Alperne: Forskelle mellem versioner

Befolkningen i Alperne var i oldtiden dels [[kelter]], dels [[rætier]] (et folk, der er beslægtet med [[etruskerne]]) og i Østalperne var det [[illyrer]]. Under [[Augustus]] blev bjergfolkene undertvunget efter en blodig krig og [[romersk|romaniseret]] i år 1861. Under [[folkevandringstiden|folkevandringerne]] trængte forskellige [[germaner|germanske]] folkeslag ind i området. Store dele af de schweiziske alpelande blev erobret af [[alemanner]], og i Østalperne indvandrede både germaner og [[slaverne]]. Derimod klarede den romaniserede befolkning sig i de vestlige og sydlige Alper, som nu er beboede af franskmænd og italienere. Af den gamle [[rætoromansk]]e befolkning findes endnu i afsides dale, især i [[Graubünden]], ca. 66.780 ([[folketælling]] i [[1990]]), som har bevaret deres sprog. I Vestalperne førtes der fra den senere [[middelalder]] en langvarig kamp om herredømmet mellem [[fyrste]]rne i [[Savoyen]], [[Dauphiné]] og [[Provence]]. Den fortsatte siden mellem Frankrig og [[Savoyen-Piemonte]], og blev først afsluttet i [[1860]], da Frankrig fik Savoyen og [[Nice]].