|
Schmidt var af fattig familie og fik kun en tarvelig barndomsundervisning; 15 år gammel kom han i [[boghandler]]lære; sin fritid brugte han til læsning, især af [[digter]]værker, og med forsøg i poesien; i en alder af kun 17 år fik han et lille [[skuespil]], ''Frits i sin Lejr'', opført på [[Det Kongelige Teater]], hvor det dog
hurtig blev henlagt. I 1858 udgav han [[anonym]]t en [[digtsamling]] ''Ungdomsliv'', der indeholdt adskilligt kønt og lovende, 1859 [[tragedie]]n ''Alfso''. Disse arbejder vakte nogen opmærksomhed og gav anledning til, at forskellige, særlig [[H.Henrik Greensteen]] og [[Clemens Petersen]], tog sig af ham og forberedte ham til [[studentereksamen]], som han tog 1861. Ved [[Københavns Universitetuniversitetet]] studerede han med stor energi og ihærdighed [[filosofi]] og sluttede sig nær til [[Rasmus Nielsen (filosof)|Rasmus Nielsen]] som dennes begejstrede og mest fremtrædende discipel og forkynder; efter 1863 at kave udgivet sine ''Digtninger'' lagde han for en tid poesien til side for at vie sine kræfter til sin deltagelse i den strid, der førtes mellem Rasmus Nielsen på den ene, [[Georg Brandes]], [[H.Henrik Scharling]] og flere på den anden side om "Forholdet mellem Tro og Viden"; vigtige indlæg i denne fejde er fra Schmidts hånd ''Om Tro og Viden, som absolut uensartede Principper'',
»''Om Selvmodsigelsen i Prof. R. Nielsen’sNielsens Lære «'' ▼Indlæg i denne Fejde er fra S.’s Haand »Om Tro
og »''R. Nielsen’sNielsens Filosofi og den Grundtvig’skeGrundtvigske ▼og Viden, som absolut uensartede Principper«,
▲»Om Selvmodsigelsen i Prof. R. Nielsen’s Lære«
▲og »R. Nielsen’s Filosofi og den Grundtvig’ske
Lære af Gs«, alle 1867, skarpe og livlige
Kampskrifter, der har Værd ogsaa for senere Tider,
| 