Versionen fra 29. sep. 2016, 09:06 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m indsat intern henvisning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. sep. 2016, 09:06 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m sprogret Gå til næste forskel →
Linje 11: Den ved [[Magnus Lagabøtes Landslov]] af 1274 og byloven af 1276 i alt væsentligt opnåede retsenhed for landet fastholdtes senere altid. Efter at imidlertid unions- og reformationsperioderne havde fremkaldt en voksende overgang ikke alene til danske retsnormer, men i endnu højere grad til benyttelsen i de højere samfundslag af dansk sprog, tabtes uden for en snæver kreds af lovkyndige evnen til både at læse og fortolke de gamle lovbøger.<ref name="Salm 237">[http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0263.html ''Salmonsen'', s. 237]</ref> For at hjælpe på denne for retsplejen så mislige tilstand "omvendte" lagmanden [[Anders Sæbjørnson]] omkring 1530 landsloven på dansk. Hans oversættelse, der samtidig i adskilligt var en bearbejdelse og desuden gennemgående meget fri samt til dels fejlfuld, vandt dog almindelig udbredelse i praksis og fortrængtes heller ikke fra denne ved en nærmere grundteksten liggende oversættelse af lagmanden [[Hans Lo]]. Den sidste synes at have udført dette arbejde efter opdrag af kong [[Frederik II,]], som i et [[reskript]] af [[1572]] havde befalet lagmændene "den Norske Lov" "paa god Danske transferere og udsætte". Lige så lidt blev usikkerheden med hensyn til lovteksternes rette lydelse fjernet på et af [[Christian IV]] i [[1593]] i Oslo sammenkaldt møde af lagmændene for at få den Norske Lov forklaret. Først på et lignende møde sammesteds i [[1602]] lykkedes det kongen at få loven oversat og forsynet med forslag til tidsmæssige ændringer, rigtignok af allernødtørftigste art.<ref name="Salm 237"/> Efter fornyet bearbejdelse vedtoges lovteksten på en [[herredag]] i [[Bergen]] i juli [[1604]] og overgaves derpå, med ny ændringer, ved et som fortale indtaget kongeligt brev af 4. december samme år til trykning. Denne foregik så hurtig, at trykte eksemplarer i juni 1605 fra København kunne oversendes de norske lagstole til benyttelse. I hovedsagen er dog "Christian IV’s Norske Lov" kun "en autorisation af Anders Sæbjørnsons oversættelse og har arvet dennes svagheder". Den udelader landslovens [[kristendom]]sbalk og tager heller intet Hensyn til bylovens særafsnit. Ved sin udgivelse modtagen med megen glæde, fordi den gjorde ende på forvirringen i henseende til de mange indbyrdes uens lovtekster, viste den sig i den praktiske anvendelse snart både forældet og ukorrekt. Den blev imidlertid i formen stående uophævet, indtil den i 1687 afløstes af "Christian V’s Norske Lov".<ref name="Salm 237"/>

Norske Lov: Forskelle mellem versioner