Bogø: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Stilk (diskussion | bidrag) m →Færgevæsen: Ændret datering af billede af Bogø Havn - Lindebroen. |
Stilk (diskussion | bidrag) |
||
Linje 211:
Bogø fik eget, centralt elektricitetsværk i 1908. I 1911 blev værket sat på aktier og i 1917 omdannet til andelsselskab.<ref>Trap, J.P. ''Kongeriget Danmark.'' Fjerde omarbejdede Udgave. Bd. 3, s. 517.</ref> Under 2. verdenskrig, da olieleverancerne blev indstillet, producerede man i stedet strøm ved hjælp af en brændegenerator. Der blev fyret op kl. 6 om morgenen, hvorefter det tog et par timer, inden der kunne leveres strøm. Om aftenen lod man fyret gå ud, og kl. 22 blinkede personalet tre gange med lyset som tegn til forbrugerne om, at nu var det snart slut med dagens strømforsyning. Generatorgassen blev brugt til at drive en 50 HK Holeby dieselmotor, der var ombygget til at kunne køre på gas. Dieselmotoren trak en 16 HK elmotor. SEAS overtog jævnstrømsværket i 1951.<ref>SEAS 75 år, s. 68.</ref>
[[Fil:Bogø vindmølle, SEAS, 1942.jpeg|thumb|left|Bogø vindmølle
I 1942 blev øens elektricitetsforsyning suppleret med en vindmølle på Kathøj. Betontårnet står stadig som et minde om en pionerindsats i dansk vindenergi. Oprindelig var møllen udstyret med en tobladet jævnstrømsmaskine. Den blev i 1951-52 erstattet af en trebladet vekselstrømsturbine, konstrueret af Johannes Juul. Denne mølle havde høj virkningsgrad og var særdeles driftsikker. Vekselstrømsmøllens gennemsnitlige årsproduktion på 80.400 kWh var tre gange større end jævnstrømmøllens. I den moderniserede version vakte Bogømøllen international opmærksomhed. Erfaringerne fra Bogømøllen og den lidt senere Gedsermølle bidrog til at skabe en blomstrende dansk vindindustri.<ref>Thorndahl, Jytte. "En dansk vindelektriker ...", side 30-33.</ref>
=== Vandforsyning ===
| |||