Frederik Lange (skolemand): Forskelle mellem versioner

Da Vordingborg lærde Skole blev nedlagt [[1846]], blev han afskediget med [[ventepenge]] og bosatte sig i København; og her begyndte han nu en ny virksomhed, i det han foretog meget omfattende studier over teoretisk pædagogik, hvilken videnskabs studium da var kommet næsten helt i forglemmelse hos os. Han udarbejdede her sit hovedværk i vor litteratur, den ypperlige bog ''Skolen og Livet'', ligesom han også skrev vægtige indlæg til behandlingen af de forskellige spørgsmål om den lærde skole, som i de tider debatteredes. samtidig virkede han stadig som docent i pædagogik ved Universitetet lige fra 1847, da han første gang efter kongelig resolution beskikkedes til at holde en forelæsning over pædagogikkens historie; hans stilling ved universitetet var dog ingenlunde fast sikret, skønt hans forelæsninger stadig hørtes med interesse af en betydelig tilhørerkreds. [[1849]] fik han professortitlen; medens [[Johan Nicolai Madvig]] var [[kultusminister]], var han med i eksamenskommissionen for de lærde skoler; 1849-[[1854|54]] var han formand for [[Selskabet til den danske Litteraturs Fremme]]. [[1856]] blev han [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]]. 11. februar 1862 døde han pludselig i professorernes aftrædelsesværelse på Universitetet; hans hustru døde et halvt års tid senere. Han er begravet på [[Garnisons Kirkegård]].