Nymindegab: Forskelle mellem versioner

Nymindegab ligger på klinten øst for ''Nyminde Strøm'', [[Ringkøbing Fjord]]s gamle udløb. Vest for strømmen ligger den sydlige ende af landtangen [[Holmsland Klit]], der afgrænser fjorden fra [[Vesterhavet]]. På en [[halvø]] i fjorden nord for byen ligger en af de vigtigste rastepladser for trækfugle i Nordeuropa, [[fuglereservat]]et [[Tipperne]].

Om sommeren forøges indbyggertallet markant pga. de mange overnattende turister. Byen har [[Nymindegab Kro]], grundlagt i [[1862]], [[campingplads]], en del [[sommerhus]]e ved byen og et større sommerhusområde syd for Lønne Kirke. I Nymindegab ligger det lokalhistoriske [[Nymindegab Museum]], hvor man bl.a. kan se et gammelt tømrerværksted, hvor saven blev drevet af en vindmølle på taget. Her bygger museets frivillige stadig de egnstypiske ''gaf''-pramme'', som kan ses i den lille ''Vesterhavn''. På [[Nymindegab Redningsstation]] kan man se [[Danmark]]s ældste [[redningsbåd]] i sin originale bygning.

På museet findes ''Lønnepigen''sLønnepigens grav. Hun levede i området for 2.000 år siden, og de unikke rester af hendes blå kjole med rødt mønster har givet viden om kvindernes klædedragt i [[Jernalderen]]. Der er også fundet rester af [[Stenalder]]bopladser og en bro fra [[Vikingetiden]].

Ringkøbing Fjord har været en havbugt, men landtanger, der voksede frem fra syd og især fra nord afskar den efterhånden fra [[Vesterhavet]]. Omkring 1650 var der et bredt udløb ved ''Sønder Havrvig'', men så vandrede gabet sydpå og nåede til ''Skodbjerge'' i 1700, til [[Bjerregård (Holmsland Klit)|Bjerregård]] i 1730, til ''Bjålum'' i 1750, til Nymindegab omkring 1800 og til ''Houstrup'' ca. 1845, hvor gabets vandring sluttede. Undervejs havde vandet adskilt det tidligere klitland Tipperne fra Holmsland Klit og dannet den brede, flodlignende Nyminde Strøm, der dog blev smallere, da den mødte den gamle kystklint ved Nymindegab og længere sydpå.

I løbet af [[1800-tallet]], hvor der var adgang til både fjorden og havet, blev Nymindegab et af de vigtigste [[fiskerleje]]r på [[Vestkysten]] syd for [[Limfjorden]]. Her var også [[ladeplads]] med lodshus, redningsstation, toldassistentbolig og færge over til Holmsland-siden, hvor fiskerbådene lå. Men gabet sandede til, så man gravede i [[1892]] en kanal, som dog også jævnligt sandede til. I [[1908]]-[[1909|09]] blev den første kanal anlagt ved [[Hvide Sande]], men efter en stormflod blev den lukket i [[1915]], hvor man i stedet gravede ''Gødelkanalen'' ved Nymindegab. I [[1929]]-[[1930|30]] blev den nuværende kanal anlagt ved [[Hvide Sande]], og havfiskeriet flyttede dertil.

Da man i [[1870'erne]] begyndte at tænke på jernbane i Vardes vestegn, var det en selvfølge, at den skulle ende i Nymindegab og transportere fisk derfra. Den store [[Jernbaneloven af 8. maj 1894|jernbanelov fra 1894]] indeholdt da også en bane "fra Nymindegab over [[Billum]] til Varde". Men med den evindelige tilsanding af gabet mistede Nymindegab sin betydning, og i [[1900]] besluttede [[Rigsdagen]], at banen skulle ende i Nørre Nebel. [[Varde-Nørre Nebel Jernbane]], der stadig eksisterer og nu hedder ''Vestbanen'', blev åbnet i [[1903]]. Der blev i [[1917]] og [[1925]] gjort forsøg på at få banen forlænget fra Nørre Nebel til Nymindegab, men forgæves.

Nymindegab fik først jernbane i august [[1942]], dog ikke en offentlig bane, som beboerne kunne have gavn af, men et sidespor, der kun måtte bruges af den tyske [[Værnemagt]]. Tyskerne var nemlig i gang med at anlægge en stor fæstning med hærkystbatteri, radarstation og en [[flak (krig)|flak]]skydeplads til afprøvning af antiluftskyts. Hovedsporet gik til en banegård med 5 spor inde i ''Nymindegablejren'', hvor det store militærpersonel blev indkvarteret, og et sidespor førte ud i klitterne til ''Flaklejren'', hvor der var en rangerbanegård med 2 spor. Snart kom der hver uge lukkede tog fra Berlin med nye luftværnsbatterier, der skulle afprøves og sendes videre efter endt indskydning. [[Nebelbanen]] havde mange godstransporter til lejren, og toget "Piraten" kørte med arbejdere fra Esbjerg til Nymindegab om morgenen og tilbage om aftenen.

Tyskerne byggede Nymindegablejren, så den fra luften lignede en landsby, og det lykkedes at narre englænderne, så de ikke bombarderede den. Efter Besættelsen husede lejren tyske flygtninge indtil den i [[1946]] blev overtaget af [[Forsvarsministeriet]]. Ved oprettelsen af [[Hjemmeværnet]] blev lejren i [[1949]] taget i brug som ''Hjemmeværnets Befalingsmandsskole''. Hjemmeværnsskolen har nu 3.000 kursister om året og er en vigtig arbejdsplads, som er med til at holde liv i byens butikker og gøre den kendt over hele landet.<ref>Charlotte Baun Drejka og Susanne Sørensen (24. juni 2009) [http://www.hjv.dk/Nyheder/Sider/Hjemmev%C3%A6rnsskolengiverliviNymindegab.aspx Hjemmeværnsskolen giver liv i Nymindegab] (hjv.dk)</ref>

* [[Carl Trier Aagaard]], der i 16 somre boede på [[Abelines Gaard]] i ''Havrvig'' inden han i [[1936]] byggede villa i Nymindegab, hvor han boede og malede til sin død i 1961.<ref>Afbrudt af et par år under Besættelsen, hvor tyskerne fordrev byens indbyggere</ref>

* ''Den lille Salmonsen, bind X 1940: Ringkøbing Fjord''