Den neolitiske revolution: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat intern henvisning
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat intern henvisning
Linje 20:
* '''[[Oaseteorien]]''' blev oprindelig foreslået af [[Raphael Pumpelly]] i 1908, men den blev gjort kendt af den australske arkæolog [[Vere Gordon Childe]] i 1928 og opsummeret i Childes bog ''Man Makes Himself'' (1936).<ref>Gordon Childe (1936): ''Man Makes Himself''. Oxford university press.</ref> Childe mente, at Mellemøsten oplevede en tørkeperiode i de første århundreder af [[Holocæn]], og at menneskene koncentrerede sig i de tilbageværende, fugtige [[oase]]miljøer, hvor de oplevede øget befolkningspres og eksperimenterede med husdyrhold og dyrkning.
* '''[[Bjergsideteorien]]''', som blev fremsat af den amerikanske arkæolog [[Robert J. Braidwood]] i [[1948]]. 'Braidwood pegede på en ensartet koncentration af mennesker i miljøer med stor dyre- og plantemangfoldighed på bjergsider vest, nord og øst for slettelandene og uden den samme betydning af tørkeperioder eller andre klimatiske skift.<ref>Robert J. Braidwood og B. Howe, «Prehistoric investigations in Iraqi Kurdistan», i ''Studies in Ancient Oriental Civilizations'' 31, University of Chicago Press, 1960.</ref>
* '''[[Befolkningsteorien]]''' foreslået af [[Carl Sauer]]<ref>Sauer, Carl, O (1952): ''Agricultural origins and dispersals''.</ref> og tilpasset af [[Lewis Binford]]<ref>Binford, Lewis R. (1968): «Post-Pleistocene Adaptations», i Sally R. Binford & Lewis R. Binford: ''New Perspectives in Archaeology''. Chicago: Aldine Publishing Company, 313-342.</ref> og [[Kent Flannery]]. Binford mente, at forskelligt motiverede forøgelser og koncentrationer hos befolkningerne i bjergområderne rundt om slettelandet førte til en generel madvarekrise og derfor et behov for udvikling af en mere intensiv madproduktion. Andre forskere har særligt betonet dette i studiet af [[Zagros-bjergene]] i øst.<ref>Kent V. Flannery, «Origins and ecological effects of early domestication in Iran and the Near East», i P. J. Ucko og G. W. Dimbleby (red): ''The Domestication and Exploitation of Plants and Animals'', Duckworth, London 1969, side 73-100.</ref>
* '''[[Yngre Dryas-teorien]]'''. Arkæologerne A. M. T. Moore og G. C. Hillman (1992), med bidrag fra [[Ofer Bar-Yosef]] og R. H. Meadow (1995) peger på, at det varme klima ved starten af Holocæn førte til en spredning af vitale dyre- og plantearter nordover i den frugtbare halvmåne. Ved det påfølgende tørre og kolde klima under [[Yngre Dryas]] indtraf en madvarekrise, som tvang de forøgede befolkninger til at intensivere husdyrhold og dyrking.<ref>A. M. T. Moore og G. C. Hillman, «The Pleistocene to Holocæne transition and human economy in Southwest Asien: The impact of the Younger Dryas», i ''American Antiquity'' 57, 1992, side 482-494.</ref>
* '''[[Årstidsteorien]]'''. Arkæologerne J. McCorriston og F. Hole (1991) mener, at der under Yngre Dryas opstod større årstidsvariationer end tidligere, og at varmere, mere tørre somre fremmede spredningen af kornarter ind i områder med gryende landsbybosættelse og et betydeligt befolkningspres.<ref>J. McCorriston og F. Hole, «The ecology og seasonal stress and the origins of agriculture in the Near East», i ''American Anthropologist'' 93, 1991, side 46-69.</ref>