Neandertaler: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Neandertalernes forsvinden: Illustration. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Genomet: Illustration. |
||
Linje 61:
== Genomet ==
[[Fil:Skeleton and restoration model of Neanderthal La Ferrassie 1.jpg|thumb|250px|[[Skelet]] og rekonstruktion af neandertaleren fra La Ferrassie.]]
[[Fil:Range of Homo neanderthalensis.png|thumb|Neandertalernes udbredelse.]]
Arbejdet med rekonstruktionen af neandertaler-DNA var uhyre krævende. Den svenske videnskabsmand Svante Pääbo <ref>https://www.theguardian.com/science/2014/feb/15/svante-paabo-dna-neanderthal-genetics</ref> fik fat i 21 neandertalerknogler til sit [[projekt]] fra en hule i [[Kroatien]]; men kun tre af knoglerne indeholdt DNA. Til overmål var DNA’et fyldt af DNA fra [[mikrobe]]r, som havde spist af knoglerne i mindst 30.000 år; så det meste af arbejdet var helt bortkastet. Iblandt fortvivlede forskerne, da det ene problem afløste det andet. Dertil kom det bag på dem, at folk fra Europa og Asien tilsyneladende delte mere DNA med neandertalere end afrikanere gør. Det passede ikke med teorien om, at alle moderne mennesker nedstammer fra en lille gruppe i Afrika. Individer herfra skal være begyndt at trække ind i [[Mellemøsten]] for omkring 120.000 år siden og videre østpå, helt til [[Australien]]. Forskerne fik mistanke om, at DNA’et var [[Forurening|forurenet]], da det var blevet håndteret af europæere og asiater; men prøver, man foretog, udelukkede dette. I en artikel i ''Science'' i 2010 kunne forskerne omsider præsentere "den lækkende erstatningshypotese"; artiklen blev vurderet som tidsskriftets bedste det år, og forskerteamet vandt en pris på $ 25.000. Her fremkom det, at i dag - mindst 30.000 år senere - bærer alle ikke-afrikanere, fra [[hankinesere]] til folk i [[Danmark]] og på [[Ny-Guinea]], mellem en og fire pct DNA fra neandertalere. <ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 231-2)</ref> ▼
▲Arbejdet med rekonstruktionen af neandertaler-DNA var uhyre krævende. Den svenske videnskabsmand Svante Pääbo <ref>https://www.theguardian.com/science/2014/feb/15/svante-paabo-dna-neanderthal-genetics</ref> fik fat i 21 neandertalerknogler til sit [[projekt]] fra en hule i [[Kroatien]]; men kun tre af knoglerne indeholdt DNA. Til overmål var DNA’et fyldt af DNA fra [[mikrobe]]r, som havde spist af knoglerne i mindst 30.000 år; så det meste af arbejdet var helt bortkastet. Iblandt fortvivlede forskerne, da det ene problem afløste det andet. Dertil kom det bag på dem, at folk fra Europa og Asien tilsyneladende delte mere DNA med neandertalere end afrikanere gør. Det passede ikke med teorien om, at alle moderne mennesker nedstammer fra en lille gruppe i [[Afrika]]. Individer herfra skal være begyndt at trække ind i [[Mellemøsten]] for omkring 120.000 år siden og videre østpå, helt til [[Australien]]. Forskerne fik mistanke om, at DNA’et var [[Forurening|forurenet]], da det var blevet håndteret af europæere og asiater; men prøver, man foretog, udelukkede dette. I en artikel i ''Science'' i 2010 kunne forskerne omsider præsentere "den lækkende erstatningshypotese"; artiklen blev vurderet som tidsskriftets bedste det år, og forskerteamet vandt en pris på $ 25.000. Her fremkom det, at i dag - mindst 30.000 år senere - bærer alle ikke-afrikanere, fra [[hankinesere]] til folk i [[Danmark]] og på [[Ny-Guinea]], mellem en og fire pct DNA fra neandertalere. <ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 231-2)</ref>
En fortolkning af en analyse af mtDNA fra neandertalere siger, at moderne mennesker ikke nedstammer fra neandertalere, og at den tidligste fælles forfader for det moderne menneske og neandertaleren skal findes for adskillige hundrede tusinde år siden. En analyse af det fulde mitokondrielle DNA fra en 38.000 år gammel neandertaler angiver, at forgreningen mellem det moderne menneske og neandertaleren skete for 660.000 år siden (plus minus 140.000 år).<ref>{{Cite journal
Line 73 ⟶ 75:
| year = 2008
}}</ref>
Der er ikke fundet neandertaler-DNA i vore [[mitokondrie]]r. Dermed har vi ikke arvestof direkte fra mandlige neandertalere – kun fra kvinderne. <ref>http://forskning.no/dna-dyreverden-aper-primater-evolusjon/2013/02/dode-ut-i-ensomhet</ref>
[[Morfologi (biologi)|Morfologiske]] studier, hvor man f.eks. undersøger kraniets form, synes at pege i retning af, at neandertalere i beskedent omfang blev optaget af de tidlige europæiske ''Homo sapiens''.<ref>Erik Trinkaus, [http://www.pnas.org/cgi/content/abstract/104/18/7367 "European early modern humans and the fate of the Neandertals"], ''[[PNAS]]'', 104(18):7367-7372</ref> En nærmere analyse af [[gen]]et [[FOXP2]] har vist, at neandertalere har samme genotype som det moderne menneske.<ref>{{Cite journal
| |||