Grover Cleveland: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: ændre div med clear
Linje 78:
Cleveland fortsatte sin modstand mod unødvendige udgifter og sendte den lovgivende forsamling otte [[veto]]er i løbet af sine første to måneder som guvernør.<ref>Graff, 35</ref> Det første, som fik opmærksomhed, var hans veto mod et lovforslag om reducering af billetpriserne på New York Citys bybaner ("el-trains") til fem cent.<ref>Graff, 35–36</ref> Lovforslaget havde en bred opbakning, fordi togenes ejer, [[Jay Gould]], var upopulær, og mange ikke brød sig om hans billetprisstigninger.<ref>Nevins, 114–116</ref> Cleveland så lovforslaget som unfair – Gould havde overtaget togbanerne, da de var i forfald, og havde bragt systemet på fode igen.<ref name=nevins116>Nevins, 116–117</ref> Derudover mente Cleveland, at en ændring i Goulds forretning ville overtræde en [[kontrakt]]klausul i [[USA's forfatning|den amerikanske forfatning]].<ref name=nevins116/> På trods af forslagets oprindelige popularitet roste aviserne Clevelands veto.<ref name=nevins116/> [[Theodore Roosevelt]], som på daværende tidspunkt var medlem af den lovgivende forsamling, udtalte, at han oprindeligt havde stemt for lovforslaget, selv om han mente, at det var forkert, fordi han ville straffe de skruppelløse jernbanebaroner.<ref name=nevins117>Nevins, 117–118</ref> Efter vetoet ombestemte Roosevelt sig, lige som mange andre forsamlingsmedlemmer, og vetoet blev fastholdt.<ref name=nevins117/>
 
Clevelands ligefremme og ærlige handlemåde vandt ham stor popularitet, men gav ham også visse fjender i hans eget parti, specielt [[Tammany Hall]]-organisationen i New York City.<ref>Nevins, 125–126; Graff, 49–51</ref> Tammany Hall var en magtfuld vælgerforening, der havde stor indflydelse på fordelingen af politiske poster i det demokratiske parti. Organisationen havde under dets chef, [[John Kelly (politiker)|John Kelly]], ikke støttet Clevelands nominering til guvernør og brød sig endnu mindre om ham, da Cleveland åbent modsatte sig genvalget af en af statens senatorer.<ref>Nevins, 133–138</ref> Manglen på Tammanys støtte blev dog opvejet af, at han fik støtte fra Theodore Roosevelt og andre reformvenlige republikanere, der hjalp Cleveland med at vedtage flere love, som reformerede det kommunale styre.<ref>Nevins, 138–140</ref>
 
== Valget i 1884 ==