Kirkehistorie: Forskelle mellem versioner

'''Kirkehistorie''' ([[Latin|lat.]] ''Historia ecclesiastica'') er en af de fire klassiske [[Kristen teologi|teologiske]] discipliner og er sammen med studiet af [[Det Gamle Testamente]] og [[Det Nye Testamente]] en af de [[Historie|historiske]] discipliner inden for kristen teologi. Kirkehistorie er som akademisk fag optaget af [[Kirke (institution)|kirken]] som objekt for [[videnskab]]eligt arbejde. ''Kirke'' forstås bredt, omfattende både institutionshistorie, [[socialhistorie]] og [[idéhistorie]]. De to første dækker i stor grad kristendommens praksis og den sidste historisk teologi som kristendommens teori gennem historien. En smallere forståelse af historisk teologi lægger vægt på kirkens dogmehistoriske udvikling. Kirkehistorie benytter sig af samme [[MetodeHistorisk-kritisk metode|metodiske]] grundlag som både [[Historie|historiefaget]], [[idéhistorie]] og [[Religionsvidenskab|religionshistorie]]. [[Eusebius af Cæsarea]] (ca. 300) regnes normalt som kirkehistoriens far, men som den ''kritiske'' kirkehistories grundlægger regnes normalt [[Johann Lorenz von Mosheim]] (ca. 1750).