Jacob Nielsen (handelsmand): Forskelle mellem versioner

'''Jacob Nielsen''' (1768-1822) var en [[Norge|norsk]] [[handelsmand]], søn af agent [[Niels Nielsen (handelsmand)|Niels Nielsen]] og far til telegrafdirektør [[Carsten Tank Nielsen]].
 
Nielsen var yngste barn af 27 eller 28 hel- og halvsøskende. Efter faderens død kom han [[1786]] til [[England]] og blev ved sin hjemkomst [[1787]] ansat ved [[Bernt Anker]]s kontor. [[1799]] tog han selv [[borgerskab]] som [[købmand]] i [[Kristiania]], men beholdt ved siden deraf sin stilling i Ankers store forretning. Efter sin chefs Død ([[1805]]) blev han administrator for det af denne oprettede [[fideikommis]] og erholdt dermed den indflydelsesrigeste stilling i det [[søndenfjældsk]]e Norges handelsverden, hvad navnlig viste sig efter [[Napoleonkrigen|krigens]] udbrud i [[1807]]. Samme høst blev han og [[Chr.M.Christian Magnus Falsen]] sendte til [[København]] for at hente en sum penge, der tilhørte den norske ''Zahlkasse''. [[1808]] blev Nielsen udnævnt til [[agent]] med [[justitsråd]]s rang. Under statens pengeforlegenhed var Nielsen gerne den, til hvem regeringen vendte sig. Han gjorde staten mange og store tjenester og trådte i et nærmere forhold til prins [[Frederik af Hessen]] og til [[Christian 8.|Christian Frederik]].
 
1814-18 var han den ene af den [[Norges Rigsbank|norske Rigsbanksrigsbanks]] Direktørerfire direktører og led store Tabtab, da den samlede Direktiondirektion maattemåtte erstatte den ved kassereren [[David Thrane|Thranes]] [[underslæb]] forvoldte kassemangel, hvilket meget ærgrede ham og vistnok bidrog til at undergrave hans [[helbred]].
Kassereren Thranes Underslæb forvoldte Kassemangel, hvilket meget ærgrede ham og vistnok bidrog til at undergrave hans Helbred.
I 1814 deltog han i Notabelmødet paa Ejdsvold 16. Febr., hvor det besluttedes at erklære Norges Uafhængighed og at sætte sig ud
over Kieler-Freden; om Høsten var han Medlem af det første overordentlige Storting. Krigsaarene havde bragt de økonomiske
50.872

redigeringer