Norske Lov: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 3 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q1781423 |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet, fra norsk wiki |
||
Linje 1:
'''Kong Christian Den Femtes Norske Lov'''
[[Christian V]]s Norske Lov baserede sig på [[Danske Lov]], men indeholdt en hel række særbestemmelser og indrømmelser overfor norske økonomiske interesser.<ref>Sverre Bagge og Knut Mykland, ''Norge i dansketiden'', Politiken 1987, side 200.</ref> Det norske forarbejde med at få revideret lovgivningen var startet med forslag fra [[Jens Bjelke]] om at revidere loven. [[Statholder]]ne [[Hannibal Sehested]] og [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] støttede også bestræbelserne, men først i [[1680]] kom en lovkommission i gang.
Norske Lov indeholdt en række særbestemmelser som adskilte sig fra den tilsvarende Danske Lov, særlig inden for stedlige forhold som jordleje, familiens ejendomsret til jord, arveret, jagt- og fiskeriret, handelsregulering og militære forhold.<ref>Bagge og Mykland, 1987, side 200.</ref>
==
Loven indebar blandt andet brug af [[gabestok]], samt [[hjul og stejle]]. Man skulle være under ti år, før alder var formildende. Så sent som i [[1875]] blev den tolv år gamle Andrea Eliasdatter Fedje dømt til fem års straffarbejde for [[mord]], efter at have druknet en tre år gammel pige i et mosehul i [[Masfjorden]].<ref>Torgrim Sørnes: ''Ondskap – de henrettede i Norge 1815-1876'' (s. 142), forlaget Schibsted, Oslo 2009, ISBN 978-82-516-2720-7</ref> Lov af 25. oktober [[1815]] havde imidlertid afskaffet "''alle Piinsler, som ved Lovene er anordnede tilligemed Dødsstraffene''", så som fx [[Kongelig forordning|forordning]] af 16. oktober [[1697]] om "''om grove Morderes Straf''", som gjaldt [[mord]] på nære pårørende, som ægtefælle, forældre, husbond osv. Forordningen fastsatte i detaljer hvordan, morderen skulle [[tortur]]eres før [[henrettelse]]n: Knibes med gloende tænger af [[skarpretter]]en udenfor [[åsted]]et, derefter tre gange på vejen mellem åsted og rettersted, og til sidst for femte gang på retterstedet. Så skulle "''Haanden lefvendis afhugges''", og til sidst hovedet med økse. Hånden skulle fæstes på samme stage som hovedet, og kroppen lægges på hjul som mad for [[krage]]rne.<ref>Torgrim Sørnes: ''Ondskap – de henrettede i Norge 1815-1876'' (s. 55)</ref> Det var denne forordning, som blev iværksat overfor de to unge søstre Alet og Anne Christophersdatter, da de blev henrettede i [[Øyestad]] 24. juli [[1771]] for flere [[gift]]mord.<ref>http://www.idi.ntnu.no/~anders/books/Anne_og_Alet/</ref>
== Varighed ==
De strafferetslige bestemmelser gjaldt i store træk frem til [[1842]], mens de civilretlige bestemmelser i årenes løb er blevet erstattede af ulige nye love. I dag ([[2010]]) er det kun nogen få bestemmelser, som er gældende ret i Norge. Disse er optagne i lovsamlingen [[Norges Lover]] 1687-2007.
Kriminalloven af 1842 trådte i kraft fra 1. januar [[1843]], men forbrydelser begået før denne dato blev fortsat straffede efter Christian Vs Norske Lov. Den sidste dødsdom efter den gamle lov kom så sent som i august [[1862]], da den 80 år gamle Lorentse Thomasdatter Vaagen tilstod at have stjålet og kvalt sin værtinde, Gunnil Heggelund, med et strømpebånd i [[Trondheim]] i [[1827]]. Dødsdommen blev dog omgjort til livstids tukghus, og Vaagen døde, før året var omme.<ref>Torgrim Sørnes: ''Ondskap – de henrettede i Norge 1815-1876'' (s. 234)</ref>
==Noter==
{{Reflist|2}}
==Eksterne henvisninger==
* [http://www.hf.uio.no/iakh/forskning/prosjekter/tingbok/kilder/chr5web/index.html Christian Vs Norske Lov]
* Norske Lov på [http://books.google.dk/books?id=P29DAAAAcAAJ&printsec=frontcover#v=onepage&q&f=false Google Books]
* [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=kingo2000032910 Thomas Kingos digt] – på Kalliope.org
[[Kategori:Norges love]]
| |||