Melchior Lorck: Forskelle mellem versioner

HansLorcks tidligste kobberstik er forholdsvis søgende kopier efter [[Heinrich Aldegrever]]s arbejde. Senere udvikler han sin teknik, som det ses i de tydeligt anti-pavelige billeder som ''Paven som vildmand'' fra 1545 og ''Portræt af Martin Luther'' fra 1548, der tydeligt viser anti-pavelige holdninger.{{efn|Grundlaget for Lorcks angivne fødselsår er hans raderede, [[posthum]]e portræt af [[Luther]], som han daterer 1548, og på hvilket han angiver sin egen alder til 21 år (jf. Fischer 1962, s. 34).}}

Det første dokument, som relaterer sig til Melchior Lorck, er kvitteringenen frakvittering for et 4-årigt kongeligt rejsestipendium, udstedt af kong [[Christian 3.|Christian III]], underskrevet 22. marts 1549 i [[Flensborg]].<ref>{{cite book|last= Fischer, Bencard and Rasmussen|title= Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Document no. 1549 – March 22|ISBN= 978-87-91393-61-7|page= 145-147}}</ref> Kongen tilbød her at betale Lorcks videre uddannelse i udlandet under forudsætning af at Lorck,han nårefter rejserneendt var endt,rejse skulle gøre tjeneste hos kongen som kunstner. Lorck kommerkom vidt omkring i Europa og besøgerbesøgte de førende kunstcentre i [[Tyskland]], [[Nederlandene]] og [[Italien]]. Omkring 1550 slog han sig ned i [[Nürnberg]], hvor han viste sin respekt for byens berømte kunstnersøn, [[Albrecht Dürer]], der var død i 1528, ved at lave et kobberstik af ham, baseret på et medaljeportræt udført af [[Hans Schwarz]]. I 1552 udløberudløb understøttelsenrejsestipendiet, men Lorck rejserrejste ikke tilbage. Efter et besøg i [[Rom]] i 1551, (hvorsamt hanen synes at have haft entilsyneladende kort ansættelsesperiode hos [[pfalzgreve]] Otthenrich i [[Neuburg an der Donau]]), arbejdede han for kredsen omkring den prominente [[Fugger]]-familie i [[Augsburg]]. DerigennemDet kombragte hanham tæt på den kejserlige [[Habsburg]]-familie. Omkring 1550 slog Lorck sig ned i [[Nürnberg]], hvor han hyldede byens berømte afdøde kunstner fra den tidligere generation, [[Albrecht Dürer]], i et portræt, der byggede på [[Hans Schwarz]]’ medaljeportræt af kunstneren.

I 1555 blev Lorck sendt medtilknyttet et [[gesandtskab]], som den tyske ærkehertug [[Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)|Ferdinand d. 1]] (somder i 1526 kronedes til konge af Rom og i 1556 blev tysk-romersk kejser) sendte til de såkaldte Sublime Porte, sultan [[Süleyman 1.|Süleyman d.1]]’s hof i [[Konstantinopel]] ([[Istanbul]]). [[Delegation (diplomati)|Delegationens]] målformål var at forhandle et forlig omkring [[Ungarn]], som begge parter gjorde krav på herredømmet over. Efter [[Osmanniske rige|osmannerneOsmannerne]] havde overvundetbesejret den ungarske hær i [[slaget ved Mohács]] i 1526, hvor kong [[Louis 2. af Ungarn|Louis d. 2 af Ungarn]] døde{{efn|[[Louis 2. af Ungarn|Louis d. 2 af Ungarn]] var gift med Mary af Østrig, Dronning af Ungarn og søster til [[Ferdinand 1.|Ferdinand d. 1]].}},. havdeDerefter rasede den såkaldte Lille'lille Krigkrig' i Ungarn,. Det var blot en af de mange osmanniskeosmannisk-habsburgske krige, rasetsom medfor hovedparten blev kontrolleret af [[Osmanniske Rige|osmannerne]] som de primære sejrherrer.

DelegationenDet arbejdelykkedes erdelegationen kendtat bl.a.forhandle takketen værevåbenhvile i 1562, under ledelse af [[Ogier Ghiselin de Busbecq]]. Gesandtskabets arbejde kendt bl.a. takket være Busbecqs breve<nowiki/>s breve, som blev udgivet 1581-158888 i [[Antwerpen]].

