.com/books?id=TmQ4i1EQ4AYC&pg=PA84 84] }}</ref> Hjernekassen er lang og hos de fleste ganske smal. Hos afrikanske negroider er hjernekassen lang og høj, hos australiere er den lang og lav mens mange negritoer har en mere afrundet hjernekasse.<ref>Blumenfeld, J. (2000): [http://ir.lib.uwo.ca/totem/vol8/iss1/4 Racial Identification in the Skull and Teeth]. ''Totem: The University of Western Ontario Journal of Anthropology'' No 8 (1), side 21-33 (artikkel 4)</ref>
 
===Hår===
Håret kendetegnes ved at være stridt og krøllet, hårstråene er flade og gror langsomt. Graden af krøller varierer, fra "peberkornhår" hos [[buskmænd]] og andre afrikanske folkegrupper, til relativt længere (men fortsat krøllet) hår hos negritoer og australske urindbyggere.<ref name=Keane>{{cite book|last=Keane|first=A.H.|title=Man, Past and Present|year=1899|url=https://archive.org/download/cu31924014120814/cu31924014120814.pdf}}</ref> Hårfarven er altid sort, med undtagelse af stammefolk på [[Melanesien]] som er blonde takket være en enkel lokal [[mutation]].<ref>{{Kilde www|forfatter=Pappas, S.|titel=The Origin of Mysterious, Dark-Skinned Blonds Discovered|url=http://www.livescience.com/20078-gene-mutation-blond-hair.html|utgiver=Livescience|besøksdato=2015-04-09}}</ref> Hos asiater er håret ligeså mørkt, men altid glat, og europæere har tyndere hårstrå og lysere hår.
 
===Hudfarve===
Selve ordet "negroid" betyder sortagtig, og den mørke hudfarve er er det mest iøjnefallende kendetegn ved gruppen. Hudfarven falder i området mørk brun til sort (22-36 på [[von Luschans skala]]) hos de aller fleste negroide folkeslag.<ref>von Luschan. F. (1927): ''Völker, Rassen, Sprachen : Anthropologische Betrachtungen.'' Deutsche Buchgemeinschaft, Berlin</ref> Den mørke hudfarve er er en tilpasning til det stærke sollys i tropiske og subtropiske områder.<ref name=jabl1>{{cite book|last=Muehlenbein|first=Michael|title=Human Evolutionary Biology|year=2010|publisher=Cambridge University Press|pages=192–213}}</ref> [[Kapoider|Kapoiderne]] i det sydlige Afrika lever imidlertid på højere breddegrader og er nærmest sandfarvede (15-32 på von Luschans skala).<ref>{{Kilde artikel|forfatter=Trevor, J,C,|titel=The Physical Characters of the Sandawe|publikation=The Journal of the Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland|utgivelsesår=1947|bind=77|nummer=1|side=61-78|url=http://in-africa.org/wp-content/uploads/2012/12/Trevor-1947-JRAI-Sandawe.pdf|besøksdato=2015-04-09}}</ref> Mørk hudfarve findes også hos en del ikke-negroide indiske folkeslag således, at den mørke farve, som giver gruppen navnet, alene ikke er noget godt kendetegn.
 
==Moderne brug af ordet==
Efter, at Carleton S. Coon delte afrikanske negroider ind i [[den kongoide race]] og [[den kapoide race]] i 1930-erne, er begrebet negroid i sin originale betydning stort set forsvundet. Udrykket bruges imidlertid afv og til i antropologien som synonymt med kongider, det vil sige "sorte afrikanere". Grundene til dette er delvis, at de andre folkeslage, som originalt udgjorde den negroide race (capoider, negritoer og australiens urbefolkning) er ret fåtallige og sjældent eller aldrig dukker op som [[Indvandring|indvandrere]] udenfor sine hjemmeområder. De eneste negroider, man kan træffe på i for eksempel Europa eller Nordamerika, er folk med kongoid baggrund, som udgør en mere ensartet folkegruppe end den originale vide betydning.
 
I den vestlige verden i dag består befolkningen næsten udelukkende af repræsentanter fra tre folkegrupper: Europæere, asiater fra et begrænset område og sorte afrikanere (kongider). Dette er grundlaget for at en tredeling af menneskeracer fortsat praktiseres i for eksempel [[retsantropologi]], selv om det giver et skævt billede af den virkelige variation hos vor art.<ref>{{Kilde artikel|forfatter=Sauer, N.J.|titel=Forensic Anthropology: If Races Do Not Exist, Why Are Forensic Anthropologists So Good At Identifying Them?|publikasjon=Social Science & Medicine|utgivelsesår=1992|bind=34|nummer=2|side=107-111|url=http://anthropology.msu.edu/anp202-us13/files/2012/05/Sauer-1992-Forensic-Anthropology-Race-Concept-1.pdf|besøksdato=2015-04-10}}</ref> Disse betegnes gerne som "[[Den kaukasoide race|kaukasoider]]", "[[Den mongoloide race|mongoloider]]" og "negroider", eller mere neutralt som "europæere", "asiatere" og "afrikanere".
 
== Noter ==
{{Reflist|2}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{commonscat}}
 
== Kilder ==
{{Reflist}}
{{stub}}
{{billedesavnes}}
 
[[Kategori:Menneskerace]]
90.463

redigeringer