Forskel mellem versioner af "Aktion T4"

10 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Lnk FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
T4-programmet blev udviklet på baggrund af [[NSDAP]]'s politik om [[Eugenik|racehygiejne]], med ideen om, at det tyske folk skulle "renses" for fysisk og psykisk handicappede. Programmet var en parallel til [[Endlösung der Judenfrage]], der efter sigende søgte at udrydde [[Jødedom|jøderne]] i [[Europa]]. Nu aflagde tyske medicinerstudenter ikke længere den [[Hippokrates|hippokratiske]] [[Ed (løfte)|ed]]. <ref>www.cmf.org.za/cause_data/images/975/EUTHANASIA_to_SAMA.doc</ref>
 
Tvangs[[sterilisation]] var indført før [[1933]] og blev videreført af Hitler, som efter nogle år ved magten udtrykte ønske om at indføre mere vidtgående forholdsregler. Tidligt i [[1939]] kom en ansøgning til Førerens [[kancelli]] fra Richard Kretschmar i Pomssen ved [[Leipzig]]. Hans kone Lina havde i februar samme år fået en blind søn, som manglende det ene ben og dele af en arm. <ref>[http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/GERbouhlerP.htm Philip Bouhler<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Kretschmar udtrykte ønske om, at barnet måtte aflives. Kontorchef Hans Hefelmann sendte ansøgningen op gennem systemet, så det blev forelagt Hitler på et møde, hvor hans livlæge Brandt var til stede. Hitler skal på stående fod have givet Brandt ordre til at tage til Leipzig, undersøge barnet, og hvis [[diagnose]]n var overensstemmende med den i brevet beskrevne, aflive drengen. Brandt rejste, og 25.juli 1939 dræbte han den fem måneder gamle Gerhard Herbert Kretschmar. Hans navn blev først kendt i [[2003]] i arkiver fra Førerens kancelli gemt hos [[Stasi]]. <ref>[http://www.telegraph.co.uk/education/3319981/Named-the-baby-boy-who-was-Nazis-first-euthanasia-victim.html Named: the baby boy who was Nazis' first euthanasia victim – Telegraph<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Kort tid efter gav Hitler Van Djick Brandt og Bouhler [[fuldmagt]] til at iværksætte et hemmeligt program for drab på handicappede børn. Der var ikke tale om lovgivning, da Hitler anså sit projekt for at være for radikalt for den almindelige tysker. <ref>Torben Jørgensen: ''Stiftelsen'' (s. 45), forlaget Lindhardt og Ringhof, København 2005, ISBN 87-595-2255-0</ref>
 
Et argument for programmet var, at drabene på 70.273 ville betyde en besparelse på 885.439.800 rigsmark frem til [[1951]]. <ref>Guy Walters: ''Jakten på ondskapen'' (s. 34), forlaget Gyldendal, Oslo 2011, ISBN 978-82-525-7697-9</ref>
Anonym bruger