Hurup: Forskelle mellem versioner

 

Hurup var i 1682 en landsby bestående af 6 gårde og 3 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 195,6 tønder land skyldsat til 33,92 tønder hartkorn.<ref>Pedersen, s. 342</ref> Driftsformen var [[græsmarksbrug]], det såkaldte limfjordssystem<ref>Fransen, bilagskort</ref>. Limfjordssystemet bestod i en kombination af [[alsædebrug|alsædejord]], brødjord og udmarkshavreland. Alsædejorden, der lå nærmest landsbyen, blev dyrket med sædskiftet [[byg]]-byg-[[vårrug]]-[[havre]] eller varianter heraf, og efter den sidste afgrøde blev jorden gødet påny. Undertiden blev der sået blandinger af vårrug og havre, Brødjorden fik hvile. Sædskiftet kunne variere men bestod hyppigt i byg-rug-blandkorn-havre efterfulgt af en hvileperiode på 4-6 år. Havrelandet blev kun besået med havre, som regel 2 sjældnere 3-4 havreafgrøder efterfulgt af hvile i 6-12 år.<ref>Frandsen, s. 247f</ref>

 

Hurup stationsby udviklede sig efter anlæggelsen af jernbanen [[Struer]] – [[Thisted]] i [[1882]]. Ved århundredeskiftet bestod Hurup, der foruden jernbanen også begunstigedes ved sin beliggenhed ved hovedlandevejen, af [[kirke]], præstegård, skole, pogeskole, [[realskole]], [[læge]]bolig, Thylands Bank (oprettet 1. oktober 1895), [[hotel]], afholdshjem, [[bryggeri]], [[markedsplads]] ([[marked]]er i februar, juni og september), [[købmand]]sforretninger, [[maskinfabrik]] og jernstøberi, [[mejeri]], [[uldspinderi]], med varmbadeanstalt, [[slagteri|eksportslagteri]], [[cementtagsten]]sfabrik, jernbane- og [[telegraf]]station, [[posthus|postekspedition]] samt var [[valgsted]] for amtets 3. [[folketingskreds]].<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0311.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 287]</ref>