Ud afAf de treethalvttre et halvt år Lorck tilbragtevar i den tyrkiske hovedstad, forløbtilbragte han ca. halvandet år sammen med resten af følget indespærret på den [[karavanserai|karavanestation]],<nowiki/>en hvorElci tyskerne var installeretHani. IUnder 1555,opholdet påher karavanestationenlavede ElciLorck Hani,i producerede Lorck1555 kobberstikportrætter af Busbecq og hans medudsendinge Ferenc Zay og Antun Vrančić (Antonius Verantius),; derudover et par tegninger af dyr og et vueprospekt over byens hustagetage set fra ét af logiets øverste vinduer. I perioder med større frihed tegnede han derimod byens antikke og modernesamtidige monumenter, såvelligesom somhan forskelligeafbildede folks traditionerskikke og [[klædedragt]]er blandt de forskellige folkeslag, indsamletder var samlede i byen fra helealle dele af det Osmanniske Rige. Hen imod slutningen af hans ophold må han have opholdttilbragt sigen megetdel sammentid med det tyrkiske militær, daidet han senere var i stand til at gengive et stort udvalg af forskellige typer rangrangordner og nationaliteter i den osmanniske hær.

Lorck vendte tilbage til [[Vesteuropa]] i efteråret 1559. I 1560 er det dokumenteret, atvar han var i [[Wien]], hvor han forblev frem til 1566. Hans tegninger af Konstantinopels antikke monumenter og omgivelser datererstammer sig ifra disse år. Tegninger af [[Arcadius-søjlen]], basen til [[Theodosius 1.s obelisk]] på hippodromen, og piedestalen for Konstantin-søjlensøjlens piedestal, repræsentererviser allenogle monumenter, som siden er gået tabt den dag i dag. DetHans monumentale Konstantinopel-prospekt, set fra [[Det gyldne Horn]] ved Galata /Pera (i dag kendt som Beyoğlu) blev også lavettil påi dettedenne tidspunktperiode. DenneDette tegningværk, (1145der er 1.145 centimeter lang og 45 centimeter høj, tegnet på 21 sider, udført i brunbrunt og sort blæk med vandfarve, vrimlendevrimler med detaljer) og anses for at étvære afen kendetegnenemilepæl vedindenfor detidlig tidligetopografisk topografiske tegningertegning. DenVærket indeholder også det tidligst kendte selvportræt af kunstneren,. ''Konstantinopel-prospekt'' findes i Leiden'sLeidens universitetbibliotekUniversitetsbibliotek.<ref>[http://catalogue.leidenuniv.nl/primo_library/libweb/action/search.do?srt=title&dscnt=0&elementId=5&recIdxs=5&frbrVersion=&ublrpp=6&scp.scps=scope%3A%28drawings%29&frbg=&tab=special&displayMode=full&dstmp=1333457646824&srt=rank&ct=Previous%20Page&mode=Basic&dum=true&indx=1&tb=t&recIds=UBL_DTL534401&renderMode=poppedOut&doc=UBL_DTL534401&vl%28freeText0%29=lorck&fn=search&vid=UBL_V1&tabs=detailsTab Leiden universitets arkiv]</ref>

Imens han var iI Wien, blev Melchior Lorck kontaktet af broderenden til dennu afdøde kong [[Christian 3.|Christian d. 3]]'s bror, grev [[Hans den Ældre]], som forlangte at han kom i hans tjeneste. Lorck svarede positivt tilbageberedvilligt, men var ivrig efter at undskyldeundskyldte sig selvforeløbigt med at have for travlttravlhed. Da han endelig svaredefulgte op på sit svar til greven i januar 1563, sendte han ogsåsamtidig kong [[Frederik 2.|Frederik d. 2]] et brev, som indeholdtmed en detaljeret beskrivelse af hanssin karriere hidtil.{{efn|Til tider refereret til som hans selvbiografi, se: Fischer (1990) og Fischer, Bencard and Rasmussen (2009-2010), doc.no. 1563 -January 1 (s. 161-178) for den fulde tekst.}} Han var meget interesseret i at gøre kongen til sin [[mæcen]]. I 1562 havde Melchior Lorck produceretlavet detto store indgraverede [[kobberstik|portrætstik]] af [[Süleyman 1.|Sultan Süleyman d.1]] og af den persiske gesandt i Konstantinopel, Fyrstfyrst Ismaïl, som han sendte medvedlagde brevene. LorckI efterspurgtebrevene finansieringbad han om understøttelse, hvilket efterkomafstedkom en nådiggenerøs kongelig gave på 200 danske [[rigsdaler]], som skulle overdrages til ham af hans bror, Andreas Lorck, som selvder for nyligtnylig var trådtindtrådt i kongens tjeneste i København.

