Åbn hovedmenuen

Ændringer

148 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
småret
Den 17. juli 1910 krydsede den danske flypioner [[Robert Svendsen]] Øresund fra [[Kløvermarken]] til [[Limhamn]]. Dette var en kulmination af diverse danske flyverekorder – uafbrudt flyvning i mindst 15 minutter og en højderekord på 84 meter i januar samt en flyvning rundt om Københavns rådhustårn i juni. Fra at være noget upålideligt legetøj viste flyvemaskinen sig herefter at være interessant for militæret i Danmark og Sverige.
 
Den 24. november 1910 anmodede Marineministeriet ''Det Aeronautiske Selskab'' om at uddanne søofficerer til aeroplanførere. Den 14. december 1911 begyndte de første tre elever på uddannelsen og d.den 25. marts 1912 modtog Marinen etRobert Henry-FarmanSvendsens biplanflyvemaskine, døbtder blev omdøbt til ''[[Glenten (flyvemaskine)|Glenten]]''. Medio januar 1913 blev 'Marinens Flyveskole' officielt oprettet og i april modtog man to Donnet-Leveque-søfly. Den første dødsulykke skete d. 2. oktober 1913 hvor Ulrik Birch omkom. Konsekvensen blev, at udenlandske fabrikker skulle stå for flyveruddannelsen. Samtidigt gik [[Orlogsværftet]] i gang med at forbedre Donnet-Leveque-søflyet til en hel ny flytype kaldet Maagen-3 med en fransk Gnome 80 hk-motor. Fra 1914-17 fremstillede Orlogsværftet otte af disse [[søfly]].
 
I starten hørte flyene til ''Undervandsbaads- og flyvebaadsafdelingen'' men i 1923 blev Marinens Flyvevæsen en selvstændig enhed under Marinen.
 
== Flytyper 1912-40 ==
* 1 [[Glenten (flyvemaskine)|Glenten]] (Henrioprindeligt et Voisin-design, ombygget af [[Robert Jakobsen]] efter design af [[Henri Farman]]), 1912 – 1913
* 1 [[Ørnen (fly)|Ørnen]], 1912 – 1913
* 1 [[Mågen (fly)|Mågen]] F.B.I, 1913 – 1915
 
== Besættelsen ==
[[Værnemagten]] tillod Danmark at have krigsskibe men forbød militær flyvning. De danske fly blev opmagasineret, men blev efterhånden indsat af [[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]] på Østfronten. To piloter fra Marinens Flyvevæsen søgte frivilligt ind i Luftwaffe: flyverløjtnanterne af reserven [[Wolfgang R. Fabian]] og [[Poul Sommer]]. Fabian blev skudt ned over Østfronten i august 1942 og Sommer fløj jagerfly på Østfronten og senere i Afrika. I maj 1943 flygtede han efter [[Afrikakorpset]]s kapitulation til Sicilien. I Danmark blev han leder af [[Sommerkorpset]] der officielt skulle bevogte Luftwaffe-installationer men mere er kendt som et terrorkorps. Sommer fik otte års fængsel efter [[Befrielsen]]. Flere andre marinepiloter gik i allieret tjeneste (bl.a. [[Kaj Birksted]]) og nogle flygtede til Sverige og fløj for [[den Danske Brigade]]<ref> I alt ni danskere, dog var ikke alle marinepiloter</ref>.
 
== Efterkrigstiden ==
I 1947 blev ''Hærens og Søværnets Flyveledelse'' oprettet til at genindføre dansk militær flyvning efter [[Besættelsen]]. [[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]] havde efterladt adskillige topmodernemoderne kampfly og andet udstyr samt anlagt nogle flybaser – f.eks [[Flyvestation Karup|Fliegerhorst Grove]], [[Flyvestation Vandel|Fliegerhorst Vejle]], [[Flyvestation Skrydstrup|Fliegerhorst Hadersleben]] og [[Flyvestation Tirstrup|Fliegerhorst Tirstrup]]. De efterladte tyske fly blev ødelagt af den britiske hær allerede i 1945 ved bl.a. at køre over dem med kampvogne.
 
Allierede rustningsfabrikker havde produceret for mange kampfly, især til den aflyste invasion af Japan i 1946. Frem for at lade Danmark bruge de tyske fly modtog Danmark [[Spitfire]], [[Airspeed Oxford|Oxford]] o.lign. Da de tyske fabrikker blev ændret til at producere fredstidsprodukter ville der ikke være nogen teknisk støtte til de tyske fly alligevel.
Den 30. januar 1959 forliste grønlandsskibet [[M/S Hans Hedtoft|''Hans Hedtoft'']] ved [[Kap Farvel]] med 95 om bord. Den danske regering ønskede at Søværnet blev udrustet med inspektionsskibe med redningshelikoptere om bord. Den 1. februar 1962 blev [[Alouette III|Alouette]]-flighten oprettet under Flyvevåbnets [[Eskadrille 722]] med søofficerer som piloter. I sommeren 1963 blev de første helikoptergrupper udstationeret nordpå – på inspektionsskibet [[Hvidbjørnen-klassen|F351 ''Fylla'']] ved Grønland og på F349 ''Vædderen'' ved Færøerne. Den 29. april 1977 blev Alouette-[[Flight (luftvåben)|flighten]] omdøbt til "Søværnets Flyvetjeneste" (SVF) og hørte under [[Søværnets Operative Kommando]]. Flymekanikerne kom dog stadig fra Flyvevåbnet. Den 1. januar 2004 blev SVF til [[Søværnets Helikoptertjeneste]] (SHT). Den 1. januar 2011 blev helikoptertjenesten omdannet til [[Eskadrille 723]] under Flyvevåbnet, så Søværnet endnu en gang mistede sine luftfartøjer. Helikopterne bliver dog fortsat udstationeret på Søværnets skibe.
 
== KilderNoter ==
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
* Paul E. Ancker: ''De danske militære flyverstyrkers udvikling 1910-1940'', 1997, Odense Universitetsforlag, ISBN 87-7838-178-9
* Paul E. Ancker: ''De danske militære flyverstyrkers udvikling 1940-1945'', bind II, første halvbind, 2001, Odense Universitetsforlag, ISBN 87-7838-368-4
* Paul E. Ancker: ''De danske militære flyverstyrkers udvikling 1945-1947'', bind II, andet halvbind, 2006, Odense Universitetsforlag, ISBN 87-7674-071-4
* Jørgensen, J.:''Søværnets Flyvetjeneste'' i ''Luft- og Rumfartsårbogen 1987-88'', 1987, Luft- og Rumfartsforlaget, ISBN 87-88396-09-6
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.flymuseum.dk/index.php/fly-1911-1940.html Forsvarets fly før 1940]
{{Reflist}}
{{-}}
 
[[Kategori:Søværnet]]
107.763

redigeringer