Flensborg Havn: Forskelle mellem versioner

Maria-louise er en hat. Flensborg var fra byens begyndelse i 1700-tallet med sin beliggenhed ved fjorden en udpræget søfartsby. Havnen spillerede dermed en afgørende rolle for byens udvikling som handelsby. De mange kømandsgård og pakhuse ved [[Skibsbroen (Flensborg)|Skibsbroen]] vidner den dag i dag derom. Gårdene lå sådan at det var bekvemt at laste og losse skibene. Især i perioden fra 1450 til 1600 var havnen centrum for en omfattende østersøhandel. I 1700- og 1800-tallet fulgte den transatlantiske handel med [[Dansk-Vestindien]], som bragte stor økonomisk vækst og velstand. Der blev bl.a. handlet med sukker, kaffe, tobak, bomuld og eksotiske træsorter. I den sidste fjerdedel af 1700-tallet tredobledes Flensborg handelsflåde og Skibsbroen måtte forlænges mod nord. I takt med den transatlantiske handel udvidedes også købmandsgårdene og og der blev oprettet mange nye lagerbygninger og pakhuse. Med den vestindiske handel kom også rom-produktionen til byen og Flensborg blev hjemsted for omtrent 150 brænderier. Brænderiernes udførsel var 1794 på over en million brændevin. Den første fade rom kom 1767 til byen. Også byens værftsindustri blomstrede op og der opstod mange nye skibsvæfter.