Vestervig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
småret
Rmir2 (diskussion | bidrag)
→‎Litteratur: indsat litteratur
Linje 44:
Nær byen ligger [[Danmark]]s og hele [[Norden]]s største<ref>[http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/vestervig-kirke Vestervig Kirke, Mirakel gjorde Thøger til helgen - 1001 fortællinger om Danmark]</ref> landsbykirke, [[Vestervig Kirke]].
 
Vestervig bestod i 1682 af 11 gårde. Det dyrkede land udgjorde 15,5 [[tønde land|tønder land]] skyldsat til 37,58 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 343</ref> Driftsformen var [[græsmarksbrug]], det såkaldte limfjordssystem<ref>Fransen, bilagskort</ref>. Limfjordssystemet bestod i en kombination af [[alsædejord]], brødjord og udmarkshavreland. Alsædejorden, der lå nærmest landsbyen, blev dyrket med sædskiftet [[byg]]-byg-[[vårrug]]-[[havre]] eller varianter heraf, og efter den sidste afgrøndeafgrøde blev jorden gødet påny. Undertiden blev der sået blandinger af vårrug og havre, Brødjorden fik hvile. Sædskiftet kunne variere men bestod hyppigt i byg-rug-blandkorn-havre efterfulgt af en hvileperiode på 4-6 år. Havrelandet blev kun besået med havre, som regel 2 sjældnere 3-4 havreafgrøder efterfulgt af hvile i 6-12 år.<ref>Frandsen, s. 247f</ref>
 
Vestervig havde i 1801 59 indbyggere, i 1840 81 indbyggere, i 1860 123 indbyggere, i 1870 149 indbyggere, i 1880 194 indbyggere.<ref>Danmarks Statistik: ''Statistiske Meddelelser'', Tredie Række, 4<sup>de</sup> Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 86</ref>
Linje 50:
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
* [[Karl-Erik Frandsen]]: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83'' (Bygd 1983),
* [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet'' (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),
 
{{Thisted-geostub}}