Cochinkina: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Omdirigering til Vietnam
 
Rmir2 (diskussion | bidrag)
udvidet en smule
Linje 1:
[[Fil:French Indochina subdivisions.svg|thumb|Cochinchina var tidligere betegnelsen på den sydlige del af Vietnam.]]
#REDIRECT[[Vietnam]]
'''Cochinchina''' ([[vietnamesisk]]: ''Nam Kỳ''; [[Khmer (sprog)|''khmer'']]: កម្ពុជាក្រោម ''Kampuchea Krom''; [[fransk]]: ''Cochinchine''; [[engelsk]]: ''Cochin China'') er en historisk region, som udgør den sydlige tredjedel af [[Vietnam]], hvor den største by er [[Ho Chi Minh-byen]] (khmer: [[Prey Nokor]], tidligere kaldet for [[Saigon]]). Blandt vietnameserne kaldes det som må menes med Cochinkina for ''Nam Bộ'', som betyder "det sydlige grænseland".<ref name="infoplease">[http://www.infoplease.com/encyclopedia/world/cochin-china.html «Cochin China»], ''Infoplease''</ref>
 
Dette område var en fransk [[koloni]] fra [[1862]] og til [[1954]]. Den senere stat [[Sydvietnam]] blev oprettet i 1954 ved at kombinere Cochinchina med det sydlige [[Annam]] (et fransk protektorat). På vietnamesisk blev denne region kaldt ''Nam Bộ''. Historisk blev den kaldt ''Gia Định'' (1779–1832), ''Nam Kỳ'' (1834–1945), ''Nam Bộ'' (1945–1948), ''Nam phần'' (1948–1956), ''Nam Việt'' (1956–1975), og senere ''Miền Nam.'' På fransk blev den kaldt for ''la colonie de Cochinchine''.<ref name="infoplease"/>
 
== Etymologi ==
Cochinkina (''Cochin-china'') er det gamle navn for regionen og den franske koloni i det sydlige Vietnam. Dets ophav er [[fransk]], afledt fra ''Ko-chen'', en [[portugisisk]] forvrængning af ukendt betydning. Tilføjelsen "China" blev lagt til for at adskille navnet fra byen og havnen [[Kochi (Indien)|Kochi]] (stavet ''Cochin'' på engelsk) i det sydvestlige [[Indien]]. Sidstnævnte er [[tamil]], muligvis afledt fra ''koncham'', "lille", en henvisning til floden der.<ref>[http://www.etymonline.com/index.php?allowed_in_frame=0&search=Cochin-china&searchmode=none «Cochin-china»], ''Online Etymology Dictionary''</ref>
 
På et endnu tidligere tidspunkt dækkede betegnelsen et geografisk område, som tillige omfattede dele af nutidens [[Kambodja]]. Endnu tidligere var det betegnelsen for det centrale og nordlige [[Vietnam]].
 
Det første navn, man kender for Vietnam, er ''Jiaozhi'' (交趾; [[pinyin]]: ''Jiāozhǐ, ''[[Vietnamesisk]]: Giao Chỉ). Det var det navn, som dets [[Kina|kinesiske]] herskere brugte. Det er et navn med rødder i legendernes verden: Jiaozhi, eller ''Giao Chi'', skulle have været et rige syd for "de fem bjergkæder"på [[Sanhuangwudi]]<nowiki></nowiki>tiden.
 
I [[111 f.Kr.]] blev Jaozhi-kommandanturet oprettet af det hankinesiske Wudi-styre. Kineserne oprettede samtidig også to andre kommandanturer i det vietnamesiske område: ''Jiuzhen'' og ''Ri'nan''. I [[939]] udråbte Ngô Quyền sig til konge over Cochinriget og med det begyndte Ngo-dynastiet.
 
Det var [[portugal|portugiserne]] som i [[1530-erne]] skabte betegnelsen ''Cochinkina'', og med det mente de sandsynligvis egentlig hele Vietnam, som den gang var det som i dag er det nordlige og mellemste Vietnam. Ordet var afledt af det kinesiske ''Jiaozhi'', som portugiserne gengav som ''Caochi'' eller ''Cochin''. Men eftersom der i [[det portugisiske imperium]] allerede fandtes en anden portugisisk koloni ved navn [[Cochin]] (en havneby i det sydlige [[Indien]]), blev ''Kina'' tilføjet for at undgå forveksling.
 
Under [[Frankrig|franskmændenes]] kolonistyre blev navnet ''Cochinchine'' med [[Saigon]] ([[Ho Chi Minh-byen]]) som hovedstad. De to andre dele af Vietnam kaldte franskmændene [[Annam]] og [[Tonkin]].
 
