Forskel mellem versioner af "Merete Pryds Helle"

m
Smårettelser - jeg kan ikke finde nogen kilde til, at de to er blevet gift
(Tilføjet oplysninger)
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
m (Smårettelser - jeg kan ikke finde nogen kilde til, at de to er blevet gift)
|religion =
|titel =
|berømtfor = folkets skønhef
|kendtfor =
|gift med = Omid Hodabakhshi
|børn = to børn
}}
Efter opvæksten i Charlottenlund med søsteren [[Jannie Helle]], studerede Merete Pryds Helle fra 1988 til 1990 på [[Forfatterskolen]], hvorefter hun i 1994 færdiggjorde en bachelor i [[litteraturvidenskab]] fra [[Københavns Universitet]], med specialisering i litteratur fra [[renæssancen]] og [[middelalderen]]<ref name=foredrag>[http://www.forfatterforedrag.dk/flx/foredragsholdere/merete-pryds-helle-foredrag-eget-forfatterskab/?gclid=COmf39nc9LUCFaR3cAodGw0A4g Merete Pryds Helle på Forfatterforedrag.dk, inkl. interview om Kære Mai.]</ref>.
 
Merete Pryds Helle var gift med digteren [[Morten Søndergaard]] fra 1989 til 2016. Sammen med Søndergaard og deres to børn var hun bosat i [[Italien]] fra 1999 til 2007, først i [[Vinci]] og senere i [[Pietrasanta]]. Hendes mailkorrespondacemailkorrespondance med veninden Mai under opholdet i Italien udgør brevromanen ''Kære Mai''. Ved sin hjemkomst til [[København]] blev Pryds Helle ansat som underviser ved Forfatterskolen, og modtog desuden legatboligen [[Bakkehuset]], hvor hun boede med sin familie indtil 2012. Fra 2015 har hun boet sammen med kropsbehandler Omid Khodabakhshi.
 
Merete Pryds Helle har deltaget i kurser i nærorientalsk [[arkæologi]] på [[Københavns Universitet]], samt i en udgravning ved Shkarat Msaied i [[Jordan]]. Oplevelsen dannede udgangspunktet for romanen ''Hej Menneske''<ref name=msaied>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/339844:Kultur--Naar-arkaeologi-og-litteratur-moeder-hinanden Anmeldelse af ''Hej Menneske'' i Kristelig Dagblad.]</ref>.
Hun debuterede i 1990 med novellesamlingen ''Imod en anden ro'', som hun skrev mens hun gik på Forfatterskolen. Hendes gennembrud kom i 2000 med romanen ''Fiske i livets flod''<ref name=litteraturside>[http://www.litteratursiden.dk/forfattere/merete-pryds-helle Pryds Helles side på Litteratursiden.dk]</ref>. Hun har desuden udgivet en lang række af titler, som spreder sig over mange forskellige genrer: børnebøger, ungdomsromaner, radiospil, computerspil, digte, essays, krimier, samt de helt nye genrer sms- og iPad-romanen, som hun har været med til at skabe.
 
Et gennemgående tema i Merete Pryds Helles forfatterskab er interessen for virkeligheden<ref name=information>[http://www.information.dk/290993 Interview med forfatteren om Kære Mai i Information]</ref>. Det kommer til udtryk allerede i de tidligste værker i brugen af det naturvidenskabelige. Det ses tydeligt i romanen ''Vandpest'' (1993) hvor brudstykker af leksikalske opslag om [[naturvidenskab]]elige emner er indsat i romanens margener. Romanen tegner en verden, der er urolig og kaotisk, ikke kun på et poetisk og psykologisk niveau, men også på det rent økologiske<ref name=storedanske>[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_5/Korte_former/Encyklop%C3%A6di_og_viljen_til_viden_-_Merete_Pryds_Helle Fra Den Store Danske: "Encyklopædi og viljen til viden - Merete Pryds Helle" ]</ref>. Romanen ''Fiske i livets flod'' (2000) markerer et skift, hvor forfatteren beholder sin interesse for det virkelige, men nu bevæger sig fra det naturvidenskabelige over mod det historiske, samtidigt med at romanen alene med sin længde bryder med de tidlige romaners korte format, som er karakteristisk netop for 90'erne<ref name=storedanske />. I ''Fiske i livets flod'' sammenvæves tre historiske perioder: nutiden, middelalderen og den [[Sumer|sumeriske]] periode. Det historiske tema er ligeledes til stede i romanen ''Solsiden'' (2001), som foregår i den ægyptiske dødeverden. Fra det historiske bevæger forfatteren sig endnu videre mod det rent arkæologiske med romanen ''Hej Menneske'' (2010), selvom arkæologien allerede er til stede især i ''Fiske i livets flod'', som bl.a. handler om overgangen fra forhistorie til historie. I 2016 har hun udgivet romanen ''Folkets skønhed'', som behandler den nærere historie; nemlig kvinden Maries opvækst på Langeland i 1930erne og 40erne, og hvordan Marie flytter til København og starter et nyt liv der. Romanen afspejler samfundsudviklingen i Danmark, fra hovebeskæftigelsehovedbeskæftigelse i landbruget, til industriarbejde i byerne i 50erne, og højkonjunkturen i 1960erne. Romanen fortæller om en hel generations idehistorie gennem de psykologiske portrætter i romanen.
 
