Neandertaler: Forskelle mellem versioner

Man tror – men ved ikke sikkert – at de byggede en form for læ, og at de gik med en type tøj. Deres knogler var tykkere end moderne menneskers, med gennemsnitligt langt større [[Kranium|kranier]] end os. Det gjorde det svært at indpasse dem i en [[skala]], der begyndte med [[aber]] med små hjerner[[hjerne]]r, som gradvis blev til menneskehjerner. I ''The Descent of Man'' fra [[1871]] nævner [[Darwin]] dem kun i forbifarten: "''Det må indrømmes, at nogle meget gamle kranier, som den berømte fra Neanderdalen, er godt udviklede og rummelige.''" <ref>Elizabeth Kolbert: ''Den sjette utryddelsen'' (s. 223-7), forlaget Mime, Oslo 2015, ISBN 978-82-93441-02-1</ref>

[[Fil:Neandertal 1856.jpg|upright|thumb|alt=3 dessins fins alignés verticalement d'une calotte crânienne vue de gauche, de face et de dessus.|[[Kranium]] fundet i Neanderdalen i [[1856]].]]
I Mezmaiskaj-hulen på [[Krim]] fandt man det eneste velbevarede fund af en fossil [[nyfødt]] til nu; en neandertalerbaby, død kort tid efter [[Fødsel|fødslen]], og begravet med omhu, så den stadig var i god stand 40.000 år senere. De 141 dele lod sig sætte sammen til et skelet. Hjernen var af nøjagtig samme størrelse som hos et nyfødt menneske, volum omkring 400 kubik-cm³. Skelettet var imidlertid kraftigere end hos en menneskebaby. [[Bækken (anatomi)|Bækkenet]] fra en neandertalerkvinde blev fundet i 1930’erne, og alt tyder på, at en fødsel var ligeså svær for en neandertalerkvinde som for kvinder av vores art. Selv om deres kvinder havde et større bækken, var den nyfødte ogsåtilsvarende kraftigere. Der gættes på, at en nyfødts hjerne på 400 kubik-cm³ er den grænse, der er nået hos den sidste fælles stamfar for mennesker og neandertalere. Den sidste halve million år har vi betalt en høj evolutionsmæssig pris i form af fødselsproblemer pga den store hjerne hos nyfødte. <ref>https://www.sciencedaily.com/releases/2008/09/080908203013.htm</ref>