Historie: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
HrDansk (diskussion | bidrag) Opfattende omarbejdning |
Ramloser (diskussion | bidrag) præciserer |
||
Linje 1:
{{harflertydig2|Historie (flertydig)}}
[[Fil:Kristianerslev.jpg|thumb|[[Kristian Erslev]] i 1922. Erslev var en hovedperson i professionali-seringen af historiefaget i Danmark.]]'''Historie''' henviser enten til (1) det der skete i fortiden eller (2) forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs. historie''skrivning''. Der skelnes ofte mellem [[historisk tid]] og [[forhistorisk tid]]. Historisk tid er den tid, hvor man har skriftlige [[Kildekritik|kilder]] fra og forhistorisk tid er fra tiden før skriftsproget. Fortiden udforskes derfor af
== Historiefagets oprindelse ==
Linje 7:
== Grundlæggelsen og udviklingen af det moderne historiefag ==
Det moderne historiefag opstår i sin tidligste form i løbet af 1700-tallet,{{sfn|Floto|1985|p=13}} men det er først med isærhistorikeren og teologen [[Leopold von Ranke]], at historiefaget bliver professionaliseret, hvilket sker i slutningen af [[19. århundrede|1800-tallet]], i forbindelsen med at historiefaget - i lighed med andre videnskabelige discipliner - får skabt sig en faglig "infrastruktur" med universitetsuddannelser, forskningsinstitutioner og [[Videnskabeligt tidsskrift|videnskabelige tidsskrifter]].{{sfn|Floto|1985|p=14}} Samtidig hermed bliver fagets metode, der er kendt som [[kildekritik]], udviklet. Kildekritikken var inspireret af [[Positivisme|positivismen]] og udviklingen i de andre videnskaber, især [[naturvidenskab]]erne. Også her regnes [[Leopold von Ranke|Ranke]] for en foregangsmand. Han indledte med sit værk ''Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber'' (1824) en epoke, hvor ambitionen om en historisk objektivitet blev det primære mål. Ambitioner var, at "...bloss zeigen, wie es eigenlich gewesen ist," dvs. ''blot vise hvordan det egentlig har været''. [[Caspar Paludan-Müller]]s værk ''Grevens Fejde, skildret efter trykte og utrykte Kilder i to bind (1853-1854)'' præsenterer den første sammenhængende redegørelse for et udsnit af [[Danmarks historie|Danmarkshistorien]], hvor der samtidig er en konsekvent kritik af den traditionelle fremstilling og udstrakt benyttelse af [[Arkiv|arkivalsk]] materiale.
I lang tid var det den [[Politisk historie|politiske historie]], der var mest fremherskende i historieforskningen. Fokus var på [[Stat|staternes]] interne stridigheder eller på samfundsudviklingen med udgangspunkt fx i det [[Parlament|parlamentariske]] arbejde, men efter [[2. verdenskrig|anden verdenskrig]] kom blev historiefaget udvidet til at undersøge flere aspekter af fortiden. Her kom især [[Socialhistorie|socialhistoriens]] arbejde med at undersøge forskellige samfundsgruppers [[levevilkår]] til at spille en vigtig rolle. Også [[Den sproglige vending]], der var en af det [[20. århundrede|20. århundredes]] vigtigste [[Filosofi|filosofiske]] nybrud, kom til at påvirke historiefaget. Ifølge visse tænkere har fokuset i [[Filosofiens historie|filosofihistorien]] gået fra et fokus på [[ontologi]], for senere (med bl.a. [[Immanuel Kant|Kants]] værker) at gå over mod en [[Erkendelsesteori|erkendelsesteoretisk]] orientering for så i det 20. århundrede at fokusere på sproget.{{sfn|Watson|1993|p=5-9}} Denne såkaldte "sproglige vending" kom til at påvirke historiefaget gennem diskussioner omkring [[postmodernisme]], hvor en skeptiker som Hayden White fx fremførte idéen om, at historiske narrativer er formet på samme måde som [[Litteratur|litterære]] fortællinger, hvilket for ham betyder, at historiske fremstillinger er beslægtet mere med [[skønlitteratur]] end [[videnskab]]. White bruger bl.a. begrebet ''emplotment'' for at signalere, at historikere angiveligt udvælger historiske begivenheder og så lægger disse fakta ind i fortællinger (''plots''), som har forskellig karakter. For White betyder dette, at den historiske forklaringskraft, som disse narrativer kan siges at have, kommer fra, at de bruger en bestemt narrativ form, mere end det er fordi, at fortællingerne på nogen måde refererer til virkeligheden.{{sfn|White|2001|p=376}} Den sproglige vending kom også til at påvirke historiefaget gennem den såkaldte [[begrebshistorie]], der undersøger forskellige begrebers udviklinger over lange tidsperioder. Især [[Reinhart Koselleck|Reinhart Kosellecks]] navn er i dag synonymt med begrebshistorien. Senere er fx [[Mikrohistorie|mikrohistorien]] kommet til som en vigtig udvikling af historiefaget.
| |||