Pryds Helles interesse for virkeligheden skal forstås i forhold til den komplimentærekomplementære fascination for sproget og medier, hvor indhold og form altid er bundet tæt sammen<ref name=politiken>[http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1157673/merete-pryds-helle-de-nye-medier-er-fantastiske-til-fiktion/ Interview med Merete Pryds Helle om digitale medier i Politiken.]</ref>. Hvor de leksikalske opslag i ''Vandpest'' slår en naturvidenskabelig tone an, er de lige så meget en overvejelse over det leksikalske som genre og medie. Og hvor de tre perioder i ''Fiske i livets flod'' har hver deres historiske baggrund, bindes de sammen af en fælles fascination for skrift. Denne tvetydighed ses tydeligt i romanen ''Kære Mai'' (2012), der er en samling af forfatterens breve til en nær veninde under hendes ophold i Italien fra 1998 til 2006. På den ene side er brevene stort set uredigeret, og således et direkte indblik i forfatterens "virkelige" liv, og på den anden side er brevene breve, og deres fremhævelse som kunst også en fremhævelse af brevet som medie. Selve tekstligheden kommer således altid i første række, og Pryds Helles forfatterskab er på det overordnede plan "præget af sproglige eksperimenter og stor stilsikkerhed"<ref name=litteraturside />. Især i værker som ''Det glade vanvid'' (2005) finder man en sproglighed, der både er eksperimentende og sanselig i dens leg med synsvinkler.
Den eksperimenterende holdning til genrer og medier holder sig dog ikke inden for rammerne af konventionelle genre som romanen. Merete Pryds Helle har i de seneste år udforsket og udviklet nogle helt nye, digitale genre, som sms-romanen eller iPad-romanen, og har været en aktiv fortaler for de digitale mediers muligheder<ref name=politiken />. Hun har således været med til at skabe nye rammer for hvad fortællinger kan og er.
 
Merete Pryds Helle har desuden skrevet en række mindre højlitterære værker, der er henvendt mod et bredere publikum, både i form af ungdomsromaner som ''Ude og vende'', børnebøger som ''Måneprinsessen'' og krimier. Krimierne er skrevet i samarbejde med Prys Helles mand Morten Søndergaard og er udgivet under [[pseudonym]]et '''''Liv Mørk'''''. Disse "brede" udgivelse lader sig dog ikke adskille fra resten af forfatterskabet, og mange af de temaer der er beskrevet ovenover er også at finde i her, f.eks. i romanen ''Næsten Levende'', som udviser både den sædvaneligesædvanlige interesse for det historiske og for legen med genrer. Romanen bliver således præsenteret som en "slægtskrimi", dvs. en krimi, hvis handling udspiller sig over 3 generationer, fra [[første verdenskrig]] i [[Japan]] over [[Benito Mussolini|Mussolinis]] Italien til dagens Danmark. Pseudonymet og karakteren Liv Mørk er ligeledes også blevet videreudviklet, og stod bl.a. som forfatter for iPad-romanen ''Begravelsen''<ref name=politiken />.
 
==Udvalgt bibliografi==
* ''Ude og vende'', [[2010]], ungdomsroman.
* ''Kære Mai'', [[2012]], brevroman.
"* ''Folkets skønhed"'', [[2016]], roman.
 
{{col-2}}
* ''Begravelsen'', [[2011]], iPad-roman.
* ''Hjerternes fest'', [[2012]], interaktiv sms-roman.
"* ''Hillerød Love"'', [[2014]], interaktiv sms-roman.
"Hej* min''Wuwu sol"& Co'', 2014, Appapp for børn.
 
"Wuwu* &''Hej Co"min sol'', 2014, Appapp for børn.
 
"Hej min sol" 2014 App for børn.
 
 
{{col-end}}
35.444

redigeringer