Melchior Lorck: Forskelle mellem versioner

I 1567 dukker Melchior Lorcks navn op i dokumenter fra [[Hamborg]]s byråd,. ogHan Lorck virker tilsynes at forblive deri ihvertfaldHamborg i hvert fald indtil 1572, hvor han udfærdiger sit testamente her.<ref>{{cite book|last= Fischer, Bencard and Rasmussen|title= Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Document no. 1572 – February 15|ISBN= 978-87-91393-61-7|page= 250-255}}</ref> OprindeligtLorck var Lorckførst ansat som [[kartograf]], hvor hander opmålte og aftegnede [[Elben]]s nedre vandløb,forløb fra [[Geesthacht]] ud til havet. Dette arbejde udførtes for at understøtte Hamborgs juridiske krav på retten til dette floområde, i en strid med naboen hertugdømmetnabohertugdømmet [[Braunschweig-Lüneburg]]. Det storslåede kort, som blev resultatet af denne bestilling, er stadig i HamborgsHamburg StatsarkiversStaatsarchivs besiddelse, hvorog det forbliverer én af de mestarkivets værdsattestørste besiddelserskatte.<ref>{{cite book|last= Lappenberg, Johann Martin|title=Die Elbkarte des Melchior Lorichs vom Jahre 1568,Hamburg 1847}}[http://reader.digitale-sammlungen.de/de/fs1/object/display/bsb10002960_00005.html MDZ Reader]</ref><ref>{{cite book|last= Bolland, Jürgen|title=Die Hamburger Elbkarte von Melchior Lorichs. Mit einer Einleitung über den Zweck der Karte und die Tätigkeit von Melchior Lorichs in Hamburg, (Veröffentlichungen aus dem Staatsarchiv der Freien und Hansestadt Hamburg, vol. 8), Hamburg 1964}}[http://www.hamburg.de/geschichte/4740/die-elbkarte-des-melchior-lorichs-von-1567/ Elbkarte des Melchior Lorichs von 1567]</ref>

En anden vigtig bestillingbestillingsopgave fori byenHamborg var genopbygningen af byporten ''Schartor'' (senere nedrevet), somet arbejde der påbegyndtes i 1568 og blev afsluttetafsluttedes i 1570.{{efn|Dokumentationen er reproduceret i Fischer, Bencard and Rasmussen (2009-2010), document nos. 1570 – September 17 (s. 241-242), 1570 – October 22, and 1574 – August 30 (s. 263)}}

IMens mens hanLorck var i Hamborg, udgav Lorckhan i 1568 den anti-tyrkiske pamplet ''Ein Liedt vom Türcken und Anti-Christ'' (''En Sang om Tyrken og Antikrist''), som adskilteadskiller sig meget fra hans senere, mere neutralt beskrivendeneutrale gengivelserbeskrivelser af tyrkere. Indholdet kan karakteriseres som del af “Türkenbüchlein” -genren; en genre som havde nydt stor popularitet siden 1520’erne, og som var et talerør forudtrykte den tidligeretidlige [[protestantisme]]s [[dommedagsprofeti]]erdommedagsprofetier, hvor paven og tyrken typisk blevet identificeret som [[Antikrist]].<ref>{{cite book|last= Fischer, Bencard and Rasmussen|title= Melchior Lorck III, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010|ISBN= 978-87-91393-61-7|page= 14}}</ref>

[[Fil:Hamburgische Elbkarte Melchior Lorichs (1568).png|thumb|500px|Kort over Elben, 1568, 1.09 × 12.15 m., Hamburg, Staatsarchiv der Freien und Hansestadt Hamburg]]<brDe />seneste Imeldinger om Lorcks færden i Hamborg daterer sig til 1574-75. endeligI 1574 modtager han omsider sin løn og godtgørelse for arbejdet med Schartor.<ref>{{cite book|last= Fischer, Bencard and Rasmussen|title= Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, document no. 1574 – August 30|ISBN= 978-87-91393-61-7|page= 263}}</ref> I 1575 indkaldes han dér tilfor at vidne ved byens Reichskammergericht i en sag om detområdet Vierlandes retmæssige tilhørsforhold aftil etHamborg. områdeI østforbindelse formed Hamborgretssagen kaldet Vierlande, og hvortegnede han tegnede et kort over området for at dokumentere sine udtalelserindlæg.<ref>{{cite book|last= Fischer, Bencard and Rasmussen|title= Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010,document no. 1575 – June 13|ISBN= 978-87-91393-61-7|page= 273}}</ref>

I 15741573-74 befandt Lorck sig i Antwerpen, hvor det virker til, at han var siden 1573. Han var énen af de første, der skrev et indlæg i ''Album Amicorum'' af [[Abraham Ortelius]], og han blev venner med forlæggerenforlægger og indgravørenkobberstikker [[Philip Galle]], som dedikerede [[Hans Vredeman de Vries]]’s bog om brønde og springvand til ham. Han arbejdede desuden for trykkepressen hos bogtrykkerenbogtrykker [[Christophe Plantin]]. (træklodserStokke udformet af hansLorck design kanfindes stadig findes i Plantin-Moretus Museum i [[Antwerpen]]).<ref>[http://www.museumplantinmoretus.be/en Museum Plantin Moretus]</ref>

