Historisk-kritisk metode: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fjerner link: Metode
m Korrektur og påpegning af kildemangel
Linje 1:
{{Kilder}}
'''Historisk-kritiske metode''' er betegnelsen på et sæt af metoder til undersøgelse af [[historie|historiske]] [[tekst]]er. Den er frem for alt kendt som en metode inden for den [[eksegese|bibelske eksegese]], som har sin oprindelse i [[teologien]]. Men den historisk-kritiske metode bliver anvendt overalt, hvor en skriftlig overleveret [[tradition]] foreligger i flere indbyrdes afvigende varianter, eller hvor en skriftliggørelse bliver ledsaget af parallelle [[mundtlig overlevering|mundtlige overleveringer]].
 
'''Historisk-kritiske metode''' er betegnelsen på et sæt af metoder til undersøgelse af [[historie|historiske]] [[tekst]]er. Den er frem for alt kendt som en metode inden for den [[eksegese|bibelske eksegese]], som har sin oprindelse i [[teologien]]. Men den historisk-kritiske metode bliver anvendt overalt, hvor en skriftlig overleveret [[tradition]] foreligger i flere indbyrdes afvigende varianter, eller hvor en skriftliggørelse bliver ledsaget af parallelle [[mundtlig overlevering|mundtlige overleveringer]].{{Kilde mangler}} [[Videnskab]]eligt arbejde er kendetegnet ved, at det ikke [[definition|definerer]] sig ud fra sine resultater, men at alle de [[kendsgerning (videnskab)|kendsgerninger]], der kommer på tale, kan efterprøves og gentages med fælles [[videnskabelig metode|metoder]].{{Kilde mangler}} Så snart man påberåber sig videnskabelighed, er det derfor nødvendigt at gøre [[regnskab]] for de anvendte metoder.<br{{Kilde mangler}} Siden [[oplysningstiden]] har den opfattelse vundet indpas, at hvis en [[forfatter]] vil delagtiggøre sine omgivelser i en bestemt tekst, så må tekstens [[mening]] udarbejdes, før der kan følge en videre [[fortolkning]].{{Kilde mangler}} Fremgangsmåden i udarbejdelsen af denne ''første'' mening er [[kerne (retorik)|kernen]] i den historisk-kritiske metode.{{Kilde />mangler}}
Siden [[oplysningstiden]] har den opfattelse vundet indpas, at hvis en [[forfatter]] vil delagtiggøre sine omgivelser i en bestemt tekst, så må tekstens [[mening]] udarbejdes, før der kan følge en videre [[fortolkning]]. Fremgangsmåden i udarbejdelsen af denne ''første'' mening er [[kerne (retorik)|kernen]] i den historisk-kritiske metode.
 
Til den historisk-kritiske metodes værktøjer hører f.eks.:
 
* [[Kanonkritik]]
* [[Tekstkritik]]
* [[Formkritik]]
* [[Socialhistorisk kritik]]
* [[Traditionskritik]]
* [[Litterær kritik]]
* [[Redaktionskritik]]
* [[Oversættelseskritik]]
 
Betegnelsen ''historisk-kritisk'' henviser til en kombination af to grundantagelser vedrørende den [[Hermeneutik|hermeuneutiske metode]]:
 
* '''Historisk''' er denne eksegese, fordi den går ud fra, at den tekst, der skal undersøges, har en ''historie''. Dette gælder for eksempel for [[sagn]] og [[legende]]r. Et sagn kan være viderebragt mundtligt gennem århundreder og derved have undergået talrige forandringer. Dette sagn bliver måske nedskrevet af to forskellige rapportører. En trykning kan komme i flere oplag, hvor der foretages ændringer i teksten af den ene eller anden grund. På den måde får en foreliggende samling af disse sagn eller legender en ''historie''.{{Kilde mangler}}
* '''Kritisk''' er metoden ikke i dagligdags betydning. Det er nemlig ikke hensigten, at [[Kritik|kritisere]] [[Bibelen]] i den forstand; men metoden er kritisk, fordi det er underforstået, at der gives ''almindeligt forståelige [[kriterium|kriterier]]'' for videnskabelige undersøgelser af historiske tekster.Det betyder på ingen måde, at alle kommer til samme resultat, blot fordi de bruger denne metode. Men det enkelte trin i denne ''kritiske'' undersøgelse må kunne eftergøres af andre; om undersøgelsen faktisk bliver eftergjort med samme resultat, afhænger af ''[[Argumentation|argumenternes]] [[kvalitet]]''. Forskellige afvejninger af detaljer kan som i andre videnskabelige discipliner frembringe forskellige resultater.{{Kilde mangler}}
 
En hyppig misforståelse, som den historisk-kritiske metode står overfor, går på, at den skulle miste overblikket – sansen for helheden i bibeludlægningen. Det er ikke den historisk-kritiske metodes opgave at skabe et nyt grundlag for en [[Kristendom|kristelig]] livsførelse gennem en ny fortolkning af Bibelen, men at give udlægningen af Bibelen et grundlag, så den hermeneutiske udlægning bedre kan kende sine forudsætninger. Den historisk-kritiske metode kan sågar vise sig værdifuld for en udlægning, der knytter sig til forestillingen om de bibelske teksters [[verbalinspiration]].{{Kilde mangler}}
 
== Litteratur ==
* Bilde, Per (1989). "Historisk-kritisk metode". I: ''Religion'' 2, 1989, s. 1-6. En præsentation. DK5=37.14205. {{ISSN|0108-4488}}. – Bilde forsvarer den ''historisk-kritiske metode'' især overfor bidragene fra Cappelørn (1985). – Med udvalgt bibliografi.
 
* Cappelørn, Niels Jørgen (Red.). (1985). ''Bibelsyn''. København: Gad. DK5=22.01. ISBN 87-12-11069-8. – På omslaget: fundamentalistisk, konservativt, historisk-kritisk, eksistentialt, kvindeteologisk, narrativt, strukturalistisk. Indhold: Al visdoms kilde – om bibelbrug og bibelsyn hos Luther. Bibelen – Guds inspirerede og ufejlbarlige ord. Bibelen – apostlenes og profeternes grundvold. Bibelen og historieforskningen. Kristendom og forståelse. Foruden kvinder og børn. Synet på Bibelen som fortælling. Analysemetode og fortolkningsmodel.
 
* Cappelørn, Niels Jørgen (red.). (1985) ''Bibelsyn''. København: Gad.
* Birthe Bavnbæk: (2012). ''Det tilslørede køn - den som bærer vandet''. Kvinderne og apostelrollen. Forlag bbart. ISBN 978-87-994045-2-0
 
* Birthe Bavnbæk: (2012). ''Det tilslørede køn - den som bærer vandet''. Kvinderne og apostelrollen. Forlag bbart. ISBN 978-87-994045-2-0{{autoritetsdata}}
== Se også ==
* [[Hermeneutik]]
* [[Kildekritik]]
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Kristendom]]