Neandertaler: Forskelle mellem versioner

== SygdomSygdomme ==

Neandertalerne viser tegn til at have været udsat for [[sygdom]]me som [[tuberkulose|TB]], [[tyfus]], [[brucellose]], [[kighoste]] og [[forkølelse]]. [[Bakterie]]n ''Heliobacter pylori'', der fremkalder [[mavesår]], kom til Europa med ''Homo sapiens'' og kan have smittet neandertalere, som ikke havde nogen modstandskraft mod sygdommen. Selv om de pådrog sig skader under jagt, viser deres knogler også tegn til [[betændelse]]r og [[infektion]]. Teorien har været, at smitsomme sygdomme først blev et problem for mennesker for omkring 11.000 år siden, da folk blev bofaste og holdt [[husdyr]]. Nu viser det sig, at mange af nutidens sygdomme allerede fandtes, da neandertalerne befolkede store dele af Europa og Asien for omkring 250.000 siden, og frem til de forsvandt. Tidligere har man anset TB, tyfus og brucellose som [[zoonose]]r, der smittede fra [[kvæg]] til mennesker; mens smitten måske i virkeligheden er opstået hos mennesker og derefter overført til husdyr, da [[landbrug]]et opstod for omkring 8.000 år siden. DNA arvet fra neandertalere indeholdt gener, der gav [[resistens]] mod virusinfektioner, såsom [[hjernehindebetændelse]] efter smitte fra [[parasit]]ter, der lever i europæiske skove, og gener, der beskyttede mod bakteriel [[blodforgiftning]]. Neandertalerne har udviklet modstand mod en del sygdomme, der må være opstået, længe inden der fandtes landbrug og husdyrhold. <ref>http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3021779/Neanderthals-killed-diseases-modern-humans-gave-resistance-illnesses-finds-study.html</ref>

Forskere fra en række lande har samarbejdet om at undersøge generne tilfra tre neandertalere fundet i Spanien, Kroatien (Vindija-hulen) og Sibirien. De tre individers arvestof varierer påfaldende lidt i betragtning af de store afstande og de mange tusinde år, der skilte dem. Variationen de tre imellem var mindre end hos moderne mennesker. Deraf kan sluttes, at neandertalere sandsynligvis levede i små grupper, isoleretisolerede fra de andregrupper. Dermed ændrede arvestoffet sig kun langsomt. Hos moderne mennesker ses meget forskellige [[hudfarve]]r, fra blåsort til mælkehvid, mens neandertalere havde en ret ens hudfarve. Der var også mindre variation i de gener, der påvirker [[adfærd]]. Derimod var der større variation i skelet og kropsfaçon end hos moderne mennesker. Når det gælder arvestof som kontrollerer [[stofskifte]]t, har europæere tre gange så meget neandertaler-DNA som asiater. Der er tale om den del af stofskiftet, som kontrollerer spaltning og nedbrydning af [[næringsstof]]fer, og det påvirker europæerneseuropæeres [[fordøjelse]] positivt. <ref>http://forskning.no/menneskekroppen-dna-evolusjon/2014/04/du-har-hud-og-har-fra-neandertaleren</ref>