Inrigger: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Elgaard (diskussion | bidrag) tilføjede billede og video |
Elgaard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 3:
En inrigger er bredere end en [[outrigger]], som er den bådtype, der normalt benyttes til kaproning – eksempelvis OL. Dette betyder at inriggeren egner sig bedst til steder som åer og på havet, da dens brede konstruktion gør det meget svært at vælte, selv om der er [[havstrøm|strøm]] eller [[bølger]]. Dog har inriggere til havet ofte et ekstra [[bord]], da der ellers er større risiko for at en bølge skyller ind over rælingen.
[[File:UllRowingVejle.jpg|thumb|Inrigger
I en inrigger sidder roerne med ryggen mod stævnen og hver roer har en åre. Roerne sidder skiftevis i styrbord og bagbord side. Den forreste roer er altid en styrbordsroer, og den bagerste ([[stroke]]) er altid en bagbordsroer og kaldes 'tagåren', da det er denne roer, der sætter 'taget', dvs. tempoet og rytmen.
Linje 12:
[[File:InriggerRowingVejle.ogg|thumb|
En toåres og fireåres inrigger vejer henholdsvis ca. 90 og 120 [[kg]]. Den letteste 2-åres inrigger, der er bygget, vejer 65 kg. Inrigger produceres af både træ og glasfiber.
|