Telefonkiosk: Forskelle mellem versioner

De første telefonkiosker i [[Danmark]] blev opstillet på befærdede strøg og pladser i [[København]]. Den [[3. september]] [[1895]] tilskrev [[Københavns Magistrat]] Aktieselskabet [[Kjøbenhavns Telefonkiosker]], kaldet KTK, at eftersom [[koncession]]sansøgerne havde overdraget deres ret til [[aktieselskab]]et kunne man meddele dette "koncession på anlæg og drift af Telefonkiosker på staden Kjøbenhavns Grund." Koncessionen skulle gælde i 15 år, for op til 15 kiosker, og der var åbnet mulighed for [[plakat|plakatopklæbning]]opklæbing på en nærmere afgrænset, mindre del af kiosken. Dette aktieselskab eksisterede i princippet helt frem til, KTK-[[koncern]]en trådte i [[Likvidation (firma)|likvidation]] i marts [[1980]], og selskabets bo derefter blev taget under [[konkurs]]behandling af [[Sø- og Handelsretten]]s skifteretsafdeling. Fra midten af [[1920'erne]] havde flere af koncernens aktieselskaber haft til huse på [[Rådhuspladsen (København)|Rådhuspladsen]], men i september [[1971]] flyttede man til Enghavecentret i [[Matthæusgade]] 50 på [[Vesterbro (København)|Vesterbro]].<ref>[http://www.starbas.dk/Arkivskaber.php?ID=3171 KTKs arkiver hos Københavns Magistrat]</ref>

Arkitekten [[Fritz Koch]] blev valgt til at designe kiosken, og i [[1896]] opstilledes rundt om i byen fire telefonkiosker tegnet af Koch, og senere tilkomkom der yderligere syv til. Kioskerne blev fornemme repræsentanter for [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikkens]] glæde ved håndværksdetaljer. Husene var sekskantede, ni meter høje, havde [[kobber]]tag og øverst [[lanterne (bygningsdel)|lanterner]] med urskiver. På træfrisen under taget i ædeltræ findes de 12 [[stjernetegn]], og pavillonen prydes af motiver som [[vikingeskib]]e, værktøj, telefonerende herrer etc.

På dette tidspunkt var der kun 4.000 abonnenter på private telefoner i hovedstaden. Telefonkiosken fungerede på den måde, at man gik hen og talte med personen i kiosken (oftest kaldt kioskdamen, da det var et udpræget kvindejob). Så blev kunden lukket ind og betalte kioskdamen. Dernæst fik kunden lov til at benytte telefonen, der var monteret indendøre. Da der dengang ikke var mange, der ejede en telefon, blev telefonkiosken også brugt som et slags 'sendebud'. Hvis man ejede en telefon kunne man ringe til telefonkiosken og lægge en besked til kioskdamen. Så ville hun sørge for at sende et cykelbud ud med beskeden. Dette kunne fx være et godt ungdomsjob for en frisk dreng/pige. Denne metode til at sende beskeder var noget hurtigere enend at sende et brev, men også dyrere.

Indendørs var sekskanten (på ca. seks gange 1,5 meter, dvs. 5,43 m²) delt op i en brugerhalvdel med en smal midtergang, hvorfra to skydedøre førte ind til de to bokse, hvor telefonerne var ophængt og telefonbøger placeret under en hylde, samt en betjeningshalvdel, hvor kioskdamen sad med sin pengekasse, sit lager af aviser, blade, frimærker etc. Fra hende var der to luger til telefonboksene, så hun kunne holde øje med at alt gik anstændigt til og hvorigennem hun kunne opkræve og modtage betalingen på 10 øre pr. samtale. Kioskdamerne var dygtige til at holde regnskab med det klik, der indikerede hver ny opringning, som kunden foretog, og senere hen, da telefonapparatet blev forsynet med betalingsautomat, den lyd det gav når 10-øren faldt (deraf udtrykket). Pladsen var trang i boksene, hvorfor mere korpulente kunder kunne næppe kunne røre sig og måtte gå ud af boksen, ja i ekstreme tilfælde helt ud på gaden når de skulle have portemonnæen eller tegnebogen op af baglommen.

I dag anvendes ingen af kioskerkioskerne til deres oprindelige formål, det dog på nær telefonkiosken i den[[Den gamleGamle byBy]], der dog kun er tilkoblet byens egen telefoncentral. De fleste fungerer som kaffebarer og udskænkningssteder. En enkelt er [[Bygningsfredning|fredet]].

I [[Aarhus]] var der bl.a. en kiosk på [[Sankt Pauls Kirkeplads]].<ref>[http://www.aarhusbilleder.dk/search.zap?start=199&target=www.danskebilleder.dk/b775100%2Bb775100-22%2Bb775100-14&field1=%40attr%207%3D1%20%40attr%201%3D30&cclfield1=term&cclfield2=term&cclfield3=term&cclfield4=term&cclfield5=term&cclfield6=term&cclfield7=term&cclfield8=term&cclfield9=term&cclfield10=term&cclfield11=term&cclfield12=term&cclfield13=term&term1=0&cclterm1=skt&cclterm2=skt&cclterm3=skt&cclterm4=skt&cclterm5=skt&cclterm6=skt&cclterm7=skt&cclterm8=skt&cclterm9=skt&cclterm10=skt&cclterm11=skt&cclterm12=skt&cclterm13=skt&op1=or&op2=or&op3=or&op4=or&op5=or&op6=or&op7=or&op8=or&op9=or&op10=or&op11=or&op12=or&op13=and Århusbilleder.dk]</ref> I 1900 opstilledes en telefonkiosk på [[Sct. Clemens Torv]] i Aarhus, men blev i 1930 flyttet til Tordenskjoldsgade. Den var tegnet af [[Thorkel Møller]]. Den blev flyttet til indgangen ved [[Den Gamle By]] i 1973. I 2009-2010 blev den flyttet til det nyanlagte 1927-kvarters Telefontorvet, og er med tilkoblingen til Den Gamle bysBys egen telefoncentral, danmarksDanmarks eneste telefonkiosk der stadigt er i drift<ref name=autogeneret1 />