Ilt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
stavefejl |
stavefejl |
||
Linje 54:
'''Oxygen''', i [[molekyle]]form kaldet '''ilt''' (eller, [[kemisk betegnelse|kemisk betegnet]], '''dioxygen'''), er et [[grundstof]] med symbolet '''O''' og [[atomnummer]]et 8. Det er en del af [[gruppe (periodiske system)|gruppen]] af [[chalkogen]]er i det [[periodiske system]], og er et stærkt [[Kemisk reaktion|reaktivt]] [[ikkemetal]] og et [[oxidationsmiddel]], som nemt danner [[kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]] (især [[oxid]]er) med de fleste andre grundstoffer.<ref>{{cite web |title=WebElements: the periodic table on the web – Oxygen: electronegativities |url=http://www.webelements.com/oxygen/electronegativity.html |publisher=WebElements.com |accessdate=November 7, 2011}}</ref> Rangeret efter masse er oxygen det tredje-mest forekomne grundstof i universet, efter [[hydrogen|brint]] og [[helium]].<ref name="NBB297">[[#Reference-idEmsley2001|Emsley 2001]], p.297</ref> Ved [[standardbetingelser|almindelig temperatur og tryk]] danner to iltatomer en [[kemisk binding]] og danner [[allotropi|iltallotropen]] [[dioxygen]], der er en farveløs og lugtfri [[diatomiske gasser|diatomisk gas]] med den kemiske formel {{chem|O|2}}. [[Diatomisk]] oxygen udgør 20,8% af [[Jordens atmosfære]].<ref name="ECE500"/> Iltniveauet i atmosfæren er dog på vej nedad på verdensplan, hvilket muligvis skyldes afbrænding af [[fossile brændstoffer]].<ref>{{cite web|url=http://scrippso2.ucsd.edu/|title=Atmospheric Oxygen Research|author=Scripps Institute}}</ref> Ilt er det mest forekomne grundstof, rangeret efter masse, i [[Skorpe (geologi)|jordskorpen]] da oxidforbindelser såsom [[siliciumdioxid]] udgør næsten halvdelen af skorpens masse.<ref name="lanl"/>
Mange større klasser af [[organisk kemi|organiske molekyler]] i levende organismer indeholder oxygen - heriblandt [[protein]]er, [[nukleinsyre]]r (såsom deoxyribonukleinsyre, ofte forkortet "[[DNA]]"), [[kulhydrat]]er og [[fedtstof]]fer, og det samme gør de store [[uorganisk forbindelse|uorganiske forbindelser]] i dyrs skjolde, tænder og knogler. Det meste af levende organismers masse er ilt som en komponent i [[vand]], der er den største bestanddel i livsformer. Ilt bruges til [[aerob respiration]] og udledes ved [[fotosyntese]], som bruger sollys til at producere ilt fra vand og kuldioxid. Ilt er for kemisk reaktivt til at kunne forblive et frit element i luften, hvis ikke det konstant genopbygges ved levende organismers fotosyntese. En anden iltallotrop, [[ozon]] ({{chem|O|3}}), absorberer [[ultraviolet|ultraviolet B]]-stråling meget kraftigt, og Jordens højtliggende [[ozonlag]] hjælper dermed til at beskytte [[biosfære]]n fra ultraviolet stråling. Tættere på jordoverfladen er
Ilt blev opdaget uafhængigt af [[Carl Wilhelm Scheele]] i [[Uppsala]] i 1773 eller tidligere, og [[Joseph Priestley]] i [[Wiltshire]] i 1774, men Priestley tilskrives oftest opdagelsen da hans værk blev udgivet først. Ilts kemiske navn, ''oxygen'' (egentlig ''oxygenium''), blev dannet i 1777 af [[Antoine Lavoisier]],<ref name="mellor" /> hvis eksperimenter med ilt var med til at modbevise den ellers meget populære [[flogiston-teorien|flogiston-teori]] om [[forbrænding]] og [[korrosion]]. Navnet stammer fra de [[Græsk (sprog)|græske]] ordrødder ὀξύς ''oxys'', "syre", bogstaveligt "skarp", som henvisning til [[syre]]rs sure smag og -γενής ''-genes'', "skaber", fordi man på navngivningens tid fejlagtigt troede at alle syrer krævede ilt i deres sammensætning. Det danske [[trivialnavn]] for oxygenmolekylet {{chem|O|2}}, "ilt", blev dannet af den danske fysiker [[H.C. Ørsted|Hans Christian Ørsted]] i 1814, og er afledt af ordet "[[ild]]", som ilt er en central bestanddel af.<ref name="ddo-ilt">[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ilt "Ilt"] på [[Den Danske Ordbog]]</ref> Tidligere blev grundstoffet også benævnt '''surstof''', hvilket var en direkte oversættelse af det tyske navn "Sauerstoff" - der selv var en oversættelse af det oprindelige latinske navn.<ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Surstof "Surstof"] på Ordbog over det Danske Sprog</ref>
| |||