Kun 19 år gammel blev han [[præst]] for en lille [[presbyteriansk]] [[menighed]] i [[New York City|New York]], 2 år senere lærer ved [[Yale College]], og 1727 blev han
[[hjælpepræst]] hos sin bedstefader, [[Solomon Stoddard]], i [[kongregationalist]]ernes menighed i [[Northampton (Massachusetts)|Northampton]], [[Massachusetts]], ved hvilken menighed han blev ved bedstefaderens død kort efter. Han øvede her en stor gerning; men den strenge sædelige [[Kirketugt|tugt]], han pålagde medlemmerne af sin menighed, i forbindelse med hans bestemte hævdelse af, at kun den, som var [[Genfødelse|genfødt]] i ånd og sandhed, kunne få adgang til [[nadver]]bordet, vakte stor modstand mod ham, og han nedlagde sit embede 1750. Det følgende år tog han mod et kald til at være præst i [[Stockbridge]], hvor han foruden at betjene en menighed skulde drive [[Kristen mission|mission]] bland [[indianer]]ne. I 1757 blev han kaldet til forstander for [[Princeton College]], men døde få måneder efter at have tiltrådt sin nye stilling. Edwards var en meget frugtbar [[forfatter]], han efterlod mere end 1400 [[manuskript]]er, af hvilke flere endnu ikke er udgivne. Han var en selvstændig tænker, der altid gik sine egne veje. Hans teologi var [[calvinist]]isk, men han frygtede ikke for at korrigere [[Calvin]]. Hans kendteste værk er: ''A treatise on the Freedom of the Will'' (1754), hvor han stærkt fremhæver, at viljen er [[kausalitet]]sloven underkastet. [[Posthum|Efter hans død]] udkom et andet af hans hovedværker: ''The history of Redemption'' (1774).
(1754), hvor han stærkt fremhæver, at viljen er [[kausalitet]]sloven underkastet. [[Posthum|Efter hans død]] udkom et andet af hans hovedværker: ''The history of Redemption'' (1774).
