Hessen-Kassel: Forskelle mellem versioner

[[Februarrevolutionen (Frankrig)|Februarrevolutionen]] [[1848]] fremkaldte stærk bevægelse i befolkningen, og kurfyrsten blev tvunget til at afskedige sit reaktionære ministerium og gå med til en mængde liberale reformer så som religionsfrihed, pressefrihed med mere. Efter, at den nationale rigsdag i [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] var opløst, sluttede Hessen sig til det preussiske forbund. Men da [[Østrig]] atter kom til kræfter, indtrådte i Hessen, som overalt i Tyskland, en reaktion, og februar [[1850]] udnævnte kurfyrsten [[Hassenpflug]] til førsteminister, der med iver kastede sig ind i en kamp mod den liberale forfatning og mod unionen med Preussen. Da landdagen nægtede opkrævelse af skatter, blev forsamlingen opløst, og ved forordningen af [[4. September]] blev der taget bestemmelse om indkrævning af samtlige skatter. Embedsstanden og befolkningen gjorde indsigelser, men kurfyrsten erklærede landet i belejringstilstand, forlagde residensen til Wilhelmsbad og anråbte [[forbundsdagen i Frankfurt]] om hjælp. Denne lod i november et bayersk-østrisk armékorps overskride den kurhessiske grænse og besætte Hanau. Herimod protesterede preusserne og besatte Kassel og [[Fulda]]. Preussen var dog ikke i stand til at tage kampen op og måtte derfor ved konferencen i Olmutz overlade Hessen til forbundsdagen, der i marts [[1852]] ophævede forfatningen af 1831 med tilføjelserne 1848 og 1849 og i april gav landet en ny forfatning. Ifølge denne havde landdagen meget ringe indflydelse og kunne ikke hindre kurfyrsten i at øge sin formue af landets midler og hemme den økonomiske udvikling ved forbud mod anlæg af jernbaner og fabrikker.