Atomkerne: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Her har jeg rettet en stavefejl: al—> alt Jeg har rettet en kommafejl. Fejl i ordvalg: kemisk vej—> Kemiske veje. Tilført ny tekst del—> dvs. at kernerne omdannes. Fjernet tekst : er i lighed med—> er ligesom
Rækkefølge af informationer (relevans) samt formulering og uddybning.
Linje 1:
[[Fil:Explained Atom PL.svg|thumbnail|300px|Model af [[helium]]atom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – [[nukleon]]er; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og [[gluon]]er ("gule lyn").]]
Et [[atom]] består af en kerne, '''atomkernen''', og en kappe. KappenAtomets rummerpositivt atometsladede negativepartikler, [[Elektriskprotoner, ladning|ladning]]ligger i formkernen. afSammen etmed antalprotonerne er de neutrale neutroner. Uden på kernen er kappen, hvor atomets negative ladede partikler, [[elektron]]er, forholder sig (i form af [[Atommodel (bølge)|stående bølger]]). KernenAntallet rummeraf atometsprotoner positiveog ladningelektroner ivil formsom atudgangspunkt etvære tilsvarendedet antalsamme [[proton]]er. Kernen indholder ogsåi et antal [[neutron]]eratom, som ikkederfor ervil ladedevære neutralt ladet. Protoner og neutroner kaldes tilsammen [[nukleon]]er, og de udgør altså kernestoffet. Kernens udstrækning er lille (af størrelsesorden 10<sup>-14</sup> m) i forhold til atomets (af størrelsesorden 10<sup>-10</sup> m), men alligevel er næsten alt atomets masse koncentreret i kernen. Det skyldes at en nukleon vejer knap 2.000 gange så meget som en elektron.
 
Antallet af protoner i en kerne fastlægger [[grundstof]]fet, mens antallet af neutroner bestemmer, hvilken [[isotop]] af det pågældende grundstof, der er tale om. [[Alkymi]]sternes gamle drøm, om at omdanne [[bly]] til [[guld]] ad [[kemi]]sk<nowiki/>e veje, var således dømt til at mislykkes. Grundstofomdannelse forudsætter kerneomdannelse, men kemiske reaktioner involverer alene elektronerne i kappen. I vore dage er det faktisk muligt at skabe guld, af lettere kerner ved neutronbeskydning – herved eftergøres de kerneprocesser, som forløber under en [[supernova]] – men udgiften overstiger langt udbyttet.