Empirisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
embed {{Autoritetsdata}} with wikidata information |
HrDansk (diskussion | bidrag) Korrektur |
||
Linje 1:
{{Kilder}}
'''Empirisme''' er en [[erkendelsesteori]], der betoner [[Erfaring|erfaringens]] rolle i etablering af viden. Klassisk empirisme blev modstillet [[rationalisme]], der betoner tænkningens rolle i erkendelsen. Empirisme må ikke forveksles med [[empiri]]. I dag er det så godt som alment accepteret, at viden og [[videnskab]] er baseret på empiri (med undtagelser som fx [[matematik]]). Men der er stor forskel på de idealer for empirisk forskning, der ligger i empirisme og i andre epistemologier, fx i [[hermeneutik]]. Empirisme (eller empiricisme) står for den opfattelse, at vore observationer er "givne", hvorimod [[hermeneutik]] står for den opfattelse at vore erfaringer er betinget af vores [[forforståelse]], vores [[sprog]] og sociale
== "A priori" versus "a posteriori" ==
Det blev hævdet, at al erkendelse er [[a priori]] indenfor rationalismen, da den menneskelige fornuft er i besiddelse af de principper, der gælder for virkeligheden. Heroverfor blev det hævdet af empirismen, at al erkendelse af virkeligheden er [[a posteriori]] (og altså må bygge på erfaringen). Mange empiristiske filosoffer, fx [[John Locke]], har argumenteret for, at al viden grundlæggende er ''a posteriori'' og at ''a priori'' viden simpelt hen ikke er mulig. Distinktionen mellem a priori og a posteriori er tæt forbundet med distinktionerne mellem analytisk / syntetisk og nødvendig / kontingent.{{Kilde mangler}}
== Berømte empiristiske filosoffer ==
[[File:JohnLocke.png|thumb|John Locke]]
Empirisme er især forbundet med Storbritannien, mens rationalisme er mere forbundet med Frankrig og Tyskland.{{Kilde mangler}} Blandt de berømte empiristiske tænkere er [[Francis Bacon (filosof)|Francis Bacon]], [[John Locke]], [[George Berkeley]] og [[John Stuart Mill]].{{Kilde mangler}}
== Kritik af empirismen ==
Empiricisme repræsenterer et forsøg på at fjerne metafysiske og ideologiske spørgsmål fra videnskaben. Kritikere har imidlertid peget på, at rene observationer ikke eksisterer, at vores observationer (eller observationsudsagn) er teoriafhængige. Den amerikanske filosof Wilfrid Sellars (1912-1989) hævdede, at klassisk empiricisme er en myte baseret på doktrinen om det givne.<ref>Vinci, T. (
</ref> Ved at negligere den åbne diskussion af metafysiske, teoretiske og ideologiske spørgsmål tenderer empiricismen imod at skjule tilhængernes ideologiske engagement. På denne måde ses empiricisme som blot Kritik af empirisme eksisterer i alle de erkendelsesteorier, som udgør alternativer til den. Den klassiske kritik kommer fra rationalismen, der betoner at sanseerfaringer ikke er meget værd, hvis der ikke eksisterer et begrebssystem til at indordne dem i. [[Marxisme|Marxistisk]] og [[Feminisme|feministisk]] erkendelsesteori har påpeget, at forskeres klassetilhørsforhold og køn påvirker forskeres opfattelser, hvorfor empirismens erklærede neutrale og objektive udgangspunkt er forfejlet.
== Empirisme i moderne videnskab ==
I de fleste videnskaber kan man konstatere en konkurrence mellem empirisme og forskellige alternativer. Fx er der i biologisk systematik forskere, der vil klassificere dyr og planter ud fra deres "lighed".
Inden for psykologi kommer empirismen særlig tydeligt til udtryk i adfærdspsykologien (også kaldet [[behaviorisme]]n). Empirismen er her dobbeltbundet.{{Kilde mangler}} Når psykologer studerer mennesker og dyr, kan de ifølge behaviorismen kun studere deres iagttagelige adfærd, der er resultatet af en iagtagelig påvirkning
▲Inden for psykologi kommer empirismen særlig tydeligt til udtryk i adfærdspsykologien (også kaldet [[behaviorisme]]n). Empirismen er her dobbeltbundet. Når psykologer studerer mennesker og dyr, kan de ifølge behaviorismen kun studere deres iagttagelige adfærd, der er resultatet af en iagtagelig påvirkning (stimulus-response teori; S-R). Et begreb som hukommelse er ikke videnskabeligt, da det ikke kan iagttages. I stedet for taler adfærdspsykologerne om "forsinkede reaktioner". Men det er ikke kun i psykologernes studier af organismer, empirismen spiller ind. Det enkelte menneskes psykologi må også efter empirismen forstås som rent erfaringsbetinget, dvs. indlæring bliver den centrale teori, der skal forklare alle psykologiske forhold.
== Antirealisme ==
Det er en udpræget misforståelse, at empirisme og [[positivisme]] er [[Realisme|realistiske]] positioner, mens fx hermeneutik er det modsatte. Empirisme og positivisme er antimetafysiske. De vil holde sig til det givne i iagttagelsen. Derfor anser empirismen det for metafysik at antage, at der bag det iagttagne er en virkelighed. Empirisme er derfor i modsætning til fx [[kritisk realisme]] og andre former for realisme.
== Se også ==
* [[Logisk positivisme]]
== Litteratur ==
* Alston, W. P. (1998). Empiricism IN: ''Routledge Encyclopedia of Philosophy''. Ed. by Edward Craig. Version 1.0, London: Routledge.
* Garrett, D. & Barbanell, E. (Eds.). (1997). ''Encyclopedia of empiricism''. London: Fitzroy Dearborn Publishers. ▼
* Hjørland, B. (2005).
▲Garrett, D. & Barbanell, E. (Eds.). (1997). ''Encyclopedia of empiricism''. London: Fitzroy Dearborn Publishers.
* Law, J. D. (1993). ''The Rhetoric of Empiricism: Language and Perception : From Locke to I.A. Richards''. Ithaca: Cornell University Press. ▼
* Lipton, P. (2001). Empiricism, history of. I: Smelser, N. J. & Baltes, P. B. (eds.) ''International Encyclopedia of the Social and Behavioral Sciences''. Oxford. (Pp. 4481- 4485).
▲Hjørland, B. (2005). [http://www.db.dk/binaries/empiricism%5Fp.130-155.pdf Empiricism, rationalism and positivism in library and information science] ''Journal of Documentation'', 61(1), 130-155.
▲Law, J. D. (1993). ''The Rhetoric of Empiricism: Language and Perception : From Locke to I.A. Richards''. Ithaca: Cornell University Press.
▲Lipton, P. (2001). Empiricism, history of. I: Smelser, N. J. & Baltes, P. B. (eds.) ''International Encyclopedia of the Social and Behavioral Sciences''. Oxford. (Pp. 4481- 4485). [http://www.hps.cam.ac.uk/dept/lipton_history_of_empiricism.pdf Også tilgængelig her]
== Referencer ==
<references />{{Autoritetsdata}}{{Videnskabsteori}}
[[Kategori:Erkendelsesteori]]
|