Knud Rasmussen: Forskelle mellem versioner

Knud Rasmussen blev født i Jakobshavn, nuværende [[Ilulissat]] i [[Grønland]]. Faren var [[missionær]]en [[Christian Rasmussen (præst)|Christian Rasmussen]] som boede og fungerede som [[præst]] og seminarielærer i byen i over 20 100.000.000

år, moren var Sofie Lovise Susanne Fleischer, en kvinde hvis mor var [[inuit]]. Hans mormor, der hed Itaraluk, var enke og boede sammen med dem. Der var ikke mange danske i kolonien dengang og Knud Rasmussen, der af grønlændere kaldtes "Kunuunnguaq" elskede at sidde og lytte til de mange ældgamle fortællinger der blev fortalt. Fra barnsben blev Knud fortrolig med hundeslæden, som senere skulle få så stor betydning for hans virke. Til gengæld blev han aldrig ferm med kajakken, fordi hans far ikke ville give ham en kajak som seksårig, som de andre grønlandske børn. Sit første skoleår tog han i Ilulisat, men i [[1891]] kom han som 12-årig til Danmark fordi han skulle på kostskole. 5 år senere kom resten af familien også til Danmark da faderen af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne bestride stillingen i Jakobshavn. Faderen fik en stilling som sognepræst i Lynge, i Nordsjælland, hvor familien atter kunne samles i en præstegård. Knud Rasmussens boglige færdigheder, ikke mindst matematikken, var ikke hans stærke side – det blev dog til en studentereksamen i 1900. Hans liv tog en drejning da han i [[1900]] fik ansættelse som [[journalist]] på ''[[Kristeligt Dagblad]],'' hvor han skulle dække en [[Island]]sekspedition. Her mødte han [[forfatter]]en og polarforskeren [[Ludvig Mylius-Erichsen|Mylius-Erichsen]] som delte Rasmussens interesse for Grønland.