De rosendeRosende kommentarer i ''Civitates orbis terrarum'' af [[Georg Braun]] og [[Frans Hogenberg]]<ref>{{cite book|last= Fischer, Bencard and Rasmussen|title= Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Document no. 1574 – n.d. (b)|ISBN= 978-87-91393-61-7|page= 258-259}}</ref>, såvelog somet portrættetportræt af antikvarenantikvar [[Hubert Goltzius]], bror til [[Hendrik Goltzius]], pegervidner påom det netværk, hanLorck var istand tilformåede at etablere under hanssit ophold i byen. UroenI et brev til Ortelius fra oktober 1574 antydes det, at det var uro i kølvandetforbindelse påmed [[firsårskrigen]], der fik ham til at forlade byen i sommeren 1574, som hans brev til Ortelius fra oktobersamme antyderår.<ref>{{cite book|last= Fischer, Bencard and Rasmussen|title= Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Document no. 1574 – October 10 s. 264-266|ISBN= 978-87-91393-61-7|page= 264-266}}</ref>[[Fil:Fyrst Ismael, persisk gesandt (02).jpg|thumb|120px|Melchior Lorck,''"Fyrst Ismael, persisk gesandt (stående)"'', 1573]]

Tiden i Antwerpen var den mest givende perioderløfterige i Lorcks livsforløbkarriere, da han her varbefandt sig i énet af de vigtigste humanistiske centre af Europa, som- skyldestakket devære byens produktive forlag -, med Plantins som det vigtigstemest betydningsfulde. En[[Etienne bronzemedaljede blevHollande]] islog hansen ærebronzemedalje skabttil derhans afære (i [[EtienneKunsthistorisk deMuseum HollandeWien|Kunsthistorisches Museum Wien]]). (somDet nuvar kanogså sesher iat Dethan Kunsthistoriske Museum i Wien).april Han1574 udgav også sin omfattende bog: ''Soldan Soleyman Tvrckhischen Khaysers, vnd auch Furst Ismaelis auß Persien, Whare vnd eigendtliche contrafectung vnd bildtnuß'' (dvs. ''De Sande og Ægte Efterligninger og Billeder af den Tyrkiske Kejser Sultan Süleyman og Prins Ismail fra Persien'') i april 1574. Bogen indeholdt to busteportrætter og to figurportrætter af [[Süleyman 1.|Süleyman d.1]] og af den persiske [[gesandt]] til de Sublime PorteIsmaïl, Ismail, såvel somog ledsagende digte af [[Conrad Leicht]] og [[Paulus Melissus]]. Den eneste kendte kopiudgave gik til i ildstormenebombardementet iaf Hamborg i juni 1943, somi varforbindelse forårsaget afmed de allierede styrkers [[Bombardementet af Hamborg under 2. verdenskrig|Operation Gomorrha]]. En omfangsrig omtale af en fremtidig bog, som skulle beskrive hele det tyrkiske samfund, indvarsler tilsyneladende udgivelsen af det planlagte ''Tyrkerværk'' (''Wolgerissene und geschnittene Figuren in Kupffer und Holz durch. Den Kunstreichen und weitberümten Melcher Lorch für die Mahler Bildthawer und Kunstliebenden. an tag gegeben Anno 1619'') (citeret i Hans Harbecks afhandling fra 1911<ref>{{cite book|last= Harbeck, Hans|title= Melchior Lorichs : ein Beitrag zur deutschen Kunstgeschichte des 16. Jahrhunderts, Hamburg 1911}}[http://www.zvab.com/Melchior-Lorichs-Beitrag-deutschen-Kunstgeschichte-Jahrhunderts/15341474820/buch Se antikvarisk]</ref>) om en fremtidig bog, som ville beskrive helheden af det tyrkiske samfund varslede tilsyneladende udgivelsen af værket undervejs fra den såkaldte ''“Tyrkiske Udgivelse”'' (''Wolgerissene und geschnittene Figuren in Kupffer und Holz durch. Den Kunstreichen und weitberümten Melcher Lorch für die Mahler Bildthawer und Kunstliebenden. an tag gegeben Anno 1619'').

Mens han stadig var ansati kejserens tjeneste som ''Hartschier'' (bueskytte), gik Lorck fortsatvidere med ideen om at udgive en komplet bog om Tyrkiet, sådan som han lovedehavde lovet det i ''SoldaySoldan Soleyman''. I et brev af d. 19. maj 1575<ref>{{cite book|last= Fischer, Bencard and Rasmussen|title= Melchior Lorck I-IV, Copenhagen: Vandkunsten Publishers and The Royal Library 2009-2010, Document no. 1575 – May 19|ISBN= 978-87-91393-61-7|page= 268-271}}</ref> til den danske kong Frederik d. 2, gavgiver han udtryk for, at han havdehar problemersvært medved at finansiere denne publikation og badbeder om økonomisk støtte til dette formålformålet. I årene fra 1570-75 og frem til denne dato, var det lykkedeshavde Lorck at få fat påudført et antal blokke til træsnit efter hanssine tegninger fra Tyrkiet (sandsynligvis i Antwerpen). 12Tolv træsnit med motiver af arkitektoniske monumenter er daterede 1570, imensmens 5fem træsnit med medlemmermotiver affra den tyrkiske hær og dets følge er daterede 1575. I de kommendeefterfølgende år villevoksede denne lille kerne vokseværket til i alt 128 træsnit, somder udgør ''Tyrkerværket'', som vi kender det i dag.

Kun et par få forberedende tegninger er blevetoverleverede. overleveretMindst tilén os,af ogdisse mindst(en éntegning (tegningenaf medokser ''Theder Shooinggennes of Oxen''frem, i [[Eremitagen (Sankt Petersborg)|Eremitagen]] i [[Sankt Petersborg]] (inv.nr. 38 225)) foreslårantyder at dendet samlede spændviddeomfang af planlagte motiver var en del større, end hvad vi kender til.