Jacob Nielsen (handelsmand): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 1:
{{flertydigperson|Jacob Nielsen}}
'''Jacob Nielsen''' (født [[1768-]], død [[15. december]] [[1822]]) var en [[Norge|norsk]] [[handelsmand]], søn af agent [[Niels Nielsen (handelsmand)|Niels Nielsen]] og far til telegrafdirektør [[Carsten Tank Nielsen]].
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 21. sep 2016, 23:44 (CEST)}}
'''Jacob Nielsen''' (1768-1822) var en [[Norge|norsk]] [[handelsmand]], søn af agent [[Niels Nielsen (handelsmand)|Niels Nielsen]] og far til telegrafdirektør [[Carsten Tank Nielsen]].
 
Nielsen var yngste barn af 27 eller 28 hel- og halvsøskende. Efter faderens død kom han [[1786]] til [[England]] og blev ved sin hjemkomst [[1787]] ansat ved [[Bernt Anker]]s kontor. [[1799]] tog han selv [[borgerskab]] som [[købmand]] i [[Kristiania]], men beholdt ved siden deraf sin stilling i Ankers store forretning. Efter sin chefs Død ([[1805]]) blev han administrator for det af denne oprettede [[fideikommis]] og erholdt dermed den indflydelsesrigeste stilling i det [[søndenfjældsk]]e Norges handelsverden, hvad navnlig viste sig efter [[Napoleonkrigen|krigens]] udbrud i [[1807]]. Samme høst blev han og [[Christian Magnus Falsen]] sendte til [[København]] for at hente en sum penge, der tilhørte den norske ''Zahlkasse''. [[1808]] blev Nielsen udnævnt til [[agent]] med [[justitsråd]]s rang. Under statens pengeforlegenhed var Nielsen gerne den, til hvem regeringen vendte sig. Han gjorde staten mange og store tjenester og trådte i et nærmere forhold til prins [[Frederik af Hessen]] og til [[Christian 8.|Christian Frederik]].
 
1814-18 var han den ene af den [[Norges Rigsbank|norske rigsbanks]] fire direktører og led store tab, da den samlede direktion måtte erstatte den ved kassereren [[David Thrane|Thranes]] [[underslæb]] forvoldte kassemangel, hvilket meget ærgrede ham og vistnok bidrog til at undergrave hans [[helbred]]. I 1814 deltog han i notabelmødet på [[Ejdsvold]] 16. februar, hvor det besluttedes at erklære Norges [[Uafhængighed (politik)|uafhængighed]] og at sætte sig ud over [[Kielerfreden]]; om høsten var han medlem af det første overordentlige [[Storting]]. Krigsårene havde bragt de økonomiske forhold stærkt nedad, og det [[Ankerske Fideikommis]], der allerede gennem dispositioner, som var nødvendiggjorte ved store krav fra slægtninge af stifteren, var svækket i sin virkeevne, led overmåde under de ugunstige konjunkturer; men Nielsen arbejdede i det længste på at holde det gående. Da indtraf 15. maj 1819 den store [[ildebrand]] på Kristianias bordtomter, der ødelagde fideikommissets trælastoplag til en værdi af 70000 [[speciedaler]]. I december 1819 måtte det standse sin virksomhed. Nielsen var i sine sidste leveår meget sygelig og døde 1822 på sin ejendom Skansgården ved [[Kongsvinger]]. Nielsen ægtede 16. december 1800 Johanne Sophie Christine Berg (født 1777, død 1866), datter af zahlkasserer Niels Berg (død 1798) og Marie Margrethe, født Flor.
I 1814 deltog han i Notabelmødet paa Ejdsvold 16. Febr., hvor det besluttedes at erklære Norges Uafhængighed og at sætte sig ud
over Kieler-Freden; om Høsten var han Medlem af det første overordentlige Storting. Krigsaarene havde bragt de økonomiske
Forhold stærkt nedad, og det Ankerske Fideikommis, der allerede gjennem Dispositioner, som vare nødvendiggjorte ved store Krav
fra Slægtninge af Stifteren, var svækket i sin Virkeevne, led overmaade under de ugunstige Konjunkturer; men N. arbejdede i det
længste paa at holde det gaaende. Da indtraf 15. Maj 1819 den store Ildebrand paa Christianias Bordtomter, der ødelagde
Fideikommissets Trælastoplag til en Værdi af 70000 Sp. Dlr. I Dec. 1819 maatte det standse sin Virksomhed. N. var i sine sidste Leveaar
meget sygelig og døde 15. Dec. 1822 paa sin Ejendom Skansgaarden ved Kongsvinger. N. ægtede 16. Dec. 1800 Johanne Sophie
Christine Berg (f. 1777 d. 1866), Datter af Zahlkasserer Niels B. (d. 1798) og Marie Margrethe f. Flor.
 
== Kilder ==