Wikipedia

George Monck, 1. hertug af Albemarle: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 1:
[[Fil:George Monck 1st Duke of Albemarle Studio of Lely.jpg|thumb|George Monck, 1. hertug af Albemarle.]]▼
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 2. okt 2016, 16:41 (CEST)}}
'''George Monck, 1. hertug af Albemarle''' (født [[6. december]] [[1608]] i [[Devonshire]] ([[Potheridge]]), –død [[3. januar]] [[1670]] i [[London]]) var en [[England|engelsk]] [[general]].▼
▲[[Fil:George Monck 1st Duke of Albemarle Studio of Lely.jpg|thumb|George Monck, 1. hertug af Albemarle]]
▲'''George Monck, 1. hertug af Albemarle''' ([[6. december]] [[1608]] i [[Devonshire]] ([[Potheridge]]) – [[3. januar]] [[1670]] i [[London]]) var en [[England|engelsk]] [[general]].
 
Monck var af god familie og begyndte, efter at være uddannet i [[Nederlandene|nederlandsk]] tjeneste, allerede i en alder af 17 år sin lange militære løbebane. Efter først at have gjort tjeneste på flåden gik han over i landhæren og avancerede, da han var en særdeles dygtig officer, koldblodig og beregnende og over for soldaterne i stand til både at holde udmærket disciplin og vinde deres hengivenhed, i forholdsvis kort tid til [[oberstløjtnant]], inden [[Brittiske borgerkrig|borgerkrigen]] brød ud.
Line 7 ⟶ 6:
Han sluttede sig til royalisterne og blev som [[oberst]] sendt til [[Irland]], hvor han i et par år under de vanskeligste forhold, da hans soldater manglede alt, holdt kampen gående med parlamentets tropper. [[1642]] gik han tilbage til England og var nu stabschef i kongens hær, indtil han 1644 blev gjort til fange af [[parlamentstropperne]]. Først 2 år efter blev han fri og opgav nu kongens sag, hvorpå han blev sendt til [[Irland]] (1647) mod royalisterne, der i juli [[1649]] nødte ham til at kapitulere og rømme alle sine stillinger.
 
Hans [[underhandling]]er i den anledning, gjorde ham mistænkelig i parlamentet, der ikke vildeville godkende kapitulationen, men [[Oliver Cromwell|Cromwell]], som forstod at vurdere hans militære evner, ansatte ham som [[generalløjtnant]] i den hær, han [[1650]] førte til [[Skotland]], hvor Monck, der gentagne gange udmærkede sig i kampen mod [[Karl 2. af England|Karl II's]] tilhængere, nu forblev som kommanderende general indtil [[1660]], når undtages, at han [[1653]] under [[Blake]] deltog i søkrigen mod Holland og blandt andre træfninger også var med i det blodige slag ved [[Katwijk]] (8—10. august), hvor [[Martin Tromp]] faldt.
kommanderende general indtil [[1660]], når undtages, at han [[1653]] under [[Blake]] deltog i
søkrigen mod Holland og blandt andre træfninger
også var med i det blodige slag ved Katwijk
(8 —10. Aug.), hvor [[Martin Tromp]] faldt.
 
Under sit ophold i Skotland afviste han vel royalisternes tilnærmelser, men Cromwells parti stolede ikke på ham, og efter protektorens død og hans søns tilbagetræden året efter (1659) ventede alle, at Monck ville gøre ende på militærherredømmet. Med sin sædvanlige forsigtighed forhastede han sig ikke, og først nytårsdag 1660 marcherede han med 6000 mand ind i England og drog mod London, som han besatte uden modstand.
Under sit ophold i Skotland afviste han vel
Royalisternes tilnærmelser, men Cromwells parti
stolede ikke paa ham, og efter protektorens
død og hans søns tilbagetræden året efter
(1659) ventede alle, at M. vilde gøre ende
paa militærherredømmet. Med sin sædvanlige
forsigtighed forhastede han sig ikke, og først
nytaarsdag 1660 marcherede han med 6000
mand ind i England og drog mod London, som
han besatte uden modstand.
 
De af Cromwell 1648 udelukkede parlamentsmedlemmer blev nu atter indkaldt og indtog igen deres sæde i parlamentet, og forhandlingerne mellem Monck og Karl II havde så god fremgang, at det nyvalgte parlament, der 25. april afløste "[[det lange parlament]]", allerede 8. maj kunne erklære Karl for Englands konge, hvorpå hans festlige landstigning fandt sted 26. maj. Monck blev selvfølgelig overøst med hædersbevisninger af den taknemmelige konge, der udnævnte ham til [[hertug af Albemarle]], [[hosebåndsridder]], [[overstaldmester]], [[kammerherre]] og medlem af [[geheimerådet]].
De af Cromwell 1648 udelukkede parlamentsmedlemmer blev nu
atter indkaldt og indtog igen deres sæde i
Parlamentet, og forhandlingerne mellem M. og
Karl II havde så god fremgang, at det
nyvalgte Parlament, der 25. Apr. afløste »det
lange Parlament«, allerede 8. Maj kunne
erklære Karl for Englands konge, hvorpå hans
festlige landstigning fandt sted 26. maj.
M. blev selvfølgelig overøst med Hædersbevisninger
af den taknemmelige Konge, der
udnævnte ham til [[hertug af Albemarle]], [[hosebåndsridder]], Overstaldmester, Kammerherre
og medlem af Geheimeraadet.
 
Monck kom dog hverken til at spille en rolle som politiker eller ved hoffet, men fandt lejlighed til atter at udmærke sig som kriger, idet han som [[admiral]] kæmpede med den hollandske flåde under [[Ruyter]] i det vældige firedagesslag ved [[Dunkerque]] (11.—15. juni 1666), hvor hollænderne sejrede, men et par uger efter tilføjede Monck dem
Monck kom dog hverken til at spille en rolle som politiker eller ved
et føleligt nederlag. Lige til sin død var M.Monck genstand for stor respekt fra alle sider. ▼
hoffet, men fandt lejlighed til atter at
udmærke sig som kriger, idet han som admiral
kæmpede med den hollandske flåde under
Ruyter i det vældige firedagesslag ved [[Dunkerque]]
(11.— 15. Juni 1666), hvor hollænderne
sejrede, men et Par Uger efter tilføjede M. dem
▲et føleligt nederlag. Lige til sin død var M. genstand for stor
respekt fra alle sider.
 
== Kilder ==
{{salmonsens}}
 
* {{runeberg.org|salmonsen|2|17|0228.html Monk, George}}
 
{{FD|1608|1670|Monk, George}}▼
{{autoritetsdata}}
 
▲{{FD|1608|1670|MonkAlbemarle, George Monck, 1. hertug af}}
 
[[Kategori:Hertuger fra England]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/George_Monck,_1._hertug_af_Albemarle"