Jacob Nielsen (handelsmand): Forskelle mellem versioner

m
'''Jacob Nielsen''' (født [[1768]], død [[15. december]] [[1822]]) var en [[Norge|norsk]] [[handelsmand]], søn af agent [[Niels Nielsen (handelsmand)|Niels Nielsen]] og far til telegrafdirektør [[Carsten Tank Nielsen]].
 
Nielsen var yngste barn af 27 eller 28 hel- og halvsøskende. Efter faderens død kom han [[1786]] til [[England]] og blev ved sin hjemkomst [[1787]] ansat ved [[Bernt Anker]]s kontor. [[I 1799]] tog han selv [[borgerskab]] som [[købmand]] i [[Kristiania]], men beholdt ved siden deraf sin stilling i Ankers store forretning. Efter sin chefs Døddød ([[1805]]) blev han administrator for det af denne oprettede [[fideikommis]] og erholdt dermed den indflydelsesrigeste stilling i det [[søndenfjældsk]]e Norges handelsverden, hvad navnlig viste sig efter [[Napoleonkrigen|krigens]] udbrud i [[1807]]. Samme høst blev han og [[Christian Magnus Falsen]] sendte til [[København]] for at hente en sum penge, der tilhørte den norske ''Zahlkasse''. [[I 1808]] blev Nielsen udnævnt til [[agent]] med [[justitsråd]]s rang. Under statens pengeforlegenhed var Nielsen gerne den, til hvem regeringen vendte sig. Han gjorde staten mange og store tjenester og trådte i et nærmere forhold til prins [[Frederik af Hessen]] og til [[Christian 8.|Christian Frederik]].
 
1814-181818 var han den ene af den [[Norges Rigsbank|norske rigsbanks]] fire direktører og led store tab, da den samlede direktion måtte erstatte den ved kassereren [[David Thrane|Thranes]] [[underslæb]] forvoldte kassemangel, hvilket meget ærgrede ham og vistnok bidrog til at undergrave hans [[helbred]]. I 1814 deltog han i notabelmødet på [[Ejdsvold]] 16. februar, hvor det besluttedes at erklære Norges [[Uafhængighed (politik)|uafhængighed]] og at sætte sig ud over [[Kielerfreden]]; om høsten var han medlem af det første overordentlige [[Storting]]. Krigsårene havde bragt de økonomiske forhold stærkt nedad, og det Ankerske fideikommis, der allerede gennem dispositioner, som var nødvendiggjorte ved store krav fra slægtninge af stifteren, var svækket i sin virkeevne, led overmåde under de ugunstige konjunkturer; men Nielsen arbejdede i det længste på at holde det gående. Da indtraf 15. maj 1819 den store [[ildebrand]] på Kristianias bordtomter, der ødelagde fideikommissets trælastoplag til en værdi af 70000 [[speciedaler]]. I december 1819 måtte det standse sin virksomhed. Nielsen var i sine sidste leveår meget sygelig og døde 1822 på sin ejendom Skansgården ved [[Kongsvinger]]. Nielsen ægtede 16. december 1800 Johanne Sophie Christine Berg (født 1777, død 1866), datter af zahlkasserer Niels Berg (død 1798) og Marie Margrethe, født Flor.
 
== Kilder ==
50.881

redigeringer