== Beliggenhed og grænser ==
 
Området strakte sig mellem 8° 25’ (Kap Kambodja) og 11° 30’ n. br. samt 100° 10’ og 102° 50’ ø. l. Arealet var omkring 60.000 km<sup>2</sup>.<ref name="NF 979">[http://runeberg.org/nfah/0494.html ''Nordisk Familjebok'', sp. 979]</ref>
 
Området var overvejende et lavtliggende alluvialland, gennemskåret af floderne Mekong og Donai.<ref name="NF 979"/> En mindre højderyg langs den sidstnævnte flod dannede overgangen til det mod oversvømmelser beskyttede område i nordøst, hvor Ba-dinh, landets eneste bjerg, nåede en højde af 500 m.<ref name="NF 980f">[http://runeberg.org/nfah/0494.html ''Nordisk Familjebok'', sp. 980f]</ref>
 
== Klima ==
 
Europæernes værste fjende var klimaet, som forenede en tropisk hede og en stærk fugtighed. [[Orkan]]er hørte under regntiden (maj–oktober) til vilkårene.<ref name="NF 980"/>
 
== Arealanvendelse og næringsliv ==
 
Delta-øerne dannede ypperlige [[ris]]marker; i landets indre fandtes store græsbevoksede sletter, hvis frugtbare jord dog kun i ringe udstrækning var opdyrket. Øst for Donai producerede landet [[indigo]], [[tobak]], [[sukker]], [[bomuld]], [[hamp]] og [[majs]].<ref name="NF 980"/>
 
Skovene dækkede 800.000 hektar.<ref name="NF 980"/>
 
Industrien indskrænkede sig til [[silke]]avl og indvinding af [[havsalt]].<ref name="NF 980"/>
 
Handelen derimod var i en stadig hurtig udvikling. Den vigtigste eksportvare var ris (i 1876 udførtes for 34 mio. frcs), derefter bomuld, [[peber]], sukker og silke.<ref name="NF 980"/>
 
Hovedstaden, Saigon, havde den vigtigste havn; to andre havne, [[Hatien]] og [[Rachgia]], lå ved Siam-bugten.<ref name="NF 980"/>
 
Telegrafliniernes længde var 2.000 km., hvortil kom et underhavskabel som forenede landet med [[Singapore]] og et med [[Hong-Kong]].<ref name="NF 980"/>
 
== Demografi ==
 
Befolkningen udgjorde i 1880 over 1½ mio., hvoraf 1.366.000 annamiter, 58.000 kinesere og ca. 2.000 europæere.<ref name="NF 980"/> I 1894 skønnedes befolkningen at være 2.035.457 indbyggere, af hvilke 2.427 franskmænd, 279 andre europæere, 58.800 kinesere, resten annamiter (1,75 mill.).<ref>[http://runeberg.org/nfat/0686.html ''Nordisk Familjebok'', sp. 1356]</ref>
 
Antallet af indfødte katolske kristne udgjorde omkring 60.000.<ref name="NF 980"/>
 
== Administrativ inddeling ==
 
Den tidligere provinsinddeling blev ophævet i 1876, da 4 forvaltningsområder indrettedes: Saigon, Myto, Vinh-long og Bassak, underinddelt i 19 arrondissement.<ref name="NF 980"/>
 
Til Fransk Cochinkina henregnedes tillige den omkring 150 km. fra kysten beliggende ø [[Pulo Condor]], som Frankrig erhvervede sig i [[1862]].<ref name="NF 980"/>
 
Kolonien lød fra 1888 under generalguvernøren for Fransk Indokina, som sammen med det høje råd bestemte budgette. Forvaltningen blev nu ledet af en viceguvernør, bistået af en generalsekretær, et hemmeligt råd (bestående af generalsekretæreren, officerer over tropperne og marinen samt nogle andre embedsmænd) og et koloniråd med 14 medlemmer, hvoraf 6 blev valgte ved almene valg blandt alle franske kolonister, 2 af handelskammeret og 6 var indfødte. Kolonien var nu inddelt i 21 arrondissementer, fordelte på 4 provinser og forvaltede af inspektører eller "''administrateurs des affaires indigénes''".<ref>[http://runeberg.org/nfat/0687.html ''Nordisk Familjebok'', sp. 1357]</ref>
 
== Historie ==
 
Området udgjorde en del af kongeriget Kambodja, indtil det blev erobret af annamiterne i 1689. Franskmændenes ankomst til disse egne skete allerede i slutningen af det 18. århundrede; men de tiltag, som førte til kolonistyrets grundlæggelse, begyndte først fra 1858, da en fransk flåde bombarderede den annamitiske havneby Turan. Traktaten i Saigon den [[5. juni]] [[1862]] tilkendte Frankrig fuld besiddelsesret til 3 provinser; 1867 okkuperedes yderligere 3. Den definitive afståelse af hele dette område fandt sted i 1874.<ref name="NF 980">[http://runeberg.org/nfah/0494.html ''Nordisk Familjebok'', sp. 980]</ref>
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
* Gosselin, C. (1904): ''L'Empire d'Annam'', Paris
* Sombsthay, E. (1898): ''Cours de législation et d' administration annamites'', Paris
 
== Eksterne Henvisninger ==
* [http://runeberg.org/nfah/0494.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 8 (1884), sp. 979-980; opslag: Kochinkina]
* [http://runeberg.org/nfat/0686.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 20 (1899), sp. 1356-1357; opslag: Kochinkin]
{{Autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Vietnams historie]]
[[Kategori:Etableret i 1864]]