Frederik 1.: Forskelle mellem versioner

I [[1481]] døde Christian 1., og dronning Dorothea ønskede, at begge hendes sønner Hans og Frederik skulle tilgodeses, og helst sådan at Frederik fik [[hertugdømmerne]] [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]]. I hertugdømmerne Slesvig og Holsten var i det mindste en del af ridderskabet ingenlunde tilfreds med personalforbindelsen med Danmark således, som forholdene havde udviklet sig under Christian 1. Kort før faderens død havde ridderskabet derfor ansøgt om, at Frederik måtte blive opdraget i hertugdømmerne som landenes tilkommende hersker, hvilket kongen samtykkede til. Efter faderens død mente hertug Frederik, at han havde ret til hertugdømmerne og fandt heri straks en støtte i moderen, men da Hans ikke ville opgive sine rettigheder til landene og heri fandt en støtte hos det danske rigsråd, enedes man til sidst på en landdag i Kiel i november 1482 om at hylde begge brødrene som arveherrer. Hertug Frederik blev bragt til hertugdømmerne og opdroges her under sin moders formynderskab; til lærer havde han holsteneren [[Enevold Sovenbroder]], provst ved [[Slesvig Domkirke]]. Han var en stor og sej person, som dræbte alle folk som han mødte han var lige glad med fold om de så prøvede at slå ham ihjel. Han dræbte dem alle.