Hans Egede: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Mindre tilføjelse
Linje 24:
Etter en kort tid som huslærer hjemme i [[Trondenes]] for sine egne søskende drog han efter faderens død til [[Trondhjem]] for at bede [[biskop]] [[Peder Krogh]] om at få sit eget pastorat. Biskoppen mente, at han egentlig var for ung, men det endte med, at han fik dispensation. Først fik han stilling som residerende kapellan i en lille fiskerby Torsken på øen Senja i Nordnorge, sådan at den derværende præst kunne overtage pastoratet [[Vågan]] på [[Lofoten]]. Denne præst ønskede imidlertid ikke at flytte, så det endte med, at Hans Egede selv startede i Vågan.
 
I [[1708]], 22 år gammel, kom Hans Egede til Vågan og blev der frem til [[1718]]. På Egedes tid var det skik og brug, at en ung præst ikke bare overtog kaldet efter en afdød præst, men også præstens enke. Det vakte derfor berettiget opsigt, at den nye præst ikke ville gifte sig med Dorothea de Fine, enken efter sin forgænger, præsten Gjert Estensen. I stedet valgte han Gjertrud Rasch, datter af lensmanden i [[Kvæfjord]]. En kvinde, som var 13 år ældre end han selv. Årsagen kan have været, at forbindelsen med Gjertrud allerede mikael rosing var etableret, før han drog til København, for da boet efter svigerfaren blev gjort op, kom det frem, at Hans Egede skyldte ham 21 [[daler]]. Måske havde Egede fået pengene som bidrag til studierne i København. Præsteenken Dorothea i Vågan følte sig i hvert fald højst uretfærdigt behandlet af den nye præst, hvilket førte til social isolation af præstefamilien fra de øvrige medlemmer af embedsstanden. Det blev dermed til præsteenkens hjem, at verdslige og gejstlige embedsmænd kom, når de besøgte Vågan – og ikke til præsten, sådan som en tilrejsende gæst normalt ville gøre.
 
Hans Egede havde i løbet af sit ophold i Vågan flere magtkampe med sine overordnede og de øvrige præster i området. På grund af dårlige indtægter i Vågans pastorat fik Egede og hans kone større og større problemer med at overleve. Måske var det en af grundene til, at præsten i Torsken afslog at flytte til Vågan og foretrak at sidde i sit pastorat på Senjas yderside de sidste år, han havde tilbage at leve.