Frederik Lange (skolemand): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 17:
 
== Tilbage i København ==
Da Vordingborg lærde Skole blev nedlagt [[1846]], blev han afskediget med [[ventepenge]] og bosatte sig i København; og her begyndte han nu en ny virksomhed, i det han foretog meget omfattende studier over teoretisk pædagogik, hvilken videnskabs studium da var kommet næsten helt i forglemmelse hos os. Han udarbejdede her sit hovedværk i vor litteratur, den ypperlige bog ''Skolen og Livet'', ligesom han også skrev vægtige indlæg til behandlingen af de forskellige spørgsmål om den lærde skole, som i de tider debatteredes. samtidig virkede han stadig som docent i pædagogik ved Universitetet lige fra 1847, da han første gang efter kongelig resolution beskikkedes til at holde en forelæsning over pædagogikkens historie; hans stilling ved universitetet var dog ingenlunde fast sikret, skønt hans forelæsninger stadig hørtes med interesse af en betydelig tilhørerkreds. [[1849]] fik han professortitlen; medens [[Johan Nicolai Madvig]] var [[kultusminister]], var han med i eksamenskommissionen for de lærde skoler; 1849-[[1854|54]] var han formand for [[Selskabet til den danske Litteraturs Fremme]]. [[1856]] blev han [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]]. 11. februar 1862 døde han pludselig i professorernes aftrædelsesværelse på Universitetet; hans hustru døde et halvt års tid senere. Han er begravet på [[Garnisons Kirkegård]].
 
== Pædagogiske holdninger ==
Sine pædagogiske anskuelser har F.O. Lange udtalt i sin bog ''Skolen og Livet'' (1856). I modsætning til fagskolen har almenskolen, hvad enten den er almue-, borger-, real- eller latinskole, til opgave at være opdragende, at forberede eleven til selvopdragelse, at etisere individet ved at udvikle dets evne til at tænke og til at tro. Kundskabsmeddelelsen er kun apparat, middel; målet er at forme, danne. Lange savner endnu hos skolens lærere den rette pædagogiske indsigt og selvfornægtelse; særlig er faglærersystemet skadeligt for skolen som opdragende, i det det forleder til at glemme målet over midlerne. Den udelukkende filologiske skole var en nødvendighed, så længe man endnu ikke havde de naturvidenskabelige fag; men den er en ensidighed, i det den holder sig til ordenes og ikke når til tingenes verden. Derfor bør naturvidenskaberne nu optages som et gavnligt supplement, medens en udelukkende filologisk eller en udelukkende naturvidenskabelig uddannelse vilde være en skadelig halvhed, ligesom det ville være "pædagogisk Paatrængenhed", om skolen eller staten ville påtvinge barnet en enkelt bestemt af disse uddannelser. -- Den hele fremstilling vidner om en overlegen, fin og åndfuld personlighed hos forfatteren.
 
== Kilder ==
Han er begravet på [[Garnisons Kirkegård]].
 
* {{runeberg.org|dbl|10|0022.html Lange, Frederik Olaus|[[Martin Clarentius Gertz]] og [[Kristian Kroman]]}}
{{DBL
|Link= http://runeberg.org/dbl/10/0022.html
|Forfatter(e)=[[Martin Clarentius Gertz]] og K. Kroman
|Bind nr=10
|Side nr=20
}}
 
{{FD|1798|1862|Lange, Frederik (skolemand)}}
{{autoritetsdata}}
 
{{FD|1798|1862|Lange, Frederik (skolemand)}}
 
[[Kategori:Skolefolk fra Danmark]]
[[Kategori:Personer fra København]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Titulære professorer fra Danmark]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Foreningsformænd fra Danmark]]
[[Kategori:Teologer fra Danmark]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Personer fra København]]
[[Kategori:Slægten Lange (efterkommere af Børre Nielsen Lange)|Frederik 01]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]