Filhellenisme: Forskelle mellem versioner

'''Filhellenisme''' var en politisk og militær bevægelse i det [[19. århundrede]].

Filhellenere eller "grækervenner" kaldtes de mænd i [[Vesteuropa]], som ydede [[Grækere|grækerne]] hjælp under [[Den græske uafhængighedskrig|deres frihedskrig]] 1821—1829. Der dannedes tidlig, især i [[Tyskland]], foreninger af filhellenere til indsamling af penge (genferen [[Jean-Gabriel Eynard|Eynard]] var hovedmanden herfor), og der samledes også nogle skarer, som drog til Grækenland for personlig at kæmpe. En stor del af disse under den tyske general [[Karl Friedrich Leberecht von Normann-Ehrenfels|Normanns]] anførsel faldt i det ulykkelige slag nær ved Arta 16. juli 1822. Af fremragende filhellenere kan nævnes Lord Byron, Lord Cochrane, Oberst Stanhope (senere Jarl Harrington) og den franske oberst [[Charles Nicolas Fabvier|Fabvier]]. Den danske naturforsker [[Henrik Krøyer]] drog i efteråret 1821 til dels til fods til [[Marseille]] og sejlede derfra januar 1822 til [[Pylos|Navarino]] på [[Peloponnes]], men vendte allerede marts samme år tilbage; med ham drog hans ven Johan Henrik Stabell (1802—1836), som foråret 1823 kom tilbage til København og i et særligt skrift skildrede sine hændelser som filhellener.