Arkæologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
indsat noter
Rmir2 (diskussion | bidrag)
indsat note
Linje 37:
Til trods for, at denne kulturinddeling udvikledes allerede i løbet af det 19. århundrede, var det først i begyndelsen af det 20. århundrede, at arkæologerne for alvor begyndte at formulere principperne bag den anvendte fremgangsmåde. Det er i første række den australske arkæolog [[Vere Gordon Childe]], der konstaterede, at visse materielle fund af våben, smykker, fartøjer, begravelsesritualer og bygningsformer atter og atter blev fundet i de samme sammensætninger og dermed kunne berettige til at bruge betegnelsen kultur for derved at betegne den levevis og den befolkning, der havde frembragt dem.
 
Dette fik den tyske arkæolog [[Gustaf Kossinna]] (1858-1931) til at mene, at han kunne opstille en entydig forbindelse mellem en arkæologisk kulturprovins, en etnisk gruppe og en sproglig enhed.<ref>Lund, s. 114</ref> Skønt dette i mange tilfælde kan have en vis rigtighed, er det vigtigt altid at være opmærksom på de forbindelser, der kan være med andre kultursamfund. De kan foranledige, at redskaber og redskabstyper, byggeskik eller begravelsesmåde spredes fx som handelsvarer, gaver, medgift, krigsbytte eller besøgsindtryk. Man må derfor altid holde sig for øje, om det kun er enkelte genstande eller træk i levevis, der er ens flere steder, eller om det er den samlede levemåde.
 
Et andet område, hvor arkæologerne med tiden har ændret holdning, er, når de skal forklare årsagerne til, at nye kulturer afløser gamle. Tidligere mente man, at sådanne kulturskift måtte forklares ved indvandringer, hvor den tidligere kultur eller livsform blev fortrængt eller undertrykket. I nyere tid ser man dog oftere sådanne kulturskifter forklaret ved, at nye ideer eller teknikker har spredt sig fra et samfund til et andet og formoder, at egentlige folkevandringer har været få, små og ubetydelige. Endnu i dag er der mange kulturskifter, hvor arkæologerne ikke kan blive enige om betydningen af folkevandringer. Blandt de mest omstridte emner er spørgsmålet om stridsøksefolkets eller [[enkeltgravskultur]]ens mulige indvandring (eller ej) til Vesteuropa fra sletterne nord for [[Sortehavet]].
Linje 48:
* [[Geoffrey Bibby]]: ''I Dilmun tier ravnen''; Wormanium 1971; ISBN 87-85-1600-40
* Geoffrey Bibby: ''Spadens vidnesbyrd''; Wormanium 1980; ISBN 87-8516-071-7
* Allan A. Lund: De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie; Wormanium 1993; ISBN 87-89531-08-6
* Henrik Tauber: "Det store hvornår? Om den svære kunst at datere fortiden" ([[Kronik]] i ''[[Skalk]]'' 1972 Nr. 1; s. 22-29)