Rudolph Schmidt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 2:
 
Schmidt var af fattig familie og fik kun en tarvelig barndomsundervisning; 15 år gammel kom han i [[boghandler]]lære; sin fritid brugte han til læsning, især af [[digter]]værker, og med forsøg i poesien; i en alder af kun 17 år fik han et lille [[skuespil]], ''Frits i sin Lejr'', opført på [[Det Kongelige Teater]], hvor det dog
hurtig blev henlagt. I 1858 udgav han [[anonym]]t en [[digtsamling]] ''Ungdomsliv'', der indeholdt adskilligt kønt og lovende, 1859 [[tragedie]]n ''Alfso''. Disse arbejder vakte nogen opmærksomhed og gav anledning til, at forskellige, særlig [[Henrik Greensteen]] og [[Clemens Petersen]], tog sig af ham og forberedte ham til [[studentereksamen]], som han tog 1861. Ved [[Københavns UniversitetuniversitetetUniversitet|universitetet]] studerede han med stor energi og ihærdighed [[filosofi]] og sluttede sig nær til [[Rasmus Nielsen (filosof)|Rasmus Nielsen]] som dennes begejstrede og mest fremtrædende discipel og forkynder; efter 1863 at kave udgivet sine ''Digtninger'' lagde han for en tid poesien til side for at vie sine kræfter til sin deltagelse i den strid, der førtes mellem Rasmus Nielsen på den ene, [[Georg Brandes]], [[Henrik Scharling]] og flere på den anden side om "Forholdet mellem Tro og Viden"; vigtige indlæg i denne fejde er fra Schmidts hånd ''Om Tro og Viden, som absolut uensartede Principper'',
''Om Selvmodsigelsen i Prof. R. Nielsens Lære'' og ''R. Nielsens Filosofi og den Grundtvigske Lære af Gs'', alle 1867, skarpe og livlige kampskrifter, der har værd også for senere tider, navnlig som bidrag til belysning af Rasmus Nielsens filosofiske standpunkt, livssyn og hele åndelige personlighed. 1869—1873 var han medredaktør af [[tidsskrift]]et ''For Idé og Virkelighed'' og skrev deri mange vægtige afhandlinger; fra 1874 genoptog han sin digtervirksomhed ved siden af, at han fortsatte sin allerede langt tidligere begyndte gerning som [[manuduktør]] til [[filosofisk eksamen]]. Først kom ''Ældre og nyere Digte'', derpå — 1876 — det romantisk-symbolske [[eventyr]]skuespil ''Den forvandlede Konge''som, da det 1877 opførtes paa det
''Om Selvmodsigelsen i Prof. R. Nielsens Lære''
og ''R. Nielsens Filosofi og den Grundtvigske
Lære af Gs«, alle 1867, skarpe og livlige
Kampskrifter, der har Værd ogsaa for senere Tider,
navnlig som Bidrag til Belysning af R.
Nielsen’s filosofiske Standpunkt, Livssyn og hele
aandelige Personlighed. 1869—73 var han
Medredaktør af Tidsskriftet »For Idé og
Virkelighed« og skrev deri mange vægtige
Afhandlinger; fra 1874 genoptog han sin
Digtervirksomhed ved Siden af, at han fortsatte sin allerede
langt tidligere begyndte Gerning som
Manuduktør til filosofisk Eksamen. Først kom »Ældre
og nyere Digte«, derpaa — 1876 — det
romantisk-symbolske Eventyr skuespil »Den
forvandlede Konge«, som, da det 1877 opførtes paa det
kgl. Teater (anonymt), gjorde overordentlig
Lykke ved sin Tankedybde, sin ægte dramatiske