50.872
redigeringer
Jacob Nielsen (handelsmand): Forskelle mellem versioner
m
→Intro
(→Intro) |
m (→Intro) |
||
|
Nielsen var yngste barn af 27 eller 28 hel- og halvsøskende. Efter faderens død kom han [[1786]] til [[England]] og blev ved sin hjemkomst [[1787]] ansat ved [[Bernt Anker]]s kontor. [[1799]] tog han selv [[borgerskab]] som [[købmand]] i [[Kristiania]], men beholdt ved siden deraf sin stilling i Ankers store forretning. Efter sin chefs Død ([[1805]]) blev han administrator for det af denne oprettede [[fideikommis]] og erholdt dermed den indflydelsesrigeste stilling i det [[søndenfjældsk]]e Norges handelsverden, hvad navnlig viste sig efter [[Napoleonkrigen|krigens]] udbrud i [[1807]]. Samme høst blev han og [[Christian Magnus Falsen]] sendte til [[København]] for at hente en sum penge, der tilhørte den norske ''Zahlkasse''. [[1808]] blev Nielsen udnævnt til [[agent]] med [[justitsråd]]s rang. Under statens pengeforlegenhed var Nielsen gerne den, til hvem regeringen vendte sig. Han gjorde staten mange og store tjenester og trådte i et nærmere forhold til prins [[Frederik af Hessen]] og til [[Christian 8.|Christian Frederik]].
1814-18 var han den ene af den [[Norges Rigsbank|norske rigsbanks]] fire direktører og led store tab, da den samlede direktion måtte erstatte den ved kassereren [[David Thrane|Thranes]] [[underslæb]] forvoldte kassemangel, hvilket meget ærgrede ham og vistnok bidrog til at undergrave hans [[helbred]]. I 1814 deltog han i notabelmødet på [[Ejdsvold]] 16. februar, hvor det besluttedes at erklære Norges [[Uafhængighed (politik)|uafhængighed]] og at sætte sig ud over [[Kielerfreden]]; om høsten var han medlem af det første overordentlige [[Storting]]. Krigsårene havde bragt de økonomiske forhold stærkt nedad, og det
== Kilder ==
| |||