Kort efter at Lorck i januar 1563 havde skrevet tildisse beggebreve, herrerblev ihan januarimidlertid 1563,forsinket holdtaf nye opgaver ham imidlertid optaget, og han forblev i Wien i endnu 5 år. I 1562 var [[Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)|Ferdinand d. 1`'s]] søn [[Maximilian 2. (Tysk-romerske rige)|Maximilian]] blevet valgt til [[Romernes Konge]] (dvs. fremtidigsenere kejser) i [[Frankfurt am Main]],. ogSiden handa havde siden dahan rejst ned af [[Donau]] for at modtage byernes hyldest. medSidste detstop endeligpå stopruten ivar Wien, somder forberedte sig tilpå en storslået entrémodtagelse i marts 1563. Melchior Lorck blev sat i spidsen for at ståudsmykke forbyen udsmykningentil afanledningen. byen,Opgaven hvilketbestod betødi at iklæde bådeudstyre byen selv med triumfbuer, vinbrønde, og gader flankeret af træer, samt at iklæde byens borgere i de [[habsburg]]ske farver, dersåledes skulleat variere overvarierende rang tilog beskæftigelse var afspejlet i dragterne.<ref>{{cite book|first=Werner|last= Kayser|title=‘Melchior Lorichs’ Ehrenpforten und Weinbrunnen zum Einzug Kaiser Maximilians II. in Wien, insbesondere die Ehrenpforte beim Waaghaus’, in: Philobiblion, vol. 23, 4, Hamburg 1979| page= 279-295}}[http://opac.regesta-imperii.de/lang_en/anzeige.php?zeitschrift=Philobiblon&pk=285967 Regesta Imperii - Akademie der Wissenschaften und der Literatur Mainz]</ref>

D.Den 22. februar 1564 bekræftede kejseren Melchiortildeltes Lorck og hans tre brødre, Caspar, Balthasar og Andreas, påståede adeligeadelig status,. og iI adlingsbrevet påpegedeblev hander henvist til Melchiors tyrkiske ophold som hovedårsagenen hovedårsag fortil adlingen. På omtrent samme tid blevfik LorchLorck ansattitel somaf ''Hartschier'' (fra italiensk: ''arciere''; bueskytte), en ærespositionæresstilling medi enkejserens hestegarde med fast årlig indtægt, ien kejserens hestegarde, somstilling han ville beholdebeholdt frem til 1579.

I 1566 fulgte han kejseren på et felttog itil [[Ungarn|Ungarn,]] som påskulle sigtkomme villetil at betydekoste sultan [[Süleyman 1.|Süleyman d. 1s1.]] dødlivet i slaget ved Szigetvár. I december samme år skrev kejserenkejser Maximilian et ret usædvanligt brev til hanssin “fætter” (dvs. fætter i embedet)"kollega", kong [[Frederik 2.|Frederik d. 2]], hvor han bad ham om at tage godt imod Melchior Lorck,. daHan Lorckskulle skullenemlig til Danmark for at modtage arven efter sin ældste bror, Caspar, som var død i [[Den Nordiske Syvårskrig]] mellem [[Danmark]] og [[Sverige]]. Brevet krævede ogsådog samtidig, at kongenden danske konge lod ham vende tilbage til kejserens tjeneste, for herigennemderved at hindreforhindre ethvertkongen krav,i kongenat villegøre havekrav på Lorcks tjeneste. Da MelchiorLorck rejste nordpå, virkersynes dethan dog tilkun at han kunvære komnået til [[Flensborg]], før han atter rejste sydpå igen.{{efn|Det er sandsynligt, at han mødte sin anden bror, den eventyrlystne Andreas, i deres hjemby og hørte om hvordan Andreas var kommet i unåde og måske indså, at navnet Lorck ikke var fordelagtigt at fremvise ved det danske hof.